”Jeg har lært at give mine børn nærvær og tale med dem, bruge tid med dem og skabe struktur i hverdagen.” Sådan lyder det fra en mor til tre, som med støtte fra familiebehandler Arjman er blevet mere sikker i sin forældrerolle.

Da Memox gik ind i indsatsen, havde kommunen haft en aktiv sag på familien i omkring tre år – uden at det havde ført til de ønskede forandringer. Bekymringen for børnenes trivsel og udvikling var så alvorlig, at sagsbehandleren tvivlede på, om moren kunne udvikle sin forældreevne og varetage rollen som forældre over for sine tre børn.

Efter Memox har været i familien i lidt over et år, har moren lært i praksis at omsætte den vejledning, hun har fået. Det betyder, at sagsbehandlere er ikke længere bekymret for børnene.  Derfor beslutter sagsbehandleren på et møde med moren, skolen og familiekonsulenten at lukke indsatsen helt.

Det er mit indtryk, at hun altid har været en kærlig mor, men at hun slet ikke stolede på sine egne ressourcer.

Arjman, familiebehandler

Familiebehandler bygger bro

”Da jeg mødte moren for lidt over et år siden, var hun meget nervøs og usikker på sig selv. Det er mit indtryk, at hun altid har været en kærlig mor. Men hun stolede slet ikke på sine egne ressourcer. Der var meget lidt fysisk nærvær og samspil mellem hende og børnene. Men jeg var aldrig i tvivl om, at hun havde viljen til at udvikle sig,” fortæller Arjman.

Hun kommer fra den samme kulturbaggrund som more. I familiebehandlingsforløbet har hun derfor  fungeret som brobygger mellem familien og forvaltningen. Med sit indblik i begge kulturer har hun været med til at nedbryde gensidige fordomme og misforståelser.

Det gode samarbejde rykker

”Uden det gode samarbejde med sagsbehandler og de øvrige fagfolk i kommunen, ville vi aldrig have rykket så meget. Den gensidige faglige sparring har givet en meget bredere forståelse for baggrunden for de bekymringer, der var,” fortæller Arjman. Hun er imponeret over, hvor meget moren har lært.

”Hun har formået at rumme rigtig meget. I dag ser jeg en kvinde, som stråler af selvtillid. En fantastisk kærlig og nærværende mor, der gør meget for sine børn.”

Men hvordan er det konkret, at  Arjman moren har hjulpet moren med at skabe de positive forandringer for sig selv og sine børn?

Det fortæller hun lidt om her:

”Dét, at du er kommet i familien og har hjulpet os, har betydet, at der er sket mange positive forandringer i vores familie. Det er takket være din vejledning og støtte, at det er lykkedes. Jeg ville ikke have kunnet ændre på så mange ting, hvis ikke jeg havde fået den hjælp og støtte fra dig.

“Den plan, vi har lavet sammen om sovetiderne og morgenrutinerne, har hjulpet meget – og gjort en forskel. Jeg har lært at give mine børn nærvær og tale med dem, bruge tid med dem, skabe struktur i hverdagen. Før i tiden følte jeg mig magtesløs og kunne blive sur på børnene, hvis de ikke hørte efter. Men efter at have lært hvordan jeg skal skal tale med dem, kramme dem og være mere opmærksom på dem, har jeg fået et bedre forhold til dem. Og de har fået tillid til mig. Deres far er også mere til stede i vores liv og hjælper mere i hjemmet.”

Jeg følte mig tryg

“Det er en fordel, at vi taler urdu sammen, for det forstår jeg og taler flydende; på dansk kan det være svært at forstå alt. Tidligere kom der to danske familiebehandlere, som talte dansk. Vi forstod ikke hinanden på samme måde pga. de sproglige og kulturelle forskelligheder. Det var meget svært. Da du startede i familien, havde du kendskab til sproget og kulturen. Derfor var det nemmere at samarbejde, og jeg følte mig tryg. Du har hjulpet os så meget, og især børnene er vant til, at du kommer, og de er også meget trygge ved dig. Det hele er takket være dig.”

De fleste forældre går intuitivt ind i samspillet og relationen med deres spædbarn. Men for nogle spædbørnsforældre er det svært. Derfor er det vigtigt, at forældrene får den rette støtte til at give deres baby en god og sikker start i livet.

I Memox’ seneste Samtalerum satte vi fokus på spædbarnets udvikling i en samtale med cand.mag. i psykologi Mette Carendi, jordemoder Kristiana Islandi Havgaard og Kirstine, som er familiekonsulent i Memox.

”Det er livsomvæltende for de fleste at få barn. Hvis man har psykosociale udfordringer som fx en spiseforstyrrelse, depression, stress eller angst oveni, så er det en svær og overvældende oplevelse at blive forælder. Derfor skal vi fra starten finde ud af, hvordan vi kan styrke sårbare forældre i at få en relation til deres barn.”

Det fortalte Kristiana Islandi Havgaard. Hun er ansat som jordemor på Center for Sårbare Gravide og Barslende på Rigshospitalet. Her arbejdes der  på tværs af fagligheder på at skabe en tryg platform for det spædbarn, som er på vej ud i verden. Når forældre og spædbarn bliver udskrevet fra centret, så står andre fagfolk klar til at tage over for at støtte op om den tidlige indsats.

Det er livsomvæltende for de fleste at få barn, og hvis man har psykosociale udfordringer som fx en spiseforstyrrelse, depression, stress eller angst oveni, så er det en svær og overvældende oplevelse at blive forælder. Derfor skal vi fra starten finde ud af, hvordan vi kan styrke sårbare forældre i at få en relation til deres barn.

Kristiana Islandi Havgaard, jordemoder

Både udsatte og ressourcestærke familier kan have brug for hjælp

Én af dem er Kirstine. Hun arbejder til daglig arbejder som familiekonsulent i Memox og er specialiseret i at hjælpe og vejlede udsatte spædbørnsforældre. 

“Jeg kommer tit ud til nogle meget pressede forældre. De har fået at vide, at enten tager du imod vores hjælp, eller så bliver dit barn anbragt. Så i første omgang handler det om at få skabt den nødvendige tillid og tryghed. Samtidig går vi i gang med at se på, om der er et netværk omkring familien, som vi kan trække på. Og så går vi ind og hjælper forældrene med at aflæse deres barns signaler og viser, hvad de helt konkret skal gøre for at imødekomme det lille barns behov.”

Mette Carendi er cand. mag i psykologi med speciale i tilknytning og følelsesmæssig udvikling. Hun tilbyder bl.a. rådgivning til forældre, som føler sig følelsesmæssigt udfordret i deres rolle som mor eller far.

”De familier, jeg hjælper, er ressourcestærke. De er ikke i kommunens søgelys. Alligevel kommer mange med en dyb ængstelse for at fejle som forældre. Jeg hører om en enorm ensomhed, som udspringer af den individualistiske kultur, vi lever i. Mange føler sig ikke set og hørt af deres familie. Det at gå på barsel med den nyfødte kan derfor for mange blive en bittersød oplevelse, fordi det er så eksistentielt hårdt,” fortæller hun.

Den trygge tilknytning kræver forståelse for spædbarnets sprog

Barnets første 1000 dage er en vigtig markør i den tidlige indsats. Og det er den, fordi barnets første leveår har afgørende betydning for dets muligheder, trivsel og udvikling senere i livet. Derfor er det alfa og omega, at barnet er omgivet af voksne, der formår at indgå i et stimulerende samspil med det allerede fra livets spæde begyndelse. Det er nemlig igennem dette samspil, at den trygge tilknytning bliver skabt.

”Det er fundamentet for, hvordan man udvikler sig, og hvordan barnets relationer til andre mennesker bliver senere i livet. Men hvis du ikke selv har oplevet en sund tilknytning og ikke har nogle rollemodeller, så kan det være svært. Selvom babyer ikke taler, så siger de mange ting. De fleste forældre lærer hurtigt at forstå spædbarnets sprog. Men hvis man ikke kan, så skal man lære det fra bunden,” forklarede Kristiana.

Spædbarnet spejler sig i mimik og øjenkontakt

Netop den opgave fylder meget i Kirstines støtte og vejledning til udsatte forældre. Her går hun meget konkret til værks.

“Jeg lærer fx forældrene om den vigtige betydning af mimik og øjenkontakt. Via øvelser hjælper jeg dem med at blive mere bevidste om deres egen mimik. Sammen med øjenkontakt spiller den en stor rolle i at opbygge den trygge tilknytning til deres baby,” fortalte Kirstine, og Mette tilføjede:

“Vi kan se, at hvis du har en ubehandlet depression, så får du en ”død” mimik, der afspejler din tilstand. Og jo mindre barnet kan aflæse, jo mere bliver det påvirket og skræmt. Barnet er nemlig meget afhængig af at mærke, at det er trygt. Jo bedre forældre har det, jo bedre har barnet det. Derfor er det så vigtigt, vi hjælper forældrene i at give barnet den nødvendige spejling og tryghed, der gør det muligt for barnet at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt i relationer med andre mennesker i livet.”

Læs  om Memox Sikker Start – en specialiseret spædbarnsindsats