fbpx

Børn med ADHD: Den bedste hjælp er støtte til forældrene

Thomas som er skolecoach i Memox Skoleboost giver fire gode råd, man som familiekonsulent kan tage med sig ud i familier med ADHD.

Thomas er skolecoach i Memox.  I sit arbejde som pædagog og lærer har han mødt mange børn med ADHD. Og som far til en søn med diagnosen har han ADHD tæt ind på livet.  Thomas har fire gode råd til familier med ADHD.

Selvom mennesker med ADHD er lige så forskellige som andre mennesker, så har børn med en ADHD-diagnose i større eller mindre grad udfordringer inden for tre symptomområder:

  • Impulsivitet
  • Uopmærksomhed
  • Hyperaktivitet

Mange børn med ADHD har eksekutive vanskeligheder. Det betyder, at de kan have svært ved at fokusere, koncentrere sig, planlægge, organisere og tage initiativ. Ligesom de kommer til kort, når det handler om at styre følelser og impulser. Det kan vise sig ved, at de har svært ved at vente, huske, høre efter, forstå regler og overholde grænser.

”Mange børn med ADHD har en adfærd, der kan virke forstyrrende og irriterende på folk i barnets omgivelser. Når barnet bryder grænser og regler, konstant afbryder, hænger i gardinerne og farer omkring, så antager man måske, at barnet er dårligt opdraget. Men det er jo slet ikke det, det handler om,” pointerer Thomas.

FAKTA

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Årsagen til ADHD er primært arvelighed. Der er derfor meget ofte flere inden for samme familie med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder.

Genkendelighed og struktur er vejen frem

Når man som familiekonsulent kommer ind i et hjem, som er udfordret af børn og/eller voksne med ADHD-adfærd, så er den bedste hjælp ifølge Thomas at støtte forældrene med at håndtere symptomerne og indrette hverdagen med ADHD bedst muligt.

Barnets udfordringer kommer nemlig som regel mest til udtryk i situationer, hvor tingene flyder, mens de fylder mindre i situationer, som er velkendte og mere strukturerede.

”Det er vigtigt ikke at lade ADHD-diagnosen gå ind og skygge for det enkelte barn. Alle børn er gode til noget. Også børn med ADHD. Derfor skal man som forældre være meget opmærksom på at anerkende og rose barnet for de ressourcer, barnet har, og samtidig prøve skabe forudsigelige rammer i hjemmet for barnet,” understreger Thomas.

 

Thomas har fire gode råd, man som familiekonsulent eller anden fagprofessionel kan give videre til familier, der har ADHD tæt inde på livet.

  1. Markér overgangen fra skole til hjem

    Når alle kommer hjem fra skole og arbejde, så sæt jer ned stille og roligt og snak om, hvordan dagen er gået for børn og voksne. Barnet kan have svært ved at skifte fokus fra den ene situation til den anden, og en velkendt og rolig markering af overgangen fra skole til hjem hjælper barnet med at lande og lægge en dæmper på uroen.

  2. Lav en plan for, hvad der skal ske hver dag i løbet af ugen, og visualiser planen

    Opdel planen i tidsintervaller, som barnet har overskud til at overskue. Det hjælper både store og små med at skabe struktur i hverdagen. Det er en god ting, for struktur frigør kognitive ressourcer for alle.

  3. Indfør faste søvnrutiner.

    Mange børn med ADHD har svært ved at falde i søvn. Og det er skidt. For de eksekutive færdigheder er nogle af de første, der påvirkes af manglen på søvn, og netop her er barnet jo i forvejen udfordret. Derfor er det ekstra vigtigt at skabe gode rutiner omkring søvn.

  4. Læs ADHD-foreningens 25 råd til forældre til børn med ADHD og ADHD-lignende adfærd.

    Her finder man helt konkrete redskaber til en hverdag med børn, kærlighed og kaos. Guiden kan bruges af alle forældre, der vil forebygge og håndtere udfordrende adfærd hos børn og styrke, selvværd, trivsel og relationer i familien. Find guiden her.

5 gode råd til kognitiv adfærdsterapi i børnehøjde

Den kognitive diamant er en stor inspiration for Vicki i hendes arbejde som skolecoach i Memox Skoleboost.

I sin pædagogiske praksis som skolecoach i Memox Skoleboost griber Vicki gang på gang fat i redskaber fra kognitiv adfærdsterapi til sit arbejde med børn, som på forskellige måder har ondt i børnelivet.

Den kognitive diamant er ét af de redskaber, Vicki tit tager afsæt i. Den har fokus på forholdet mellem tanker, følelser, kropsfornemmelser og adfærd, og hvordan de gensidigt påvirker hinanden.

Diamanten er en kæmpe hjælp og inspiration til skolecoachens arbejde med at hjælpe det enkelte barn med at ændre på de fastlåste tankemønstre og den tillærte adfærd, som skaber de udfordringer, barnet står med i hverdagen – det være sig angst, udadreagerende adfærd, skolevægring eller andet.

1. Undersøg barnets tanker og leveregler

”Jeg starter med at snakke med barnet om, hvad en tanke i det hele taget er for en størrelse, og hvad det er, tanker gør ved os og hvordan de påvirker vores følelser og vores kropsfornemmelser. På den måde undersøger jeg de tanker, der er i spil, og særligt, hvordan barnets tanker bliver påvirket af de grundlæggende antagelser, som barnet har om sig selv.”

De grundlæggende antagelser kan også beskrives som de leveregler, barnet ubevidst har sat op for sig selv i form af strenge krav. Det kan fx være krav til perfektion, som gør, at barnet ikke må fejle og føler sig lammet, trist og angst. Skrappe selvpålagte krav til perfektion kan være ødelæggende for både venskaber, skolegang og fritidsliv. I værste fald risikerer barnet at ende i skolevægring.

Når Vicki oplever, at negative leveregler spænder ben, så støtter hun barnet til at ændre på det mindset, som påvirker barnets følelser og adfærd negativt. Her kan de såkaldte forskerspørgsmål komme på banen. Det er åbne og undersøgende spørgsmål, som udforsker og går bagom barnets leveregler. Hvis barnet har en leveregel, der sætter krav om perfektion, kan spørgsmålene fx være:

Hvad nu hvis du fejler?
Har du nogensinde oplevet, at de har grinet ad dig inde i klassen?
Hvad sker der, hvis de griner ad dig inde i klassen?
Hvordan sætter det sig i din krop ikke at være perfekt?

2. Anerkend barnet og vis, at alle følelser og tanker er ok

I samtalerne med barnet lægger Vicki vægt på at anerkende barnet for at have modet til at undersøge sine tanker og følelser.

”Jeg viser altid barnet, at alle følelser og tanker godt må være dér. Ofte er de her tanker og følelser forbundet med en masse skyld og skam, som tynger og begrænser barnet. Derfor skal barnet vide, at de svære følelser er ok. Men vi snakker også om, at barnet måske skal til at gøre noget andet, når tankerne kommer,” siger Vicki.

3. Tak barnet og opbyg tillid

Hun takker altid barnet for at gøre hende klogere. Det er nemlig med til at opbygge den tillid i relationen som er helt afgørende for, at hun er i stand til at hjælpe barnet med at rykke sig.

”Jeg takker for den tillid, barnet viser mig og siger fx ”Du har lært mig, hvordan du skal mødes, og du har gjort mig klogere på, hvor dine grænser går. Tak for, at jeg har fået lov at være med, når det er svært.”

4. Eksternalisér og eksponér

Vicki støtter også barnet i at eksternalisere sine følelser. Det gør hun ved at tale om barnets udfordringer og svære følelser som noget, der er adskilt fra barnet. Målet er at få skabt en afstand mellem udfordringen og barnet selv, så byrden af skam og skyld på barnets skuldre bliver lettet.

Eksponering er et andet vigtigt greb – især til børn, der har angst og fobier. Det handler om gradvist at udsætte barnet for dét, han eller hun er bange for. Her sætter Vicki sammen med barnet et konkret mål, som barnet skal prøve at nå frem til.  Når målet er på plads, hjælper hun barnet med at finde ud af, hvad barnet trin for trin skal gøre for få kontrollen tilbage, så angsten ikke længere har overtaget.

5. Følg barnets tempo

For Vicki er der en ting, som er særlig vigtig, nemlig at det er barnet, der bestemmer tempoet.

”Alle omkring barnet presser på for en hurtig udvikling. Men det er ikke i barnets tarv.  I stedet skal vi give tålmodigheden en stor plads. Vi skal lade vores arbejde med børn, der har ondt i børnelivet, ske stille og roligt, så barnet kan følge med i hvert eneste skridt.”

 

Læs mere om Vickis arbejde i artiklen
Fra skolevægring til fuldt skema

 

Spædbarnsforældre: Vi er nået langt

Mette og Lars har fået støtte til at sikre en god og tryg tilknytning til deres lille datter.

Mette og Lars husker deres første tid som nybagte spædbarnsforældre som forvirrende og kaotisk. Men det billede vendte, da familiekonsulenter fra Memox rykkede ind i den lille families hjem med helt friske øjne på de udfordringer, det unge par skulle lære at tackle for at sikre trivslen for deres lille datter.

Mette og Lars’ datter er for tidlig født, og da den lille familie en uge efter fødslen blev udskrevet fra sygehuset, var det til familiebehandling døgnet rundt – dog ikke med Memox som leverandør i første omgang.

”Vi kunne ikke slappe af og nyde lillepigen. Vi skulle præstere hele tiden. Der var et massivt psykisk pres. Hver gang vi havde et godt moment med den lille, stod der en person og kontrollerede os. Vi fik hele tiden at vide, at det var os, det var galt med.”

Sådan husker Mette og Lars den første tid hjemme med deres nyfødte, inden Memox kom på banen

Efter få uger hjemme modtager kommunen en underretning fra en ergoterapeut. Hun er bekymret; den lille er ifølge hende låst i sine led og har ikke øjenkontakt. Kommunen vælger umiddelbart efter at tvangsfjerne datteren fra hjemmet.

”Men inde i mig var der stadig et håb. Jeg vidste, at grundlaget for tvangsfjernelsen ikke var i orden. Jeg ville kæmpe for at få hende hjem,” fortæller Mette.

Og det viste sig, at børne- og ungeudvalget var enige med Mette i, at der ikke var det nødvendige grundlag for en tvangsfjernelse. Efter seks dage i en plejefamilie fik Lars og Mette datteren hjem igen.

Jeg vidste, at grundlaget for tvangsfjernelsen ikke var i orden. Jeg ville kæmpe for at få hende hjem

Mette, mor

Opbakning til forældrerollen

Samtidig rykkede familiekonsulenter fra Memox ind i familiens hjem. Hele døgnet. 24/7. Både kommunen og det unge par mente, at der var brug for helt friske øjne på udfordringerne.

”Memox gav os en super god opbakning til vores rolle som forældre. Jeg oplevede, at familiekonsulenterne lyttede til mig i stedet for at kigge mig over skulderen. Og til trods for alle de tunge ting, jeg har med mig i bagagen fra min opvækst, så følte jeg aldrig, at jeg blev dømt. Jeg kunne altid tage fat i konsulenterne og spørge dem til råds og få en god vejledning,” fastslår Mette, som især havde brug for støtte til at indgå i et i trygt og udviklende samspil med sin lille datter.

Forældrene skal rykke sig

Hanne, familiekosnulent og spædbarnsspecialist i Memox
Hanne, som er familiekonsulent og spædbarnsspecialist, har særlig erfaring med vejledning og støtte til spædbarnsforældre.

Hanne, som var én af de familiekonsulenter fra Memox, der kom i hjemmet, fortæller, at der ikke er meget tid at give af, når det handler om et spædbarns trivsel og udvikling.

Den tidlige tilknytning mellem forældre og barn er altafgørende. Den hjælper nemlig barnet til at udvikle evnen til at håndtere stressede situationer og regulere negative følelser senere i livet.

”Vi SKAL kunne se, at forældrene rykker sig – og det kunne vi,” konstaterer Hanne.

”Ja, jeg har virkelig arbejdet med min ansigtsmimik, og jeg gjorde fremskridt, fordi familiekonsulenterne fra Memox var så støttende,” nikker Mette.

Hun har haft stor gavn af Marte Meo – en videobaseret metode til at opnå et positivt støttende samspil mellem mennesker, som Memox bruger til at følge forældres interaktion med deres spædbarn og spædbarnets adfærd i samspillet.

”Jeg lærte meget af at se på videoerne. Jeg kan godt se, hvordan min mimik haltede, og hvor meget den har forandret sig. Der har i det hele taget været op- og nedture undervejs, men hold da op, hvor er jeg nået langt,” smiler Mette.

Vi SKAL kunne se, at forældrene rykker sig.

Hanne, familiekonsulent og spædbarnsspecialist

Større personlig indsigt

Med støtte fra Hanne har Mette også fået redskaber til bedre at styre og regulere sit følelsesliv, som under pres hurtigt kunne komme ud på en rutsjebanetur.

”Jeg har temperament, men jeg er blevet bedre til at styre det og i det hele taget at håndtere mine følelser. Det går ikke, at jeg tænder af, når mit barn sidder lige ved siden af. For mig handler det først og fremmest om at holde fokus på min datter. Og nu ved jeg, hvad jeg skal arbejde med hos mig selv, og hvorfor jeg reagerer, som jeg gør,” fortæller Mette og Lars tilføjer:

”Memox og samtalerne med Hanne har hjulpet meget. Du er blevet meget bedre til at tackle konflikterne. Du har lært, at man kan snakke om tingene. Vi har begge lært mere om at sætte os i hinandens sted.”

Ærlighed frem for alt

Både Lars og Mette fortæller, at de følte, at de kunne være åbne og ærlige i samarbejdet med familiekonsulenterne fra Memox. Og at det har gjort en stor forskel.

”Jeg har aldrig lagt skjul på, hvordan jeg havde det, og det var altid ok, hvis jeg sagde, at jeg lige havde brug for fem minutter for mig selv. Så det var faktisk ikke en belastning at have mennesker i huset hele døgnet rundt,” siger Mette, som betegner forløbet som meget ærligt.

”Og så var det fedt, at Memox gennemgik statusrapporterne med os, før de blev sendt til kommunen,” supplerer Lars.

“Der var indimellem nogle ting, vi var uenige om, men så kunne vi snakke om det og komme med vores kommentarer. De holdt ikke noget skjult for os,”.

Det var fedt. at Memox gennemgik statusrapporterne med os, inden de blev sendt til kommunen.

Lars, far

Støtte til samarbejde med kommunen

Det er Hannes oplevelse, at Lars og Mette var villige til at samarbejde og tage imod støtten og vejledningen fra Memox.

”Vi kan kun skabe de forandringer, der skal til, hvis familien tager ejerskab til handleplanen. Og Mette og Lars tog altid arbejdstøjet på. Vi kunne altid regne med, at tingene blev sagt.  Og samtidig formåede Mette og Lars også at skabe et mere konstruktivt samarbejde med kommunen,” understreger Hanne.

Memox deltog sammen med Mette og Lars på møder i kommunen. Og det har ifølge parret hjulpet den gensidige tillid på vej.

”Det gav os ro og tryghed at have Memox med som back-up, der kunne hjælpe os med bedre at forstå, hvad der skete på møderne, og som bakkede os op, hvis vi havde svært ved at komme til orde. Det har gjort, at vi tør stole mere på kommunen,” siger Lars.

For at beskytte familien og sikre anonymitet er Lars og Mette opdigtede navne.

 

 

 

“I dag er vi en glad familie”

Mohamad og Zeynab står i dag stærkere som både forældre og som par efter familiebehandling i Memox.

”Vi har været under stort psykisk pres, men Memox har hjulpet os med at tackle de udfordringer, vi havde som familie.” Sådan fortæller Mohamad og Zeynab, som er forældre til to døtre på 6 og 1 år. De har netop afsluttet et forløb med én af Memox’ dygtige familiekonsulenter, Bayan.

Mohamad og Zeynab er fra Syrien og blev gift i 2015. Året efter kom parrets ældste datter til verden. Da hun var knapt et år gammel, tvang krigen i Syrien familien på flugt. Undervejs blev Mohamad adskilt fra Zeynab og datteren. Der skulle gå fire år, før den lille familie blev genforenet i Danmark og flyttede ind i deres første lille lejlighed i Dragør Kommune.

Svær start på det nye liv i Danmark

Men starten på det nye liv sammen var langt fra let.

Kort tid efter parrets yngste datter er kommet til verden, blev Zeynab alvorligt syg, og Mohamad måtte alene stå med ansvaret for at få hverdagen til at fungere. Samtidig skulle både han og Zeynab finde fodfæste i et fremmed land med alt, hvad det indebærer af afsavn, sproglige barrierer og ukendte forventninger til dem som forældre.

Familiens store datter reagerede på den stressede situation i hjemmet; Hun var konstant grænsesøgende og ville bestemme alt. Samtidig krævede hun sin mors udelte opmærksomhed. Da hun ikke fik den, begyndte hun at tale babysprog.

”Det var svært for os at tackle. Jeg kendte ikke vores store datter så godt på det tidspunkt. Vi havde jo været adskilt, siden hun var helt lille. Så jeg var lidt forsigtig og tilbageholdende. Skulle jeg blande mig i opdragelsen, eller skulle jeg lade være?” fortæller Mohamad om den usikkerhed, han oplevede i forhold til sin rolle som far.

”Men Bayan har støttet os i, hvordan vi kan sætte grænser for vores store datter på en måde, som hun forstår. I dag har jeg lært at være en nærværende far, som ikke er bange for at stå ved, at jeg er den voksne, som bestemmer.”

I dag har jeg lært at være en nærværende far, som ikke er bange for at stå ved, at jeg er den voksne, som bestemmer.

Mohamad, far

Støtte til at stå stærkere sammen som familie

Men Bayan har ikke kun støttet familien igennem en svær periode i livet, hvor de havde brug for en ekstra hånd i ryggen for at kunne sikre god trivsel for deres børn. Hun har også guidet Mohamad og Zeynab til at stå stærkere sammen som par. For da de blev genforenet i Danmark efter de fire års adskillelse, var de som fremmede for hinanden.

Bayan, familiekonsulent i Memox, sammen med Zeynab, som er mor til to piger.
Bayan har spillet en vigtig rolle for Zeynab i hendes nye liv som mor i Danmark.

”Bayan har hjulpet os med at få et tættere forhold. Hun har rådgivet os i, hvordan vi bedre kan tage hensyn til hinanden. Give hinanden opmærksomhed, dele tanker og følelser og lave fælles aktiviteter.”

”I den kultur, hvor jeg kommer fra, er det som regel kvinden, der tager sig af børnene og de huslige opgaver. Men med Bayans hjælp har jeg fået en forståelse for, hvordan mandens rolle i familien er her i Danmark. I dag er vi blevet gode til at deles om opgaverne,” siger Mohamad.

Kendskab til sprog og kultur gør forskel

Mohamad og Zeynab fortæller, at det har gjort en stor forskel, at de er blevet mødt af en familiekonsulent som Bayan, der taler deres sprog og kender til den kulturelle baggrund, de er rundet af.

”Bayan har hjulpet os meget med at forstå det danske samfund og de forventninger, der er til at opdrage børn her i landet.”

I dag er kommunens bekymring for børnenes trivsel som manet i jorden. Mohamad og Zeynab har fået skabt et sikkert fundament at stå på som forældre. Zeynab går på sprogskole, og Mohamad passer sit aftenarbejde i en restaurant. De laver legeaftaler for deres børn med andre forældre. Endnu taler og forstår de ikke dansk godt nok til at tage snakken i dybden med pædagogerne i børnenes daginstitutioner. Men så finder de Google Translate frem på telefonen. For de er begge opsatte på at kunne kommunikere om deres børns ve og vel.

I Memox er vi glade og stolte over alt dét, Mohamad og Zeynab med seje Bayans støtte har opnået. Det har været fantastisk at opleve deres villighed til at skabe positive forandringer for sig selv og deres børn. Et stort skulderklap til dem begge!

Makkerskab i Memox: Vi spiller hinanden gode

Birgit og Pakeezas makkerskab bygger på respekt og gensidig tillid.

I Memox indgår en familiekonsulent og en socialfaglig koordinator  som makkerpar i alle indsatser. Det er et makkerskab, som hverken Pakeeza eller Birgit ville være foruden.

”Man skal aldrig opleve, at man står alene med arbejdet ude i familien. Det er vigtigt, at man som familiekonsulent altid har én, man kan sparre med.”

Sådan lyder det fra  Birgit, som er socialfaglig koordinator. For øjeblikket samarbejder hun tæt med Pakeeza om en familiebehandlingsindsats.

Birgits dør står åben

Som familiekonsulent har Pakeeza fokus på at skabe udvikling i familien. Hun er familiens primære kontakt og arbejder pædagogisk med at rykke forældrene, så de får redskaber til at ændre de forhold, som spænder ben for deres børns trivsel og udvikling. Det er et arbejde, som kræver en høj grad af selvstændighed i hverdagen.

”Netop derfor er det dejligt at vide, at Birgits dør altid står åben. Det er fantastisk, at jeg har muligheden for at dele både faglige udfordringer og glæder og få talt tingene igennem med hende. Jeg kan altid henvende mig uden at tøve. Jeg ved, at Birgit har min ryg,” siger Pakeeza.

 

 

 

Man skal aldrig opleve, at man som familiekonsulent står alene med arbejdet ude i familien.

Birgit, socialfaglig koordinator

Kan koncentrere sig 100% om familiebehandlingen

Som socialfaglig koordinator er det Birgit, der har ansvaret for at spinde den røde tråd igennem hele indsatsen. Hun står for den tætte dialog med myndighedsrådgiver og holder løbende opfølgningsmøder med afsæt i Signs of Saftety med de familiekonsulenter, hun samarbejder med i de enkelte indsatser.

Endelig har hun ansvaret for at udarbejde statusrapporterne.

”Vi spiller hinanden gode, så jeg kan lave mit skrivebordsarbejde, og Pakeeza kan koncentrere sig 100 % om sit arbejde ude i marken. Vores samarbejde bygger på gensidig respekt og tillid til hinanden, og det betyder, at vi på den bedst mulige måde når målene i handleplanen ” understreger Birgit. Pakeeza tilføjer:

”Man har brug for at være to i det her arbejde – og jeg synes, det er et virkelig godt støttesystem, vi har som familiekonsulenter i Memox.”

 

Fra skolevægring til fuldt skema

Vicki, som er skolecoach i Memox Skoleboost har tålmodigt og nænsomt hjulpet en 15-årig dreng tilbage i skolen.

“Skolecoachen fra Memox Skoleboost, kom ind med helt åbne øjne. Hun vidste jo godt, hvilken diagnose og hvilke udfordringer min søn havde, men hun kiggede bare på den her unge fyr.  Og i stedet for at sige:  Du har en diagnose, der hedder sådan og sådan, så skal jeg arbejde sådan og sådan, så gik Vicki ind og så på personen, min søn.”

Sådan fortæller en mor til en 15-årig dreng med autisme, som Memox Skoleboost har hjulpet fra skolevægring tilbage til fuldt skoleskema, efter flere år hvor angst havde spændt ben for både skolegang og trivsel.

”Min søn har altid kunnet følge med fagligt. Men det var på ingen måder en mulighed for ham at skulle op til tavlen eller deltage i gruppearbejde. Han kunne sagtens finde ud af at aflæse sine klassekammerater.Og han havde et par rigtigt gode venner i klassen. Derfor valgte vi, at han skulle blive i folkeskolen, hvor han havde et godt netværk,” siger moren.

Vicki gik ind og så på personen, min søn.

Mor til 15-årig dreng

Et helt år med skolevægring

Da sønnen når til 7. klasse, bliver kommunens skoler blandet. Drengen skal starte på en anden skole med nye elever. Samtidig bliver han mødt med forventninger om at præstere mere ekstrovert i skolen.

”Han var angst og meget trykket i sig selv, så det var helt umuligt for ham. Dét, han kan, er at trække sig fra alt, hvad der er farligt. I stedet for at møde det farlige, går han hellere et skridt tilbage . Det er en kæmpe udfordring at være i. Og det endte med et helt skoleår, hvor han ikke var i skole,” fortæller moren.

Skolen gjorde, hvad den kunne, for at få ham i gang igen. For at give ham ro, fik han lov at sidde alene i et mødelokale på skolen. Støj, lyde og indtryk fra skolens andre elever pressede ham så meget, at han hverken kunne være i klasselokalet eller ude i frikvarterne. Han mødte ind tidligt om morgenen for at undgå at støde ind i andre elever og sad alene og blev undervist af en vikar. Efter et par timer gik han hjem igen. Han talte ikke med nogen, og han bad ikke om hjælp.

Efter en måneds tid på den måde, sørgede kommunen for, at Memox Skoleboost kom på banen. Skoleboost er et helhedsorienteret tilbud, som netop retter sig mod at hjælpe de børn, som står uden for skolens faglige og sociale fællesskab og i værste fald er endt i skolevægring.

Skridt for skridt væk fra skolevægring

Vicki, der som skolecoach skulle arbejde med drengen i skolen, ser tilbage på den første dag, hun mødte ham.

”Jeg mødte en dreng, som helst ikke ville have øjenkontakt.Som ikke talte til mig eller andre, og hvis krop sitrede, når der var andre mennesker i rummet. ”

For at gøre ham tryg, besluttede Vicki, at hun ville spejle hans  tavshed. Det betød, at skolecoach og elev tilbragte mange stille stunder sammen.

”Men det betød samtidig, at vi fik skabt en relation. Efter et par uger kunne han kigge mig i øjnene, og jeg kunne ane et smil inde bag hans ellers udtryksløse mimik,” fortæller Vicki.

Lidt længere end i går

Hun underviste ham og krævede efterhånden mere og mere af hans kommunikation.

”Vi opfandt et sprog, som vi kunne bruge sammen. Når han lagde hånden på sin skulder, så bad han om hjælp. Så skulle jeg se, hvor han var nået til og spørge, om det var det hér, han skulle have hjælp til. Og så kunne han sige ja eller nej.”

Næste skridt var, at han kunne sætte et kryds på papiret og bede om Vickis hjælp. For skolecoachen handlede det om tålmodigt at rykke ham lidt længere, end han var i går.

”Han vidste, at jeg ikke ville presse ham for meget. Så når jeg lagde an til næste skridt, så vidste han også, at jeg troede på, at han godt kunne. På den måde smittede jeg ham med min motivation, så han godt turde prøve.”

Efter et par uger kunne han kigge mig i øjnene, og jeg kunne ane et smil inde bag hans ellers udtryksløse mimik

Vicki, skolecoach

Hjælp til at håndtere angsten

Da Corona sendte alle elever hjem, var udfordringen at lokke drengen til at være med ved skærmen og deltage i hjemmeundervisning. I starten var han på i 10 sekunder og til sidst i 45 minutter – dog uden billede og lyd.

I den proces var han selv med til at sætte nye mål og efterfølgende at evaluere på, hvilke reaktioner han havde haft i sin krop. Det handlede for skolecoachen om at udfordre angsten trin for trin, samtidig med at drengen hele tiden vidste, hvad det næste skridt var.

”Man kan godt presse min søn lidt, men hvis man presser ham for meget, så går han i stykker. Som minimum går han i baglås. Så her har Vicki været enormt fintfølende, og jeg tror, at det er den fintfølenhed, der er grobunden i det hele,” vurderer drengens mor.

Hun har også selv lært meget af Vickis pædagogiske tilgang, som hun bruger i hverdagen, når hun skal hjælpe sin søn med at håndtere angsten.

”Før kunne vi sige til vores søn: ”Kom nu, vi ved, du har gjort det før, så kan du også nu.” Men i dag går vi ind og tjekker af med ham på en skala, hvis han skal noget. Hvis han ligger på 10, så er det helt umuligt, men Hvis det er en 7’er, så kan vi snakke med ham om, hvad der skal til for lige at få det en tak ned. Og det fungerer fint for vores søn.”

Vicki været enormt fintfølende, og jeg tror, at det er den fintfølenhed, der er grobunden i det hele

Mor til 15-årig dreng

Forudsigelighed og tryghed frem for alt

Ved afslutningen af skoleåret får drengen et skoletilbud i en specialklasse under folkeskolen med færre elever og flere lærere i hver klasse. Men drengen gør sig mange tanker og er tydeligt bekymret. Vicki beslutter, at han skal øve sig i at møde det nye, der venter på den anden side af sommerferien.

Så sommeren igennem kører drengen med Vicki over til skolen. Først skal han kigge på indgangsdøren til huset, hvor specialklassen bor, og så kører de igen. Næste dag går drengen rundt om huset. Og så kører de igen. De tager det stille og roligt, trin for trin, og til sidst går drengen sammen med sin skolecoach ind i huset – og er dér først få og senere flere timer på en dag.

Da første skoledag efter sommerferien oprinder, kan han uden videre gå ind i huset. Udfordringen er dog stadig at være sammen med de andre elever. Det kan hans system stadig ikke rumme. Derfor får han igen sit eget rum, hvor Vicki i starten underviser ham. Sammen opbygger de en tryg og forudsigelig skoledag, som drengen kan være i uden at blive for urolig og ængstelig.

”Vi brugte et følelsesbarometer med farver, som han kunne pege på. Efterhånden fik han sat flere og flere ord på. Det var en måde for ham at tjekke, hvordan han havde det, og hvordan han kunne komme ud af en ubehagelig følelse. Vi har samtidig øvet, hvordan han kan regulere sig selv, når han bliver urolig i sine tanker, følelser og krop. En af de strategier, han kan ty til, er at tegne og lytte til meditationsmusik, ” fortæller Vicki.

Måler sig selv

Efter en måneds indkøring kunne hun stille og roligt lade en anden lærer og pædagog fra skolen overtage undervisningen.

”Pædagogen adopterede dét, jeg gjorde. Når drengen fx er blevet mødt af et krav om at tale i timen, så skal han efterfølgende måle sin følelsesmæssige tilstand på barometret; hvis han er under den gule streg, så må pædagogen godt stille det samme krav næste dag. Men hvis drengen er over den gule streg, så handler det om at spørge nysgerrigt ind til hans egne forslag til, hvad der kan hjælpe ham til at komme under den gule streg. Det handler hele tiden om at forebygge og komme en følelsesmæssig overreaktion i forkøbet,” forklarer Vicki.

Vi har øvet, hvordan han kan regulere sig selv, når han bliver urolig i sine tanker, følelser og krop

Vicki, skolecoach

En kæmpe udvikling

Og hjemme hos drengens mor er der lettelse og glæde. Skolevægring er der ikke længere tale om.

”Min søn går glad i skole hver dag. I starten var det hver anden dag, men nu møder han ind hver morgen og går hjem om eftermiddagen. Så han er tæt på fuldt skema nu. Det er en kæmpe udvikling. Vicki har gjort meget for min søn og for hele vores familie,” fastslår moren.

Hør moren fortælle om samarbejdet med Memox

Hun tør ikke tænke på, hvor hendes søn og familien havde været uden Memox Skoleboost.

”Det er helt afsindigt at tænke på. Så havde vi nok trukket i en nødbremse, og så var han endt på en specialskole for nogle børn med nogle helt andre behov end ham. For vi ville jo ikke kunne klare en søn, der bare skulle gå hjemme. Det har betydet alt for ham, at han er blevet i sit nærmiljø med det netværk, han har her,” siger moren og tilføjer:

”Vi har været meget, meget glade for at samarbejde med Memox fra dag ét og stod med tårer i øjnene, da vi skulle sige farvel.”

Investering i intensiv familiebehandling i Vejle

Pressemeddelelse: Den Sociale Investeringsfond og Vejle Kommune samarbejder om et projekt om familiebehandling med Memox som leverandør.

Kan en investering i omfattende familiebehandling både øge trivslen hos udsatte familier og samtidig finansiere sig selv på sigt? Det skal en ny social investering i Vejle Kommune give svaret på.

Vejle Kommune er her i foråret klar til at pege på de første af i alt 25 udsatte familier, som skal have glæde af en mere intensiv hjælp, end den man normalt ville sætte i gang.

Det er DSI – Den Sociale Investeringsfond, der har sagt ja til at investere 4,8 mio. kr. i familiebehandling til de 25 familier. Selve støtten til familierne ydes af en privat leverandør, mens Vejle Kommune kun skal betale for ydelserne, hvis målene med indsatsen bliver opnået.

Memox valgt som leverandør

De 25 familier er alle familier, hvor en eller begge forældre har en anden etnisk baggrund end dansk, og hvor en af forældrene og/eller børnene ikke taler eller taler begrænset dansk.

Memox er valgt som leverandør af familiebehandlingen, fordi familiekonsulenterne i Memox netop taler sproget og forstår kulturen i familierne. Familiebehandlingen skal derfor ikke ske gennem tolk, og familierne har også mulighed for at få hjælp aften og nat. Det er en stor fordel i familier med et højt konfliktniveau og komplekse problemer.

Vejle Kommune har allerede et velfungerende samarbejde med Memox og har gode erfaringer med at tilbyde netop udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk hjælp. Memox har erfaringer fra samarbejde med 70 kommuner, og medarbejderne taler tilsammen op til 80 forskellige sprog og dialekter.

Klare mål for hjælpen

Vejle Kommune visiterer over de næste to år i alt 25 familier til familiebehandling hos Memox.

20 af familierne visiteres til almindelig familiebehandling, mens fem familier har brug for intensiv familiebehandling. Det er familier, hvor et eller flere børn viser alvorlige tegn på mistrivsel eller risikerer anbringelse uden for hjemmet. Et forløb med familiebehandling varer ca. 10 måneder.

– En tryg barndom er en vigtig del af et godt liv og en god fremtid for alle børn, siger fondschef i DSI, Camilla Bjerre Damgaard. Med denne investering får flere familier adgang til den meget fleksible støtte, som gives med udgangspunkt i familiernes sproglige og kulturelle sammenhæng – det giver familie og børn en bedre hverdag. Det hjælper både familierne, og det giver også en økonomisk gevinst for kommunen, understreger Camilla Bjerre Damgaard.

– Vi er glade for, at Vejle Kommune har valgt os som samarbejdspartner på dette vigtige udviklingsprojekt, der rammer lige ind i Memox’ kernekompetence som specialister i familiebehandling i familier med anden etnisk baggrund. Sammen tænker vi social innovation på en ny måde. Det er den vej, vi skal gå på det sociale område, siger adm. direktør i Memox Astrid Ravnsbæk.

I Vejle glæder de sig til at se resultatet af investeringerne.

– Partnerskabet giver os dels mulighed for at sætte gang i en mere indsatstung hjælp, end vi normalt ville gøre, og dels er det med effektmålingen og betalingsmodellen en rigtig god øvebane til at blive endnu dygtigere til at vurdere langsigtede effekter af vores indsatser, siger chef for Familie & Forebyggelse i Vejle Kommune, Anette Ravn Olsen.

Vi er glade for, at Vejle Kommune har valgt os som samarbejdspartner på dette vigtige udviklingsprojekt, der rammer lige ind i Memox’ kernekompetence som specialister i familiebehandling i familier med anden etnisk baggrund

Astrid Rasvnsbæk, adm. direktør i Memox

Vejle Kommune, DSI og Memox har aftalt en række mål, som skal være opfyldt ved afslutningen af behandlingen:

  • Familiernes handleplansmål opfyldes.
  • Færre børn er i risiko for anbringelse efter behandlingen.
  • Familien oplever en øget trivsel.
  • Børnene har mindre fravær i skolen.
  • Familien har brug for færre støttetimer efter endt behandling.

Skal kun betale for indsatser, der virker
Jo flere mål behandlingen opfylder, jo flere penge skal kommunen betale tilbage til investor.

Hvis indsatsen leverer de forventede resultater og dermed også skaber den forventede sociale forandring, betaler Vejle Kommune hele lånet plus et risikotillæg. Den præcise tilbagebetaling afhænger af de konkrete resultater. Hvis kun nogle af målene opfyldes, betaler kommunen et mindre beløb, og investeringsfonden dækker underskuddet.

Beregninger viser, at hvis projektet bliver en succes for de udsatte familier, kan det også på sigt blive en god forretning for Vejle Kommune.

Der er dels de direkte besparelser på de ydelser, kommunen normalt ville sætte i gang –  og tolkeudgifter, og dels vil familierne forhåbentlig have behov for mindre hjælp fremover, f.eks. i form af støttetimer og anbringelser.

Indsatsen evalueres løbende

Partnerskabet har indgået en aftale med en ekstern evaluator, der følger hele forløbet. Evaluator skal følge op på mål og tilbagebetalingsmål og opsamle viden om sammenhængen mellem indsatser, målgrupper og effekter.

 

 

Kontaktpersoner:

DSI: Presseansvarlig Nanna Lodberg Theut, T: 41 85 10 05, nlot@dsi.dk

Memox: Adm. direktør Astrid Ravnsbæk, T: 53 56 33 17, ast@memox.dk

Vejle Kommune: Chef for Familie & Forebyggelse Anette Ravn Olsen, T: 23 88 58 06, anero@vejle.dk

 

Socialfaglig støtte og omsorg døgnet rundt

Memox Døgnindsats kan fungere som et alternativ til en midlertidig anbringelse.

Indimellem går familiekonsulenter i Memox på arbejde med deres dyne under armen. Det sker, når de som led i Memox Døgnindsats rykker ud i en familie, hvor der er behov for at skabe sikkerhed omkring familiens børn døgnet rundt, indtil en varig løsning på familiens situation er fundet.

Når Memox Døgnindsats sættes i gang, bliver et hold af familiekonsulenter en del af familiens eller børnenes hverdag i døgnets 24 timer.

Derfor lægger Memox altid vægt på, at så få konsulenter som muligt får deres gang i hjemmet, mens indsatsen kører. Ligesom det gode samarbejde mellem konsulenterne bliver prioriteret højt.

Familiekonsulenter med fælles mål

”Når man  til stede i familiens liv døgnet rundt, er det afgørende, at alle på holdet spiller hinanden gode og følger op på fælles aftaler. Vi er måske forskellige. Men vi går alle ind i opgaven som professionelle med et fælles mål,” fortæller Nashia, som er familiekonsulent i Memox.

Hun har for nylig sammen med fem andre familiekonsulenter været tilknyttet en døgnindsats. Her handlede det om i en periode at skabe sikkerhed  for en søskendeflok, der ikke kunne bo sammen med deres forældre.

FAKTA:  Hvornår kan en døgnindsats sættes ind?

  • Når der er en så alvorlig grad af bekymring, at en anbringelse uden for hjemmet er under overvejelse.
  • Når kommunen har brug for at skabe sikkerhed for børnene, mens en potentiel anbringelse afdækkes.
  • Når børnene/barnet i en periode ikke har mulighed for at være sammen med forældrene og har brug for støtte og omsorg, indtil kommunen har fundet det rigtige anbringelsessted. Eller den rette plejefamilie. Dét giver mulighed for at holde søskende samlet.
  • Når familien befinder sig i en særligt sårbar periode, fx i forbindelse med en hjemgivelse.

Når man er så meget til stede i familiens liv, er det afgørende, at alle på holdet spiller hinanden gode og følger op på de aftaler, der bliver lavet

Nashia, familiekonsulent

Nashia oplever, at det er et stort plus, at Memox matcher familien med familiekonsulenter, der taler familiens modersmål og har kendskab til den kultur, familien er rundet af.

”I døgnindsatser er vi  i udgangspunktet uønskede gæster. Derfor skaber det større tillid i relationen, at vi taler samme sprog som familien eller børnene. Det er helt afgørende. Både i forhold til at få familien  til at åbne op og samarbejde i hverdagen. Og i forhold til at inddrage netværket. Er der støtte at hente i netværket, så er det nemlig vigtigt at få dem på banen,” siger hun.

Forudsigelige rammer for hverdagen

I en døgnindsats arbejder familiekonsulenterne med at opbygge forudsigelige rammer omkring hverdagen med faste spisetider, madplaner, badetider, sovetider og aktivitetsplaner mv. Alt dét, som udgør en tryg base, der kan støtte op om en positiv udvikling for både børn og forældre døgnet rundt. Og give mere tid og overskud til det enkelte barn i familien.

” I løbet af døgnindsatsen oplever familien mange skift i hverdagen med mange fagpersoner, der kommer og går i hjemmet. Derfor er gentagelser og faste rutiner  vigtige for familien,” siger Nashia.

Medbestemmelse for alle

Men Nashia og hendes kolleger kommer ikke bare ind i hjemmet endevender det hele. De arbejder altid på at inddrage både børn, forældre og netværk i alle beslutninger. Og de er konstant nysgerrige på de ting, som allerede fungerer godt. Og  som de derfor skal støtte familien eller børnene til at gøre endnu mere af.

Gentagelser og faste rutiner er vigtige, fordi familien i løbet af døgnindsatsen oplever mange skift i hverdagen med flere familiekonsulenter – og måske også andre fagpersoner – der kommer og går i hjemmet.

Nashia, familiekonsulent

Memox har gode erfaringer med at holde ugentlige familie- eller børnemøder. De er med til at give  både børn og forældre størst mulig medbestemmelse . På mødet er alle med til at planlægge den kommende uge og tilkendegive, hvad de har lyst og energi til at kaste sig ud i. Målet er, at både store og små skal være involveret i alt. Fra praktiske gøremål i hjemmet til aktiviteter ud af huset.

Viden om både udfordringer og stjernestunder

Når Memox er til stede i familien 24/7, har holdet af familiekonsulenter rig mulighed for at observere både udfordringer og stjernestunder. Det giver masser af viden om samspillet og dynamikken i familien. Derfor kan Memox tilbyde familiens sagsbehandler et hyppigt flow af informationer. Det fortæller Tenna Holm, som er chef for socialfagligt center i Memox.

”Vi holder ugentlige – og nogle gange – daglige opfølgningsmøder med familiekonsulenterne med afsæt i Signs of Safety. Og efterfølgende sender vi en SoS til sagsbehandler, så hun eller han kan følge tæt med i udviklingen.”

Kort opsigelsesvarsel

I døgnindsatser tilbyder Memox et opsigelsesvarsel på 7 dage.

”En døgnindsats er omkostningstung. Derfor vil vi gerne give kommunen muligheden for forholdsvist hurtigt at komme ud af kontrakten, hvis der ikke længere er behov for den massive støtte,” siger Tenna Holm.

 

Bayan er drevet af kampen for ligestilling og retfærdighed

Bayan trækker på både sin stærke retfærdighedssans og sin sproglige og kulturelle baggrund i sit arbejde som familiekonsulent i Memox.

I dag er det kvindernes Internationale Kampdag. Det er en helt særlig dag for Bayan, som er familiekonsulent i Memox. Hendes  kamp for kvindefrigørelse snor sig som en rød tråd gennem hendes liv. Fra barn og ung i Irakisk Kurdistan til projektmager og familiekonsulent i Danmark.

”De rettigheder, kvinder i Danmark har, er ikke bare kommet sådan her,” siger Bayan og knipser med fingrene.

”Den 8. marts er en historisk kampdag, for kvinder har kæmpet for ligestilling i mange år. Og selvom vi nået langt, er der stadig forskelle på mænd og kvinders liv, når det kommer til løn, arbejde, uddannelse, politik og ledelse og familieliv.  Over hele verden udsætter mænd kvinder for vold og drab – også i Danmark.I år er der allerede blevet dræbt fire kvinder af mænd herhjemme. Der er stadig masser at kæmpe for,” fastslår Bayan, som helt fra barnsben i storbyen Erbil i den kurdiske del i Irak har været drevet af en stærk retfærdighedssans.

På lige fod med mænd

Hun gik i femte klasse, da hun for første gang mærkede følelsen af uretfærdighed røre på sig.

”Jeg var en dygtig og ansvarsfuld – og også forkælet – pige. Jeg klarede mig bedre end min bror i skolen. Alligevel havde jeg ikke de samme rettigheder som han. Han kunne fx få lov at gå ud om aftenen uden at spørge om lov, og han måtte arbejde i sommerferien. Det, syntes jeg, var uretfærdigt. Og det ville jeg lave om på,” husker 56-årige Bayan.

Som den første i sin familie kom Bayan på universitetet. Hun læste landbrugsvidenskab og agronomi – et kontroversielt studievalg for en kvinde i Irakisk Kurdistan.

”I Irak var det sådan dengang, at kvinderne altid valgte at læse til lærer.  Så kunne de få et job, hvor de kun arbejdede fire timer om dagen, og så var det ellers hjem til husarbejdet og kødgryderne.”

Men en fremtid som husmor var bestemt ikke dét, den unge Bayan så for sig. Hun ville uddanne sig til et job, hvor hun arbejdede på fuld tid og på lige fod med mænd – en ambition, som ikke var velanset i det mandsdominerede kurdiske samfund med et traditionelt syn på kvindens rolle.

Ikke desto mindre var Bayan fast besluttet. Hun ville være med at kæmpe aktivt imod den uretfærdighed, ulighed og undertrykkelse, som kvinder blev mødt med overalt. Den beslutning var det første skridt på en vej, som siden førte hende på en lang rejse væk fra Irak til Danmark.

Men det vidste den dengang 18-årige Bayan ikke noget om, da hun sammen med kammerater fra universitetet kastede sig ud i den politiske kamp for et sekulært samfund med kvindefrigørelse og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi er nået langt, men der er stadig masser at kæmpe for.

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Nej tak til medgift

Efter universitetet var det svært for Bayan at finde et job pga. sine politiske aktiviteter. Hun arbejdede i perioder som lærervikar i biologi og arabisk. Hun var blevet gift. Og også når det kom til ægteskab, gik Bayan mod strømmen og holdt fast i sine værdier. Hun nægtede at tage imod den medgift i form af guld og penge, som mandens familie ifølge tradition giver til bruden.

“Det gav mig store problemer. Min familie var meget imod min beslutning. Men kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed,” fastslår Bayan.

I 1990 blev Bayan mor til tvillingepiger. På det tidspunkt havde frygten for repressalier fra systemets side vokset sig så stor, at den lille familie knapt vovede sig uden for en dør. I 1993 flygtede de til Tyrkiet.  Og selvom de levede under jorden i to år, så kunne Bayan ikke bare sidde stille. Hun blev hurtigt involveret i en komité, som hjalp især irakiske kvinder med at opnå asyl.

Ved tasterne

I september 1996 lander Bayan med sin familie i Danmark. Og snart kastede hun sig med stor ildhu over sin danske sprogskole. Inden længe var hun i gang med en IT-uddannelse på Niels Brock. Hun ville bryde med den kønsstereotype opfattelse af IT-branchen som udelukkende et mandefag. I en årrække arbejdede hun som IT-supporter, sideløbende med tolkearbejde i Røde Kors og rådgivnings- og konsulentvirksomhed for Kvinderådet – blot for at nævne nogle hovedpunkter.

Men efter nogle år i IT-branchen skulle der ske noget nyt. Bayan ville bruge sit engagement til at gøre en forskel – især for kvinder med anden etnisk baggrund.

Kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed.

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Energisk projektmager går nye veje

Det blev i første omgang til projektet En ny vej, som Bayan fik iværksat med støtte fra Integrationsministeriet. Ideen var at skubbe til integrationen ved at tilbyde kvinder et fællesskab omkring kvinders rettigheder, sundhed, beskæftigelse, seksualoplysning og børneopdragelse.

Projektet var en succes, og snart havde Bayan sat et projekt med bydelsmødre i søen.

Siden 2004 har den energiske ildsjæl desuden været primus motor bag Center for Womens Equality. Det er en netværksorganisation og en del af det største online nyhedsmedie i Mellemøsten, Modern Discussion, som samler forskning og nyheder omkring kvinde- og menneskerettigheder. Selv har Bayan bidraget med flere artikler, bl.a. om jomfruhinden, æresdrab og den høje selvmordsrate blandt kvinder i den kurdiske del af Irak – for bare at nævne nogle få.

Empowerment og gensidig respekt i familiebehandling

I dag arbejder Bayan som familiebehandler i Memox, og når hun hjælper forældre, især fra Mellemøsten, med at skabe positive forandringer for sig selv og deres børn, trækker hun både på sine personlige erfaringer, sin sproglige og kulturelle baggrund og på efteruddannelser som familieterapeut og familiebehandler.

”Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem, så de bedre kan klare nogle af de dilemmaer de står med, når de skal finde deres ben i en hel ny kultur,” fortæller Bayan.

Hun er bevidst om, at hun er en rollemodel for mange af de kvinder, hun arbejder med. Det betyder, at de har tillid til hende og er åbne for hendes vejledning, fx når det handler om at opdrage børn i Danmark.

Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Bevidstgør mændene om deres ansvar

Men ikke alt handler om kvinderne. Det er vigtigt på samme tid at involvere mændene i familiens liv, understreger Bayan. Især når de kommer fra lande, som er præget af familiestrukturer, hvor mandens rolle som forsørger og patriark er stærk.

”Det handler ikke om at skubbe mændene væk, men om at bevidstgøre dem om det ansvar, de skal tage som fædre i det danske samfund. De har måske ikke den samme status, som de havde i deres hjemland. Men de skal vide, at de stadig har en meget vigtig rolle at spille i familiens liv. Så jeg taler med dem om dem om, hvordan systemet fungerer i Danmark. Og tit er der brug for, at vi også taler om, hvad lighed er,” siger Bayan.

Når det er relevant i forhold til de mål, hun skal arbejde med, kan det være en del af opgaven at støtte familien i at opdrage deres børn til lighed og ikke ind i de kønsstereotype kønsroller, hun selv kender fra sin egen barndom.

”Det vil sige en opdragelse, hvor der er balance mellem ret og pligt, og hvor der ikke diskrimineres mellem kønnene. Det er så vigtigt,” siger Bayan med eftertryk.

FAKTA: Myten om jomfruhinden

I nogle familier tror man stadig på myten om jomfruhinden – en tro, der opretholder falske forestillinger, og og som kan medføre, at, at pigen ikke må cykle, ride eller spille fodbold af frygt for, at den såkaldte jomfruhinde ikke er intakt den dag, hun skal giftes.

Myten om jomfruhinden eksisterer i alle samfundslag og i alle befolkningsgrupper, og for nogle kvinder i visse kulturer betyder myten tab af ære og i værste fald tab af liv for kvinden, hvis der ikke er blod på lagenet efter bryllupsnatten. Nogle familier udsætter også pigen/kvinden for såkaldte jomfrutjek.

Når det er relevant taler Bayan derfor med familien og viser dem en oplysningsfilm om kvindens underliv, som Memox har produceret. Oplysningsfilmen indeholder fakta og fagviden og gør op med de anatomiske misforståelser, der er knyttet til myten om jomfruhinden.

 

 

Familien skal se, at der sker positive ændringer

I Memox har vi udviklet vores egen metodebog, Memoxmetoden. Og den er guld værd i familiebehandlingen. Det mener Azadeh, som er familiebehandler i Memox. 

Når man spørger Azadeh, hvorfor hun har valgt at arbejde som familiebehandler, kommer svaret prompte:

”Jeg gør det her for børnene. For hold op, hvor er der mange børn, der mangler en tydelig voksen. Børn, som befinder sig midt i kaos og må finde strategier til at beskytte sig selv for at kunne holde ud at være dér. Derfor betyder det rigtig meget for mig, at jeg kan se, at der sker positive ændringer i deres liv.” 

Og de positive ændringer i barnets liv går oftest gennem forældrene, fortæller hun.   

”Der er altid en grund til, at et barn opfører sig, som det gør. Det kommer aldrig ud af det blå. Derfor skal forældrene støttes til at kigge bagom årsagerne til den adfærd, som de oplever som problematisk. Det handler, om at de skal lære at se, hvordan tingene ser ud med barnets øjne.”  

Og i det arbejde er Memoxmetoden ifølge Azadeh guld værd.

Livshjulet giver nye informationer

Memoxmetoden er en faglig guidebog, som er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, Memox igennem årene har gjort sig med, hvad der skaber positive ændringer i familiebehandlingen i udsatte familier. 

Metoden bygger på Livshjulet. Det er et værktøj, som er inddelt i 12 tematikker, der er vigtige for familiens tryghed og trivsel.  Indenfor hver tematik kan familien sammen med familiebehandleren score sig selv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det laveste og 10 er det højeste niveau. 

Livshjulet kan på den måde bruges som et samtaleværktøj, som er med til at og sikre, at familiebehandleren undersøger alle de vigtige aspekter af familielivet.  Og særligt tager fat på dem, der spænder ben for den gode trivsel og de positive ændringer..

Livshjullet har 12 tematikker, hvor positive ændringer måles på en skala fra 1 til 10

De 12 tematikker i Livshjulet

  1. Struktur og rutiner
  2. Familieforhold
  3. Tillidsfuldt samarbejde
  4. Helbred
  5. Opdragelse
  6. Økonomi
  7. Fritid og social trivsel
  8. Digital forståelse
  9. Integration
  10. Skole og institution
  11. Børn med særlige diagnoser
  12. Omsorg og anerkendelse

Arbejdet med Livshjulet giver håb om positive ændringer

”Jeg får foræret en masse informationer ved at bruge Livshjulet sammen med familien. Jeg lader dem selv krydse af, hvor de ligger på skalaen, og så spørger jeg nysgerrigt ind til, hvorfor de har scoret sig selv som de har. Og hvad der skal til for, at de kan flytte sig fx fra 8 til 10,” forklarer Azadeh. 

Efter et stykke tid tager hun Livshjulet frem igen og lader atter familien score sig selv. Og det er hendes erfaring, at det betyder meget for familien, når de sort på hvidt kan se, at der er sket en udvikling. 

Azadeh har for nylig brugt Livshjulet sammen med en ung, som har et meget svært forhold til sine forældre. 

”Hun kan jo godt mærke, at der er sket ændringer derhjemme. Men der er stadig er masser af udfordringer. Og her hjælper det at bruge Livshjulet til at kigge tilbage og snakke om, at vi er på vej. Og at hendes forældre har rykket sig. Det giver håb,” fortæller Azadeh og tilføjer:

”Og så er er det samtidig også en motivationsfaktor for mig som familiebehandler at kunne se, at tallene over tid blive højere og højere i livshjulet.” 

Det hjælper at bruge Livshjulet til at kigge tilbage og snakke om, at vi er på vej. Det giver håb.

Azadeh, familiebehandler

Inspiration til familiebehandling

Men Livshjulet i sig selv skaber ikke forandringerne. Det er familiebehandlingsarbejdet mellem scoringer på Livshjulet, som gør hele forskellen.

Til dette arbejde kan man i Memoxbogen finde masser af inspiration. Til hver af de 12 tematikker i Livshjulet præsenterer guidebogen nemlig 5 konkrete øvelser, som familiebehandleren kan tage fat på sammen med familien. 60 øvelser i alt.

Selv har Azadeh afprøvet en del af øvelserne i guidebogen. Hendes erfaring er, at mange af bogens øvelser kan bruges som et fælles tredje i samtalen, der kan hjælpe med at få familiens perspektiver på banen.

Memoxmetodens pejlemærker

  • Vi tror på, at alle har potentiale til positiv forandring
  • Vi giver aldrig op
  • Vi skaber tillidsfulde samarbejder
  • Vi arbejder helhedsorienteret og fleksibelt
  • Vi følger op og måler på, om vi er på rette vej

”Jeg har fx lavet den øvelse, der hedder Spiren, hvor alle i familien hver for sig skal skrive tre konkrete ting ned, som de vil gøre for hinanden for at udvise omsorg.  Det mest interessante var, at de var meget enige. Men det var de bare ikke klar over, fordi de så tit talte forbi hinanden. Så deres problem var ikke, at de ikke havde omsorg for hinanden. Men at de var dårlige til at kommunikere i hverdagen. Så nogle gange handler dét, der fylder meget, måske om noget helt andet – og det var en aha-oplevelse for den her familie.”

Kommer langt i familiebehandlingen med de rigtige spørgsmål 

Men øvelserne kan ikke stå alene. Aha-oplevelser og nye indsigter opstår kun, når familiebehandleren går ind med sin faglige nysgerrighed og er god til at stille spørgsmål, der inddrager familien og sætte nye refleksioner i gang hos dem.

”Det er meget vigtigt for relationen til familien, at de føler, at du er dér for at hjælpe dem videre. Du skal lægge dine antagelser på hylden og i stedet stille de rigtige, specifikke og nysgerrige spørgsmål. Det er dem der giver øvelserne værdi, og det er dem, der gør, at familierne føler sig mødt og set.” 

Søg

LUK