Rabab er uddannet socalrådgiver og har mange års erfaring med socialt arbejde i familier med anden etnisk baggrund. Hun giver her seks gode råd til fagpersoner, som kommer i kontakt med børn og unge, hvor der kan være mistanke om, at mistrivsel skyldes pres, kontrol eller tvang fra familien.
1.Vær opmærksom på mulige advarselstegn
Hvis du som fagperson skal være i stand til at hjælpe børn og unge, der er udsat for æresrelateret vold og negativ social kontrol, skal du være opmærksom på at spotte sårbarheden. Der er nemlig en række tegn, som kan være med til at give et billede af, hvordan barnets eller den unges liv og hjemmemiljø ser ud.
Man kan dog ikke uden videre antage, at ét eller flere af tegnene er udtryk for negativ social kontrol. For er det teenageproblemer, eller handler det om noget helt andet? Derfor er det helt afgørende, at du har modet til at tale med barnet eller den unge om hans eller hendes situation.
2. Undgå egne forforståelser
En god dialog kommer ikke af sig selv. Og da slet ikke, når det drejer sig om et barn eller en ung, der er presset, angst og er opdraget med, at det er forkert og illoyalt at tale med en fremmed om familiens anliggender. Det skaber tillid, når den unge oplever, at du som fagperson har forståelse for andre værdier og tilgange til tilværelsen end den gængse.
Det er altid en god ide at spørge åbent ind. Fx ”Jeg ved, at det kan være sådan i nogle familier, at … Er det også sådan i din familie?”
3. Vær undersøgende og aktivt lyttende
Som fagperson skal du være undersøgende og aktivt lyttende i samtalen, så du hverken overdramatiserer eller underkender barnet eller den unges situation. Hvis ikke kan du risikere at drage forhastede konklusioner om, hvad der er på spil. Derfor det er vigtigt, at du som fagperson fokuserer på barnets eller den unges egen oplevelse. Det kan være vanskeligt for en sårbar person at foretage en komplet analyse af sit eget liv. Stil derfor korte, enkle og ikke-ledende spørgsmål.
4. Tænk altid på den unges sikkerhed
Børn og unge, der er udsat for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, kommer tit fra en familiestruktur, hvor det kollektive livssyn og ærestænkning står over individet. Hensynet til familiens omdømme og ære vejer altså tungt på barnet eller den unges skuldre. Der kan desuden være en reel risiko for, at familien udsætter den unge for vold og overgreb, når de går imod æren og/eller bryder familiens tavshed.
Derfor er det meget vigtigt, at du altid taler alene med barnet eller den unge, FØR familien eventuelt involveres. Husk altid at tage barnet eller den unges frygt alvorligt, hvis han eller hun ikke ønsker, at du taler med forældrene.
Det er meget vigtigt, at du altid taler alene med barnet eller den unge, FØR familien eventuelt involveres
5. Informér om rettigheder og muligheder
Gør det klart, hvilket ansvar du har som fagperson, og hjælp barnet eller den unge med at få styr på tankerne og reflektere over konsekvenserne af forskellige beslutninger fx hvis han eller hun vælger at blive i kontrollen, flygte fra kontrollen eller få hjælp til konfliktmægling. Informér den unge om hans eller hendes rettigheder og støttemuligheder. Det er en god idé at lave en oversigt til den unge med relevante kontaktoplysninger til forskellige instanser og organisationer, som kan hjælpe.
6. Vær klar til at handle, hvis det er nødvendigt
Som fagperson skal du altid underrette socialforvaltningen, hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung mistrives. Du kan eventuelt dele din bekymring med din leder eller en kollega. Hvis sagen er akut, og en ung fx er truet af ufrivilligt udenlandsophold, så kontakt altid politiet.
