fbpx

Hvis vi starter hurtigt, bliver vi også hurtigere færdige – og vi lykkes meget bedre

Det er vigtigt at komme hurtigt i gang med en målrettet indsats, for så bliver vi næsten altid hurtigere færdige, med bedre resultater og med en bedre oplevelse for familien.

Proaktiv rådgivning og hurtig opstart af familiebehandling giver bedre resultater og en bedre oplevelse for familierne.

Jo hurtigere en brand bliver opdaget, og jo hurtigere brandfolkene kommer i gang, jo mere af huset kan man redde!

Selvom det måske er lidt af en banal sandhed, og selvom man ikke direkte kan sammenligne et brændende hus med en familie med udfordringer med trivslen, så er det stadig en ret præcis illustration af situationen for mange af de udsatte familier, hvor Memox bliver bedt om hjælpe.

Det har nemlig enormt stor betydning, at man kommer hurtigt i gang med den målrettede socialfaglige indsats – både i forhold til hvilke fremskridt, der kan opnås i familien og hvor hurtigt det kan ske. Derfor har Memox stor fokus på, at alle medarbejdere arbejder hurtigt og effektivt fra samme sekund, vi bliver bedt om enten at gå ind i en socialfaglig indsats, eller at give vores bud på en løsning.

Dragana Jovetic er en af de medarbejdere i Memox, der dagligt spiller en nøglerolle, når nye familiebehandlingssager skal hurtigt i gang. Som socialfaglig koordinator på Memox’ kontor i Aalborg er hun kontaktperson for kommunens sagsbehandler og bindeled mellem kommunen, familien og de familiekonsulenter, der tilknyttes de enkelte sager.

Det er vigtigt at komme hurtigt i gang med en målrettet indsats, for så bliver vi næsten altid hurtigere færdige, med bedre resultater og med en bedre oplevelse for familien.

Dragana, Socialfaglig koordinator

”Det er mit ansvar at sikre, at det er de rigtige tiltag, vi sætter i gang; at vi finder de rigtige familiekonsulenter til at gøre det; at vi sikrer kvaliteten og sørger for fremdrift i familiebehandlingen, så vi når de opstillede mål”, fortæller Dragana og fortsætter:

”Lige så snart en sag lander på mit bord, går jeg systematisk i gang med at få overblik, sætte mig grundigt ind i tingene og lytte til både sagsbehandleren og familien. På den baggrund kan jeg hurtigt skitsere forskellige løsningsmodeller og fremfor alt have en god fornemmelse af, hvilken faglig og sproglig ekspertise, det vil kræve for at nå i mål med indsatsen. Ofte sker udviklingen af løsningerne i direkte dialog med kommunens sagsbehandler, så vi får afstemt forventningerne fra starten. Det er enorm fordel”.

Dragana er med til at sikre hurtig opstart af indsatser hos Memox.

Det er Draganas erfaring, at denne proaktive tilgang kan kappe ganske lang tid af processen frem mod opstart af indsatsen i familien.

”Der er flere eksempler på, at vi er gået i gang med det egentlige arbejde i familien indenfor 7-10 dage, og det kan være altafgørende, da en del sager kan have ret akut karakter. Specielt hvis der pludselig ligger mange underretninger på børnene; hvis der sker drastisk forværring af familiens trivsel; eller hvis der tidligere har været forsøgt indsatser, der ikke er kommet i mål”.

”Det er vigtigt at komme hurtigt i gang med en målrettet indsats, for så bliver vi næsten altid hurtigere færdige, med bedre resultater og med en bedre oplevelse for familien. Men det er endnu vigtigere, at det sker i de tungeste og mest alvorlige sager, hvor familierne er meget mere skrøbelige”, slutter Dragana Jovetic og glæder sig over alle de gange, hvor det lykkes at bringe en familie tilbage på sporet.

”Det er simpelthen den største personlige og faglige tilfredsstillelse, fordi alle bliver glade og alle vinder på det – familien, kommunen og hele samfundet”.

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.