Børn vælger ikke selv deres forældre

Børn vælger ikke selv deres forældre. De vælger ikke, hvilken verdensdel, de fødes i eller hvilke ressourcer, der er til rådighed i deres opvækst.

Af Henrik Appel, adm. direktør Memox

Det er i virkeligheden paradoksalt. I de allerfleste samfund – også Danmark – udgør familien det sociale og personlige fundament for tilværelsen. Alligevel er det fuldstændig tilfældigt, hvor god en familie man ender med at få. Og nogle børn ender med at være urimelig dårligt stillet, fordi deres forældre tilfældigvis ikke har det nødvendige overskud til at være gode forældre.

Børn vælger nemlig ikke selv deres forældre. De vælger ikke, hvilken verdensdel, de fødes i eller hvilke ressourcer, der er til rådighed i deres opvækst. Disse vigtige livsvilkår er et lotteri, som de ikke har nogen chance for at påvirke. Uanset hvor gode forklaringer, der kan være på forældrenes ressourcer, så er det børnene, der kommer på mellemhånd. Derfor skylder vi de børn, der tilfældigvis har været uheldige i dette lotteri, at gøre en helhjertet indsats for at styrke familien som en tryg base for deres opvækst.

Er Barnets Lov den rigtige løsning?

Hvordan gør man så det? Det er vi dybt optaget af hver eneste dag hos Memox. Og derfor var vi selvfølgelig spændte, da Barnets Lov trådte i kraft ved årsskiftet. Det er en af nyere tids største omlægninger af lovgrundlaget for samfundets indsats overfor udsatte børn, unge og familier. Og ja, jeg mener faktisk at den nye Barnets Lov har potentialet til at blive en løftestang i den rigtige retning.

Loven har klart fokus på at inddrage barnets perspektiv og inkludere barnet i løsningen af udfordringerne i familien. Forhåbentlig kan det fokus bidrage til at sikre den tværfaglighed og helhedsorientering i familiebehandlingen, som er alfa og omega – specielt i de komplicerede indsatser, hvor mange forskellige ting er på spil.

Vellykket familiebehandling – særligt i de komplekse sager – er et langt, sejt træk, hvor der kræves forskellige indsatser målrettet de enkelte familiemedlemmer. Det er en helhedsorienteret indsats, hvor man ikke bare kan starte fra den ene ende – eller skære fra den anden.

Eksemplerne er mange, men der kan være tale om etniske familier, hvor krigstraumer eller psykiske udfordringer fra hjemlandet resulterer i arbejdsløshed, dårlig økonomi, dårligt selvværd og svigtende forældreevne. Det fører nemt til utryghed og trivselsproblemer for børnene, som kan forplante sig i deres skolegang og lyst til at være sammen med andre. Bliver frustrationerne store nok, er der ikke lang vej til fysisk afstraffelse; altså en klassisk negativ spiral.

Det vigtigt at huske på, at det er familien som base, der skal styrkes, hvis man vil varetage barnets tarv.

Henrik Appel, Direktør

Hvad er barnets tarv?

I sådan en situation er det vigtigt at huske på, at det er familien som base, der skal styrkes, hvis man vil varetage barnets tarv. Vi ved fra mange års praktisk erfaring, at rette indsats i rette tid kan hjælpe de fleste familier på ret kurs, så de kan klare sig selv, klare et arbejde, klare skolen og i øvrigt bidrage til samfundet. Det kræver blot, at der altid er blik for hele familien og ikke kun afhjælpning af enkeltstående symptomer. Problemer i skolen har altid en bagvedliggende årsag, der skal med i regnestykket. Alle børn fortjener, at man giver dem og deres forældre den bedst mulige støtte til det, der er allervigtigst for dem: deres familie.

Konsekvenserne af at gøre for lidt og for sent er, at der opstår nye komplikationer og nye ulykkelige omstændigheder, som nødvendiggør indsatser, der er både dyrere og mere indgribende – og som forringer mulighederne for, at børn kan få den familie, de fortjener. Trygheden i en familie er den bedste vej vi kan gå som samfund for at give børn det selvværd og den stolthed, der er hos ethvert menneske, som lykkes med at bidrage til både sin egen og fællesskabets fremgang.

Hvad er målet? At skabe livsduelige borgere i glade familier

Det handler ikke om, at alle familier skal være ens. Slet ikke. Familier ER forskellige, og det er godt! Forskellighed er med til at skabe dynamik, tolerance og robusthed. Det som ikke er godt, er når forældre har svært ved at være forældre. Og når forældre har svært ved at være en familie. Rolleskiftet fra voksen til forælder og til familie kalder på menneskelige egenskaber, der ikke falder naturligt for alle. Det går ud over børnene. Altid!

På den baggrund var det trist at være vidne til de mange historier om besparelser på familiebehandlingsområdet i efteråret for at få budgetter til at hænge sammen. Det er simpelthen det dårligste sted at spare, hvis vi vil fremtidssikre vores velfærdssamfund og skabe livsduelige borgere, der kan bidrage økonomisk, kulturelt og politisk. Og det hænger slet ikke sammen med den stigende mistrivsel blandt børn og unge, som vi dagligt kan læse flere og flere foruroligende historier og rapporter om. Børnene fortjener al den støtte, vi kan give. Forhåbentlig kan Barnets Lov medvirke til at genskabe det fokus hos alle aktører. For vi ved, at det virker.

 

På LinkedIn har vi startet en debat om emnet – del gerne dine tanker her. Vi vil meget gerne høre dem.

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.