Når man spørger Azadeh, hvorfor hun har valgt at arbejde som familiebehandler, kommer svaret prompte:

”Jeg gør det her for børnene. For hold op, hvor er der mange børn, der mangler en tydelig voksen. Børn, som befinder sig midt i kaos og må finde strategier til at beskytte sig selv for at kunne holde ud at være dér. Derfor betyder det rigtig meget for mig, at jeg kan se, at der sker positive ændringer i deres liv.” 

Og de positive ændringer i barnets liv går oftest gennem forældrene, fortæller hun.   

”Der er altid en grund til, at et barn opfører sig, som det gør. Det kommer aldrig ud af det blå. Derfor skal forældrene støttes til at kigge bagom årsagerne til den adfærd, som de oplever som problematisk. Det handler, om at de skal lære at se, hvordan tingene ser ud med barnets øjne.”  

Og i det arbejde er Memoxmetoden ifølge Azadeh guld værd.

Livshjulet giver nye informationer

Memoxmetoden er en faglig guidebog, som er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, Memox igennem årene har gjort sig med, hvad der skaber positive ændringer i familiebehandlingen i udsatte familier. 

Metoden bygger på Livshjulet. Det er et værktøj, som er inddelt i 12 tematikker, der er vigtige for familiens tryghed og trivsel.  Indenfor hver tematik kan familien sammen med familiebehandleren score sig selv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det laveste og 10 er det højeste niveau. 

Livshjulet kan på den måde bruges som et samtaleværktøj, som er med til at og sikre, at familiebehandleren undersøger alle de vigtige aspekter af familielivet.  Og særligt tager fat på dem, der spænder ben for den gode trivsel og de positive ændringer..

De 12 tematikker i Livshjulet

1. Struktur og rutiner
2. Familieforhold
3. Tillidsfuldt samarbejde
4. Helbred
5. Opdragelse
6. Økonomi
7. Fritid og social trivsel
8. Digital forståelse
9. Integration
10. Skole og institution
11. Børn med særlige diagnoser
12. Omsorg og anerkendelse

Arbejdet med Livshjulet giver håb om positive ændringer

”Jeg får foræret en masse informationer ved at bruge Livshjulet sammen med familien. Jeg lader dem selv krydse af, hvor de ligger på skalaen, og så spørger jeg nysgerrigt ind til, hvorfor de har scoret sig selv som de har. Og hvad der skal til for, at de kan flytte sig fx fra 8 til 10,” forklarer Azadeh. 

Efter et stykke tid tager hun Livshjulet frem igen og lader atter familien score sig selv. Og det er hendes erfaring, at det betyder meget for familien, når de sort på hvidt kan se, at der er sket en udvikling. 

Azadeh har for nylig brugt Livshjulet sammen med en ung, som har et meget svært forhold til sine forældre. 

”Hun kan jo godt mærke, at der er sket ændringer derhjemme. Men der er stadig er masser af udfordringer. Og her hjælper det at bruge Livshjulet til at kigge tilbage og snakke om, at vi er på vej. Og at hendes forældre har rykket sig. Det giver håb,” fortæller Azadeh og tilføjer:

”Og så er er det samtidig også en motivationsfaktor for mig som familiebehandler at kunne se, at tallene over tid blive højere og højere i livshjulet.” 

Det hjælper at bruge Livshjulet til at kigge tilbage og snakke om, at vi er på vej. Det giver håb.

Azadeh, familiebehandler

”Jeg har fx lavet den øvelse, der hedder Spiren, hvor alle i familien hver for sig skal skrive tre konkrete ting ned, som de vil gøre for hinanden for at udvise omsorg.  Det mest interessante var, at de var meget enige. Men det var de bare ikke klar over, fordi de så tit talte forbi hinanden. Så deres problem var ikke, at de ikke havde omsorg for hinanden. Men at de var dårlige til at kommunikere i hverdagen. Så nogle gange handler dét, der fylder meget, måske om noget helt andet – og det var en aha-oplevelse for den her familie.”

Kommer langt i familiebehandlingen med de rigtige spørgsmål 

Men øvelserne kan ikke stå alene. Aha-oplevelser og nye indsigter opstår kun, når familiebehandleren går ind med sin faglige nysgerrighed og er god til at stille spørgsmål, der inddrager familien og sætte nye refleksioner i gang hos dem.

”Det er meget vigtigt for relationen til familien, at de føler, at du er dér for at hjælpe dem videre. Du skal lægge dine antagelser på hylden og i stedet stille de rigtige, specifikke og nysgerrige spørgsmål. Det er dem der giver øvelserne værdi, og det er dem, der gør, at familierne føler sig mødt og set.” 

”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.” Sådan nogenlunde faldt ordene fra en mor med rødder i Mellemøsten.

Pakeeza, som er familiekonsulent i Memox, blev meget glad da hun hørte moren sige de ord.

“For hold nu op, hvor den mor havde rykket sig!” siger Pakeeza.  Hun har ad flere omgange arbejdet med forældrene, senest med tæt sparring fra socialfaglig koordinator Nadia.

Da Memox kom ind i familien, var samarbejdet mellem familien og dens sagsbehandler gået i hårknude. Kommunen overvejede alvorligt at anbringe familiens børn. De hverken trivedes eller udviklede sig alderssvarende.

”Forældrene havde siddet til flere møder med kommunen og nikket og sagt ja. Og så var de gået hjem og havde gjort det modsatte. De havde ikke forstået, hvad der blev forventet af dem. De oplevede, at sagsbehandleren stillede krav, som de overhovedet ikke kunne honorere. Mens sagsbehandleren på sin side fik den opfattelse, at forældrene ikke var villige til at gøre en indsats for at forbedre sig som forældre,” forklarer Nadia.

Vi taler samme sprog

Først da Pakeeza kommer på banen som familiekonsulent, begynder forældrene så småt at forstå, hvad  kommunen ville have dem til at gøre. Pakeeza blev matchet på opgaven ud fra både sine kompetencer og sin sproglige og kulturelle baggrund. Fra første dag møder hun derfor familiens på deres modersmål og med en forståelse for den kultur, de er rundet af.

”De kan spejle sig i den fagperson, der kommer ind ad døren; vi har samme baggrund og taler samme sprog. På den måde bliver jeg en rollemodel, som de kan nære umiddelbar tillid til. Det betyder, at de er mere trygge og åbne og dermed lydhøre over for den vejledning, jeg giver,” vurderer Pakeeza, og Nadia tilføjer:

”Man kan sige, at Pakeeza går ind og griber de her forældre. De følte, at de havde fået påtvunget en handleplan, som de ikke forstod. Derfor havde de svært ved at samarbejde om den. Nu gav de udtryk for, at de følte sig set og hørt. Og det gjorde jo en kæmpe forskel.”

Børnene er i centrum for familiebehandlingen

Pakeeza møder familien på deres præmisser. Samtidig gør hun det klart, at der fra kommunens side er en alvorlig bekymring for børnenes trivsel og udvikling. Og at det er dén bekymring, de sammen skal arbejde med.

”Så hvem er det, vi gør det her for? Det er børnene, der er i centrum. Ikke forældrene. Men det er igennem forældrene, vi skal opnå fremskridt og forbedringer for børnene. Derfor gjorde jeg rigtig meget ud af at få talt målene i handleplanen grundigt igennem med dem. Og jeg visualiserede også målene for at gøre det helt tydeligt, hvad det var, vi skulle arbejde med,” forklarer Pakeeza.

Både hun og Nadia oplevede, at forældrenes skepsis gradvist blev afløst af en vilje til samarbejde.

”Da først de forstod, at både Memox og kommunen var dér for at sørge for, at deres børn fik de bedst mulige vilkår – og at det ikke handlede om, at de skulle tilfredsstille sagsbehandleren – så gav det et ordentlig skub i den rigtige retning i forhold til deres fokus og tankegang,” fortæller Nadia.

For mange forældre med mellemøstlig baggrund kan det føles, som om de opgiver deres egen identitet, når de giver slip på de værdier og normer for opdragelse af sønner og døtre, de kender fra deres egen kultur.

Pakeeza, familiekonsulent

Hjælp til en balanceret børneopdragelse

Hvad vil det sige at opdrage børn i det danske samfund? Og hvor adskiller det sig fra hjemlandets måde at opdrage børn på?  Det var spørgsmål, Pakeeza tog fat på i dialogen med forældrene.

Hvilke forventninger er der til forældre i Danmark? Hvad vil det sige at være barn i en dansk kontekst? Og hvordan kan man vende det til en fordel for børn at have rødder i flere kulturer og få flere sprog med sig i bagagen? Det var alt sammen nogle af de spørgsmål, hun hjalp forældrene til at forstå bedre.

”For mange forældre med mellemøstlig baggrund kan det føles, som om de opgiver deres egen identitet, når de giver slip på de værdier og normer for opdragelse af sønner og døtre, de kender fra deres egen kultur. Så derfor er mit fokus at hjælpe dem til at finde en balance, hvor det er muligt at leve med to kulturer og to sprog.  Og også se det som en fordel. Det gælder om at støtte dem til at tage det bedste fra både den danske og hjemlandets kultur og blande det,” siger Pakeeza.

”Og så er det jo fedt, at forældre bliver mødt af en person, som forstår, hvor de kommer fra. En person, som samtidig er et eksempel på, at man som pige kan få et selvstændigt liv i det danske samfund med uddannelse og arbejde og samtidig bevare sin kultur, religion og sprog. Det giver håb for familien!” slutter Nadia.

”Jeg har lært at give mine børn nærvær og tale med dem, bruge tid med dem og skabe struktur i hverdagen.” Sådan lyder det fra en mor til tre, som med støtte fra familiebehandler Arjman er blevet mere sikker i sin forældrerolle.

Det var alvorlige bekymringer for børnenes trivsel og udvikling, der havde ført til, at kommunen i en længere periode havde givet omfattende hjælp til familien. Det gik fremad men langsommere end håbet, og kommunens sagsbehandler tvivlede på, om moren kunne udvikle sin forældreevne og varetage rollen som forældre over for sine tre børn

På et tidspunkt blev Memox bragt ind i indsatsen, og efter at have været i familien i kun lidt over et år, har moren lært i praksis at omsætte den vejledning, hun har fået. Det ekstra skub fra Memox betød, at kommunens sagsbehandler ikke længere var bekymret for børnene, og på et møde med moren, skolen og familiekonsulenten blev det besluttet at lukke indsatsen helt.

Det er mit indtryk, at hun altid har været en kærlig mor, men at hun slet ikke stolede på sine egne ressourcer.

Arjman, familiebehandler

Familiebehandler bygger bro

”Da jeg mødte moren for lidt over et år siden, var hun meget nervøs og usikker på sig selv. Det er mit indtryk, at hun altid har været en kærlig mor. Men hun stolede slet ikke på sine egne ressourcer. Der var meget lidt fysisk nærvær og samspil mellem hende og børnene. Men jeg var aldrig i tvivl om, at hun havde viljen til at udvikle sig,” fortæller Arjman.

Hun kommer fra den samme kulturbaggrund som moren. I familiebehandlingsforløbet har hun derfor  fungeret som brobygger mellem familien og forvaltningen. Med sit indblik i begge kulturer har hun været med til at nedbryde gensidige fordomme og misforståelser.

Det gode samarbejde rykker

”Uden det gode samarbejde med sagsbehandler og de øvrige fagfolk i kommunen, ville vi aldrig have rykket så meget. Den gensidige faglige sparring har givet en meget bredere forståelse for baggrunden for de bekymringer, der var,” fortæller Arjman. Hun er imponeret over, hvor meget moren har lært.

”Hun har formået at rumme rigtig meget. I dag ser jeg en kvinde, som stråler af selvtillid. En fantastisk kærlig og nærværende mor, der gør meget for sine børn.”

Men hvordan er det konkret, at Arjman har hjulpet moren med at skabe de positive forandringer for sig selv og sine børn?

Det fortæller hun lidt om her:

”Dét, at du er kommet i familien og har hjulpet os, har betydet, at der er sket mange positive forandringer i vores familie. Det er takket være din vejledning og støtte, at det er lykkedes. Jeg ville ikke have kunnet ændre på så mange ting, hvis ikke jeg havde fået den hjælp og støtte fra dig.

“Den plan, vi har lavet sammen om sovetiderne og morgenrutinerne, har hjulpet meget – og gjort en forskel. Jeg har lært at give mine børn nærvær og tale med dem, bruge tid med dem, skabe struktur i hverdagen. Før i tiden følte jeg mig magtesløs og kunne blive sur på børnene, hvis de ikke hørte efter. Men efter at have lært hvordan jeg skal skal tale med dem, kramme dem og være mere opmærksom på dem, har jeg fået et bedre forhold til dem. Og de har fået tillid til mig. Deres far er også mere til stede i vores liv og hjælper mere i hjemmet.”

Jeg følte mig tryg

“Det er en fordel, at vi taler urdu sammen, for det forstår jeg og taler flydende; på dansk kan det være svært at forstå alt. Tidligere kom der to danske familiebehandlere, som talte dansk. Vi forstod ikke hinanden på samme måde pga. de sproglige og kulturelle forskelligheder. Det var meget svært. Da du startede i familien, havde du kendskab til sproget og kulturen. Derfor var det nemmere at samarbejde, og jeg følte mig tryg. Du har hjulpet os så meget, og især børnene er vant til, at du kommer, og de er også meget trygge ved dig. Det hele er takket være dig.”

De fleste forældre går intuitivt ind i samspillet og relationen med deres spædbarn. Men for nogle spædbørnsforældre er det svært. Derfor er det vigtigt, at forældrene får den rette støtte til at give deres baby en god og sikker start i livet.

I Memox’ seneste Samtalerum satte vi fokus på spædbarnets udvikling i en samtale med cand.mag. i psykologi Mette Carendi, jordemoder Kristiana Islandi Havgaard og Kirstine, som er familiekonsulent i Memox.

”Det er livsomvæltende for de fleste at få barn. Hvis man har psykosociale udfordringer som fx en spiseforstyrrelse, depression, stress eller angst oveni, så er det en svær og overvældende oplevelse at blive forælder. Derfor skal vi fra starten finde ud af, hvordan vi kan styrke sårbare forældre i at få en relation til deres barn.”

Det fortalte Kristiana Islandi Havgaard. Hun er ansat som jordemor på Center for Sårbare Gravide og Barslende på Rigshospitalet. Her arbejdes der  på tværs af fagligheder på at skabe en tryg platform for det spædbarn, som er på vej ud i verden. Når forældre og spædbarn bliver udskrevet fra centret, så står andre fagfolk klar til at tage over for at støtte op om den tidlige indsats.

Det er livsomvæltende for de fleste at få barn, og hvis man har psykosociale udfordringer som fx en spiseforstyrrelse, depression, stress eller angst oveni, så er det en svær og overvældende oplevelse at blive forælder. Derfor skal vi fra starten finde ud af, hvordan vi kan styrke sårbare forældre i at få en relation til deres barn.

Kristiana Islandi Havgaard, jordemoder

Både udsatte og ressourcestærke familier kan have brug for hjælp

Én af dem er Kirstine. Hun arbejder til daglig arbejder som familiekonsulent i Memox og er specialiseret i at hjælpe og vejlede udsatte spædbørnsforældre. 

“Jeg kommer tit ud til nogle meget pressede forældre. De har fået at vide, at enten tager du imod vores hjælp, eller så bliver dit barn anbragt. Så i første omgang handler det om at få skabt den nødvendige tillid og tryghed. Samtidig går vi i gang med at se på, om der er et netværk omkring familien, som vi kan trække på. Og så går vi ind og hjælper forældrene med at aflæse deres barns signaler og viser, hvad de helt konkret skal gøre for at imødekomme det lille barns behov.”

Mette Carendi er cand. mag i psykologi med speciale i tilknytning og følelsesmæssig udvikling. Hun tilbyder bl.a. rådgivning til forældre, som føler sig følelsesmæssigt udfordret i deres rolle som mor eller far.

”De familier, jeg hjælper, er ressourcestærke. De er ikke i kommunens søgelys. Alligevel kommer mange med en dyb ængstelse for at fejle som forældre. Jeg hører om en enorm ensomhed, som udspringer af den individualistiske kultur, vi lever i. Mange føler sig ikke set og hørt af deres familie. Det at gå på barsel med den nyfødte kan derfor for mange blive en bittersød oplevelse, fordi det er så eksistentielt hårdt,” fortæller hun.

Den trygge tilknytning kræver forståelse for spædbarnets sprog

Barnets første 1000 dage er en vigtig markør i den tidlige indsats. Og det er den, fordi barnets første leveår har afgørende betydning for dets muligheder, trivsel og udvikling senere i livet. Derfor er det alfa og omega, at barnet er omgivet af voksne, der formår at indgå i et stimulerende samspil med det allerede fra livets spæde begyndelse. Det er nemlig igennem dette samspil, at den trygge tilknytning bliver skabt.

”Det er fundamentet for, hvordan man udvikler sig, og hvordan barnets relationer til andre mennesker bliver senere i livet. Men hvis du ikke selv har oplevet en sund tilknytning og ikke har nogle rollemodeller, så kan det være svært. Selvom babyer ikke taler, så siger de mange ting. De fleste forældre lærer hurtigt at forstå spædbarnets sprog. Men hvis man ikke kan, så skal man lære det fra bunden,” forklarede Kristiana.

Spædbarnet spejler sig i mimik og øjenkontakt

Netop den opgave fylder meget i Kirstines støtte og vejledning til udsatte forældre. Her går hun meget konkret til værks.

“Jeg lærer fx forældrene om den vigtige betydning af mimik og øjenkontakt. Via øvelser hjælper jeg dem med at blive mere bevidste om deres egen mimik. Sammen med øjenkontakt spiller den en stor rolle i at opbygge den trygge tilknytning til deres baby,” fortalte Kirstine, og Mette tilføjede:

“Vi kan se, at hvis du har en ubehandlet depression, så får du en ”død” mimik, der afspejler din tilstand. Og jo mindre barnet kan aflæse, jo mere bliver det påvirket og skræmt. Barnet er nemlig meget afhængig af at mærke, at det er trygt. Jo bedre forældre har det, jo bedre har barnet det. Derfor er det så vigtigt, vi hjælper forældrene i at give barnet den nødvendige spejling og tryghed, der gør det muligt for barnet at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt i relationer med andre mennesker i livet.”

Læs  om Memox Sikker Start – en specialiseret spædbarnsindsats