fbpx

Investering i intensiv familiebehandling i Vejle

Pressemeddelelse: Den Sociale Investeringsfond og Vejle Kommune samarbejder om et projekt om familiebehandling med Memox som leverandør.

Kan en investering i omfattende familiebehandling både øge trivslen hos udsatte familier og samtidig finansiere sig selv på sigt? Det skal en ny social investering i Vejle Kommune give svaret på.

Vejle Kommune er her i foråret klar til at pege på de første af i alt 25 udsatte familier, som skal have glæde af en mere intensiv hjælp, end den man normalt ville sætte i gang.

Det er DSI – Den Sociale Investeringsfond, der har sagt ja til at investere 4,8 mio. kr. i familiebehandling til de 25 familier. Selve støtten til familierne ydes af en privat leverandør, mens Vejle Kommune kun skal betale for ydelserne, hvis målene med indsatsen bliver opnået.

Memox valgt som leverandør

De 25 familier er alle familier, hvor en eller begge forældre har en anden etnisk baggrund end dansk, og hvor en af forældrene og/eller børnene ikke taler eller taler begrænset dansk.

Memox er valgt som leverandør af familiebehandlingen, fordi familiekonsulenterne i Memox netop taler sproget og forstår kulturen i familierne. Familiebehandlingen skal derfor ikke ske gennem tolk, og familierne har også mulighed for at få hjælp aften og nat. Det er en stor fordel i familier med et højt konfliktniveau og komplekse problemer.

Vejle Kommune har allerede et velfungerende samarbejde med Memox og har gode erfaringer med at tilbyde netop udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk hjælp. Memox har erfaringer fra samarbejde med 70 kommuner, og medarbejderne taler tilsammen op til 80 forskellige sprog og dialekter.

Klare mål for hjælpen

Vejle Kommune visiterer over de næste to år i alt 25 familier til familiebehandling hos Memox.

20 af familierne visiteres til almindelig familiebehandling, mens fem familier har brug for intensiv familiebehandling. Det er familier, hvor et eller flere børn viser alvorlige tegn på mistrivsel eller risikerer anbringelse uden for hjemmet. Et forløb med familiebehandling varer ca. 10 måneder.

– En tryg barndom er en vigtig del af et godt liv og en god fremtid for alle børn, siger fondschef i DSI, Camilla Bjerre Damgaard. Med denne investering får flere familier adgang til den meget fleksible støtte, som gives med udgangspunkt i familiernes sproglige og kulturelle sammenhæng – det giver familie og børn en bedre hverdag. Det hjælper både familierne, og det giver også en økonomisk gevinst for kommunen, understreger Camilla Bjerre Damgaard.

– Vi er glade for, at Vejle Kommune har valgt os som samarbejdspartner på dette vigtige udviklingsprojekt, der rammer lige ind i Memox’ kernekompetence som specialister i familiebehandling i familier med anden etnisk baggrund. Sammen tænker vi social innovation på en ny måde. Det er den vej, vi skal gå på det sociale område, siger adm. direktør i Memox Astrid Ravnsbæk.

I Vejle glæder de sig til at se resultatet af investeringerne.

– Partnerskabet giver os dels mulighed for at sætte gang i en mere indsatstung hjælp, end vi normalt ville gøre, og dels er det med effektmålingen og betalingsmodellen en rigtig god øvebane til at blive endnu dygtigere til at vurdere langsigtede effekter af vores indsatser, siger chef for Familie & Forebyggelse i Vejle Kommune, Anette Ravn Olsen.

Vi er glade for, at Vejle Kommune har valgt os som samarbejdspartner på dette vigtige udviklingsprojekt, der rammer lige ind i Memox’ kernekompetence som specialister i familiebehandling i familier med anden etnisk baggrund

Astrid Rasvnsbæk, adm. direktør i Memox

Vejle Kommune, DSI og Memox har aftalt en række mål, som skal være opfyldt ved afslutningen af behandlingen:

  • Familiernes handleplansmål opfyldes.
  • Færre børn er i risiko for anbringelse efter behandlingen.
  • Familien oplever en øget trivsel.
  • Børnene har mindre fravær i skolen.
  • Familien har brug for færre støttetimer efter endt behandling.

Skal kun betale for indsatser, der virker
Jo flere mål behandlingen opfylder, jo flere penge skal kommunen betale tilbage til investor.

Hvis indsatsen leverer de forventede resultater og dermed også skaber den forventede sociale forandring, betaler Vejle Kommune hele lånet plus et risikotillæg. Den præcise tilbagebetaling afhænger af de konkrete resultater. Hvis kun nogle af målene opfyldes, betaler kommunen et mindre beløb, og investeringsfonden dækker underskuddet.

Beregninger viser, at hvis projektet bliver en succes for de udsatte familier, kan det også på sigt blive en god forretning for Vejle Kommune.

Der er dels de direkte besparelser på de ydelser, kommunen normalt ville sætte i gang –  og tolkeudgifter, og dels vil familierne forhåbentlig have behov for mindre hjælp fremover, f.eks. i form af støttetimer og anbringelser.

Indsatsen evalueres løbende

Partnerskabet har indgået en aftale med en ekstern evaluator, der følger hele forløbet. Evaluator skal følge op på mål og tilbagebetalingsmål og opsamle viden om sammenhængen mellem indsatser, målgrupper og effekter.

 

 

Kontaktpersoner:

DSI: Presseansvarlig Nanna Lodberg Theut, T: 41 85 10 05, nlot@dsi.dk

Memox: Chefkonsulent Rikke Burild, T. 53 62 33 17, rikke@memox.dkVejle Kommune: Chef for Familie & Forebyggelse Anette Ravn Olsen, T: 23 88 58 06, anero@vejle.dk

 

Socialfaglig støtte og omsorg døgnet rundt

Memox Døgnindsats kan fungere som et alternativ til en midlertidig anbringelse.

I Memox Døgnindsats rykker et team af familiekonsulenter ind i familiens hjem for at skabe den fornødne sikkerhed omkring familiens børn døgnet rundt, indtil en varig løsning på familiens situation er fundet.

Når Memox Døgnindsats sættes i gang, bliver et hold af familiekonsulenter en del af familiens eller børnenes hverdag i døgnets 24 timer.

Derfor lægger Memox altid vægt på, at så få konsulenter som muligt får deres gang i hjemmet, mens indsatsen kører. Ligesom det gode samarbejde mellem konsulenterne bliver prioriteret højt.

Familiekonsulenter med fælles mål

”Når man  til stede i familiens liv døgnet rundt, er det afgørende, at alle på holdet spiller hinanden gode og følger op på fælles aftaler. Vi er måske forskellige. Men vi går alle ind i opgaven som professionelle med et fælles mål,” fortæller Nashia, som er familiekonsulent i Memox.

Hun har for nylig sammen med fem andre familiekonsulenter været tilknyttet en døgnindsats. Her handlede det om i en periode at skabe sikkerhed  for en søskendeflok, der ikke kunne bo sammen med deres forældre.

FAKTA:  Hvornår kan en døgnindsats sættes ind?

  • Når der er en så alvorlig grad af bekymring, at en anbringelse uden for hjemmet er under overvejelse.
  • Når kommunen har brug for at skabe sikkerhed for børnene, mens en potentiel anbringelse afdækkes.
  • Når børnene/barnet i en periode ikke har mulighed for at være sammen med forældrene og har brug for støtte og omsorg, indtil kommunen har fundet det rigtige anbringelsessted. Eller den rette plejefamilie. Dét giver mulighed for at holde søskende samlet.
  • Når familien befinder sig i en særligt sårbar periode, fx i forbindelse med en hjemgivelse.

Når man er så meget til stede i familiens liv, er det afgørende, at alle på holdet spiller hinanden gode og følger op på de aftaler, der bliver lavet

Nashia, familiekonsulent

Nashia oplever, at det er et stort plus, at Memox matcher familien med familiekonsulenter, der taler familiens modersmål og har kendskab til den kultur, familien er rundet af.

”I døgnindsatser er vi  i udgangspunktet uønskede gæster. Derfor skaber det større tillid i relationen, at vi taler samme sprog som familien eller børnene. Det er helt afgørende. Både i forhold til at få familien  til at åbne op og samarbejde i hverdagen. Og i forhold til at inddrage netværket. Er der støtte at hente i netværket, så er det nemlig vigtigt at få dem på banen,” siger hun.

Forudsigelige rammer for hverdagen

I en døgnindsats arbejder familiekonsulenterne med at opbygge forudsigelige rammer omkring hverdagen med faste spisetider, madplaner, badetider, sovetider og aktivitetsplaner mv. Alt dét, som udgør en tryg base, der kan støtte op om en positiv udvikling for både børn og forældre døgnet rundt. Og give mere tid og overskud til det enkelte barn i familien.

” I løbet af døgnindsatsen oplever familien mange skift i hverdagen med mange fagpersoner, der kommer og går i hjemmet. Derfor er gentagelser og faste rutiner  vigtige for familien,” siger Nashia.

Medbestemmelse for alle

Men Nashia og hendes kolleger kommer ikke bare ind i hjemmet endevender det hele. De arbejder altid på at inddrage både børn, forældre og netværk i alle beslutninger. Og de er konstant nysgerrige på de ting, som allerede fungerer godt. Og  som de derfor skal støtte familien eller børnene til at gøre endnu mere af.

Gentagelser og faste rutiner er vigtige, fordi familien i løbet af døgnindsatsen oplever mange skift i hverdagen med flere familiekonsulenter – og måske også andre fagpersoner – der kommer og går i hjemmet.

Nashia, familiekonsulent

Memox har gode erfaringer med at holde ugentlige familie- eller børnemøder. De er med til at give  både børn og forældre størst mulig medbestemmelse . På mødet er alle med til at planlægge den kommende uge og tilkendegive, hvad de har lyst og energi til at kaste sig ud i. Målet er, at både store og små skal være involveret i alt. Fra praktiske gøremål i hjemmet til aktiviteter ud af huset.

Viden om både udfordringer og stjernestunder

Når Memox er til stede i familien 24/7, har holdet af familiekonsulenter rig mulighed for at observere både udfordringer og stjernestunder. Det giver masser af viden om samspillet og dynamikken i familien. Derfor kan Memox tilbyde familiens sagsbehandler et hyppigt flow af informationer. Det fortæller Tenna Holm, som er chef for socialfagligt center i Memox.

”Vi holder ugentlige – og nogle gange – daglige opfølgningsmøder med familiekonsulenterne med afsæt i Signs of Safety. Og efterfølgende sender vi en SoS til sagsbehandler, så hun eller han kan følge tæt med i udviklingen.”

Kort opsigelsesvarsel

I døgnindsatser tilbyder Memox et opsigelsesvarsel på 7 dage.

”En døgnindsats er omkostningstung. Derfor vil vi gerne give kommunen muligheden for forholdsvist hurtigt at komme ud af kontrakten, hvis der ikke længere er behov for den massive støtte,” siger Tenna Holm.

 

Bayan er drevet af kampen for ligestilling og retfærdighed

Bayan trækker på både sin stærke retfærdighedssans og sin sproglige og kulturelle baggrund i sit arbejde som familiekonsulent i Memox.

I dag er det kvindernes Internationale Kampdag. Det er en helt særlig dag for Bayan, som er familiekonsulent i Memox. Hendes  kamp for kvindefrigørelse snor sig som en rød tråd gennem hendes liv. Fra barn og ung i Irakisk Kurdistan til projektmager og familiekonsulent i Danmark.

”De rettigheder, kvinder i Danmark har, er ikke bare kommet sådan her,” siger Bayan og knipser med fingrene.

”Den 8. marts er en historisk kampdag, for kvinder har kæmpet for ligestilling i mange år. Og selvom vi nået langt, er der stadig forskelle på mænd og kvinders liv, når det kommer til løn, arbejde, uddannelse, politik og ledelse og familieliv.  Over hele verden udsætter mænd kvinder for vold og drab – også i Danmark.I år er der allerede blevet dræbt fire kvinder af mænd herhjemme. Der er stadig masser at kæmpe for,” fastslår Bayan, som helt fra barnsben i storbyen Erbil i den kurdiske del i Irak har været drevet af en stærk retfærdighedssans.

På lige fod med mænd

Hun gik i femte klasse, da hun for første gang mærkede følelsen af uretfærdighed røre på sig.

”Jeg var en dygtig og ansvarsfuld – og også forkælet – pige. Jeg klarede mig bedre end min bror i skolen. Alligevel havde jeg ikke de samme rettigheder som han. Han kunne fx få lov at gå ud om aftenen uden at spørge om lov, og han måtte arbejde i sommerferien. Det, syntes jeg, var uretfærdigt. Og det ville jeg lave om på,” husker 56-årige Bayan.

Som den første i sin familie kom Bayan på universitetet. Hun læste landbrugsvidenskab og agronomi – et kontroversielt studievalg for en kvinde i Irakisk Kurdistan.

”I Irak var det sådan dengang, at kvinderne altid valgte at læse til lærer.  Så kunne de få et job, hvor de kun arbejdede fire timer om dagen, og så var det ellers hjem til husarbejdet og kødgryderne.”

Men en fremtid som husmor var bestemt ikke dét, den unge Bayan så for sig. Hun ville uddanne sig til et job, hvor hun arbejdede på fuld tid og på lige fod med mænd – en ambition, som ikke var velanset i det mandsdominerede kurdiske samfund med et traditionelt syn på kvindens rolle.

Ikke desto mindre var Bayan fast besluttet. Hun ville være med at kæmpe aktivt imod den uretfærdighed, ulighed og undertrykkelse, som kvinder blev mødt med overalt. Den beslutning var det første skridt på en vej, som siden førte hende på en lang rejse væk fra Irak til Danmark.

Men det vidste den dengang 18-årige Bayan ikke noget om, da hun sammen med kammerater fra universitetet kastede sig ud i den politiske kamp for et sekulært samfund med kvindefrigørelse og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi er nået langt, men der er stadig masser at kæmpe for.

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Nej tak til medgift

Efter universitetet var det svært for Bayan at finde et job pga. sine politiske aktiviteter. Hun arbejdede i perioder som lærervikar i biologi og arabisk. Hun var blevet gift. Og også når det kom til ægteskab, gik Bayan mod strømmen og holdt fast i sine værdier. Hun nægtede at tage imod den medgift i form af guld og penge, som mandens familie ifølge tradition giver til bruden.

“Det gav mig store problemer. Min familie var meget imod min beslutning. Men kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed,” fastslår Bayan.

I 1990 blev Bayan mor til tvillingepiger. På det tidspunkt havde frygten for repressalier fra systemets side vokset sig så stor, at den lille familie knapt vovede sig uden for en dør. I 1993 flygtede de til Tyrkiet.  Og selvom de levede under jorden i to år, så kunne Bayan ikke bare sidde stille. Hun blev hurtigt involveret i en komité, som hjalp især irakiske kvinder med at opnå asyl.

Ved tasterne

I september 1996 lander Bayan med sin familie i Danmark. Og snart kastede hun sig med stor ildhu over sin danske sprogskole. Inden længe var hun i gang med en IT-uddannelse på Niels Brock. Hun ville bryde med den kønsstereotype opfattelse af IT-branchen som udelukkende et mandefag. I en årrække arbejdede hun som IT-supporter, sideløbende med tolkearbejde i Røde Kors og rådgivnings- og konsulentvirksomhed for Kvinderådet – blot for at nævne nogle hovedpunkter.

Men efter nogle år i IT-branchen skulle der ske noget nyt. Bayan ville bruge sit engagement til at gøre en forskel – især for kvinder med anden etnisk baggrund.

Kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed.

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Energisk projektmager går nye veje

Det blev i første omgang til projektet En ny vej, som Bayan fik iværksat med støtte fra Integrationsministeriet. Ideen var at skubbe til integrationen ved at tilbyde kvinder et fællesskab omkring kvinders rettigheder, sundhed, beskæftigelse, seksualoplysning og børneopdragelse.

Projektet var en succes, og snart havde Bayan sat et projekt med bydelsmødre i søen.

Siden 2004 har den energiske ildsjæl desuden været primus motor bag Center for Womens Equality. Det er en netværksorganisation og en del af det største online nyhedsmedie i Mellemøsten, Modern Discussion, som samler forskning og nyheder omkring kvinde- og menneskerettigheder. Selv har Bayan bidraget med flere artikler, bl.a. om jomfruhinden, æresdrab og den høje selvmordsrate blandt kvinder i den kurdiske del af Irak – for bare at nævne nogle få.

Empowerment og gensidig respekt i familiebehandling

I dag arbejder Bayan som familiebehandler i Memox, og når hun hjælper forældre, især fra Mellemøsten, med at skabe positive forandringer for sig selv og deres børn, trækker hun både på sine personlige erfaringer, sin sproglige og kulturelle baggrund og på efteruddannelser som familieterapeut og familiebehandler.

”Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem, så de bedre kan klare nogle af de dilemmaer de står med, når de skal finde deres ben i en hel ny kultur,” fortæller Bayan.

Hun er bevidst om, at hun er en rollemodel for mange af de kvinder, hun arbejder med. Det betyder, at de har tillid til hende og er åbne for hendes vejledning, fx når det handler om at opdrage børn i Danmark.

Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Bevidstgør mændene om deres ansvar

Men ikke alt handler om kvinderne. Det er vigtigt på samme tid at involvere mændene i familiens liv, understreger Bayan. Især når de kommer fra lande, som er præget af familiestrukturer, hvor mandens rolle som forsørger og patriark er stærk.

”Det handler ikke om at skubbe mændene væk, men om at bevidstgøre dem om det ansvar, de skal tage som fædre i det danske samfund. De har måske ikke den samme status, som de havde i deres hjemland. Men de skal vide, at de stadig har en meget vigtig rolle at spille i familiens liv. Så jeg taler med dem om dem om, hvordan systemet fungerer i Danmark. Og tit er der brug for, at vi også taler om, hvad lighed er,” siger Bayan.

Når det er relevant i forhold til de mål, hun skal arbejde med, kan det være en del af opgaven at støtte familien i at opdrage deres børn til lighed og ikke ind i de kønsstereotype kønsroller, hun selv kender fra sin egen barndom.

”Det vil sige en opdragelse, hvor der er balance mellem ret og pligt, og hvor der ikke diskrimineres mellem kønnene. Det er så vigtigt,” siger Bayan med eftertryk.

FAKTA: Myten om jomfruhinden

I nogle familier tror man stadig på myten om jomfruhinden – en tro, der opretholder falske forestillinger, og og som kan medføre, at, at pigen ikke må cykle, ride eller spille fodbold af frygt for, at den såkaldte jomfruhinde ikke er intakt den dag, hun skal giftes.

Myten om jomfruhinden eksisterer i alle samfundslag og i alle befolkningsgrupper, og for nogle kvinder i visse kulturer betyder myten tab af ære og i værste fald tab af liv for kvinden, hvis der ikke er blod på lagenet efter bryllupsnatten. Nogle familier udsætter også pigen/kvinden for såkaldte jomfrutjek.

Når det er relevant taler Bayan derfor med familien og viser dem en oplysningsfilm om kvindens underliv, som Memox har produceret. Oplysningsfilmen indeholder fakta og fagviden og gør op med de anatomiske misforståelser, der er knyttet til myten om jomfruhinden.

 

 

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.