fbpx

Bayan er drevet af kampen for ligestilling og retfærdighed

Bayan trækker på både sin stærke retfærdighedssans og sin sproglige og kulturelle baggrund i sit arbejde som familiekonsulent i Memox.

I dag er det kvindernes Internationale Kampdag. Det er en helt særlig dag for Bayan, som er familiekonsulent i Memox. Hendes  kamp for kvindefrigørelse snor sig som en rød tråd gennem hendes liv. Fra barn og ung i Irakisk Kurdistan til projektmager og familiekonsulent i Danmark.

”De rettigheder, kvinder i Danmark har, er ikke bare kommet sådan her,” siger Bayan og knipser med fingrene.

”Den 8. marts er en historisk kampdag, for kvinder har kæmpet for ligestilling i mange år. Og selvom vi nået langt, er der stadig forskelle på mænd og kvinders liv, når det kommer til løn, arbejde, uddannelse, politik og ledelse og familieliv.  Over hele verden udsætter mænd kvinder for vold og drab – også i Danmark.I år er der allerede blevet dræbt fire kvinder af mænd herhjemme. Der er stadig masser at kæmpe for,” fastslår Bayan, som helt fra barnsben i storbyen Erbil i den kurdiske del i Irak har været drevet af en stærk retfærdighedssans.

På lige fod med mænd

Hun gik i femte klasse, da hun for første gang mærkede følelsen af uretfærdighed røre på sig.

”Jeg var en dygtig og ansvarsfuld – og også forkælet – pige. Jeg klarede mig bedre end min bror i skolen. Alligevel havde jeg ikke de samme rettigheder som han. Han kunne fx få lov at gå ud om aftenen uden at spørge om lov, og han måtte arbejde i sommerferien. Det, syntes jeg, var uretfærdigt. Og det ville jeg lave om på,” husker 56-årige Bayan.

Som den første i sin familie kom Bayan på universitetet. Hun læste landbrugsvidenskab og agronomi – et kontroversielt studievalg for en kvinde i Irakisk Kurdistan.

”I Irak var det sådan dengang, at kvinderne altid valgte at læse til lærer.  Så kunne de få et job, hvor de kun arbejdede fire timer om dagen, og så var det ellers hjem til husarbejdet og kødgryderne.”

Men en fremtid som husmor var bestemt ikke dét, den unge Bayan så for sig. Hun ville uddanne sig til et job, hvor hun arbejdede på fuld tid og på lige fod med mænd – en ambition, som ikke var velanset i det mandsdominerede kurdiske samfund med et traditionelt syn på kvindens rolle.

Ikke desto mindre var Bayan fast besluttet. Hun ville være med at kæmpe aktivt imod den uretfærdighed, ulighed og undertrykkelse, som kvinder blev mødt med overalt. Den beslutning var det første skridt på en vej, som siden førte hende på en lang rejse væk fra Irak til Danmark.

Men det vidste den dengang 18-årige Bayan ikke noget om, da hun sammen med kammerater fra universitetet kastede sig ud i den politiske kamp for et sekulært samfund med kvindefrigørelse og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi er nået langt, men der er stadig masser at kæmpe for.

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Nej tak til medgift

Efter universitetet var det svært for Bayan at finde et job pga. sine politiske aktiviteter. Hun arbejdede i perioder som lærervikar i biologi og arabisk. Hun var blevet gift. Og også når det kom til ægteskab, gik Bayan mod strømmen og holdt fast i sine værdier. Hun nægtede at tage imod den medgift i form af guld og penge, som mandens familie ifølge tradition giver til bruden.

“Det gav mig store problemer. Min familie var meget imod min beslutning. Men kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed,” fastslår Bayan.

I 1990 blev Bayan mor til tvillingepiger. På det tidspunkt havde frygten for repressalier fra systemets side vokset sig så stor, at den lille familie knapt vovede sig uden for en dør. I 1993 flygtede de til Tyrkiet.  Og selvom de levede under jorden i to år, så kunne Bayan ikke bare sidde stille. Hun blev hurtigt involveret i en komité, som hjalp især irakiske kvinder med at opnå asyl.

Ved tasterne

I september 1996 lander Bayan med sin familie i Danmark. Og snart kastede hun sig med stor ildhu over sin danske sprogskole. Inden længe var hun i gang med en IT-uddannelse på Niels Brock. Hun ville bryde med den kønsstereotype opfattelse af IT-branchen som udelukkende et mandefag. I en årrække arbejdede hun som IT-supporter, sideløbende med tolkearbejde i Røde Kors og rådgivnings- og konsulentvirksomhed for Kvinderådet – blot for at nævne nogle hovedpunkter.

Men efter nogle år i IT-branchen skulle der ske noget nyt. Bayan ville bruge sit engagement til at gøre en forskel – især for kvinder med anden etnisk baggrund.

Kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed.

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Energisk projektmager går nye veje

Det blev i første omgang til projektet En ny vej, som Bayan fik iværksat med støtte fra Integrationsministeriet. Ideen var at skubbe til integrationen ved at tilbyde kvinder et fællesskab omkring kvinders rettigheder, sundhed, beskæftigelse, seksualoplysning og børneopdragelse.

Projektet var en succes, og snart havde Bayan sat et projekt med bydelsmødre i søen.

Siden 2004 har den energiske ildsjæl desuden været primus motor bag Center for Womens Equality. Det er en netværksorganisation og en del af det største online nyhedsmedie i Mellemøsten, Modern Discussion, som samler forskning og nyheder omkring kvinde- og menneskerettigheder. Selv har Bayan bidraget med flere artikler, bl.a. om jomfruhinden, æresdrab og den høje selvmordsrate blandt kvinder i den kurdiske del af Irak – for bare at nævne nogle få.

Empowerment og gensidig respekt i familiebehandling

I dag arbejder Bayan som familiebehandler i Memox, og når hun hjælper forældre, især fra Mellemøsten, med at skabe positive forandringer for sig selv og deres børn, trækker hun både på sine personlige erfaringer, sin sproglige og kulturelle baggrund og på efteruddannelser som familieterapeut og familiebehandler.

”Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem, så de bedre kan klare nogle af de dilemmaer de står med, når de skal finde deres ben i en hel ny kultur,” fortæller Bayan.

Hun er bevidst om, at hun er en rollemodel for mange af de kvinder, hun arbejder med. Det betyder, at de har tillid til hende og er åbne for hendes vejledning, fx når det handler om at opdrage børn i Danmark.

Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Bevidstgør mændene om deres ansvar

Men ikke alt handler om kvinderne. Det er vigtigt på samme tid at involvere mændene i familiens liv, understreger Bayan. Især når de kommer fra lande, som er præget af familiestrukturer, hvor mandens rolle som forsørger og patriark er stærk.

”Det handler ikke om at skubbe mændene væk, men om at bevidstgøre dem om det ansvar, de skal tage som fædre i det danske samfund. De har måske ikke den samme status, som de havde i deres hjemland. Men de skal vide, at de stadig har en meget vigtig rolle at spille i familiens liv. Så jeg taler med dem om dem om, hvordan systemet fungerer i Danmark. Og tit er der brug for, at vi også taler om, hvad lighed er,” siger Bayan.

Når det er relevant i forhold til de mål, hun skal arbejde med, kan det være en del af opgaven at støtte familien i at opdrage deres børn til lighed og ikke ind i de kønsstereotype kønsroller, hun selv kender fra sin egen barndom.

”Det vil sige en opdragelse, hvor der er balance mellem ret og pligt, og hvor der ikke diskrimineres mellem kønnene. Det er så vigtigt,” siger Bayan med eftertryk.

FAKTA: Myten om jomfruhinden

I nogle familier tror man stadig på myten om jomfruhinden – en tro, der opretholder falske forestillinger, og og som kan medføre, at, at pigen ikke må cykle, ride eller spille fodbold af frygt for, at den såkaldte jomfruhinde ikke er intakt den dag, hun skal giftes.

Myten om jomfruhinden eksisterer i alle samfundslag og i alle befolkningsgrupper, og for nogle kvinder i visse kulturer betyder myten tab af ære og i værste fald tab af liv for kvinden, hvis der ikke er blod på lagenet efter bryllupsnatten. Nogle familier udsætter også pigen/kvinden for såkaldte jomfrutjek.

Når det er relevant taler Bayan derfor med familien og viser dem en oplysningsfilm om kvindens underliv, som Memox har produceret. Oplysningsfilmen indeholder fakta og fagviden og gør op med de anatomiske misforståelser, der er knyttet til myten om jomfruhinden.

 

 

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.