Katrine har arbejdet som lærer i folkeskolen i 15 år. Hun bærer rundt på en mental rygsæk. Den er fyldt med alle de børn, hun føler, hun har svigtet, fordi hun ikke har kunnet give dem hjælp til de udfordringer, de stod med. Det skal Memox Skoleboost være med til at råde bod på.

Igennem årene er det blevet til en del underretninger. Og mindst lige så mange nætter, hvor Katrine  har  vendt og drejet sig af bekymring over en elev, der har henvendt sig til hende i tillid til, at hun som den nærmeste voksne kunne hjælpe.

”Det har været en kæmpe frustration for mig som lærer, at der ikke er overskud eller de rette ressourcer i folkeskolen til at hjælpe de børn, der mistrives. Fx når PPR ikke følger op, en inklusionslærer giver op eller en forvaltning tøver for længe. For når først man har mødt de børn, der ikke passer ind i kasserne, så sidder de i hjertet på én,” fortæller Katrine.

Det er  baggrunden for, at hun har kastet sig ind i udviklingen af Memox Skoleboost. Et helhedsorienteret tilbud, der som et bærende element kombinerer skolefaglighed med socialfaglighed.

”Hvis vi for alvor mener noget med den helhedsorienterede tilgang, så skal vi se på hele systemet omkring det enkelte barn i både skole, hjem og fritid.

Katrine, teamleder for Memox Skoleboost

Socialfaglighed og skolefaglighed i tæt samspil

”Hvis vi for alvor mener noget med den helhedsorienterede tilgang, så skal vi se på hele systemet omkring barnet. I både skole, hjem og fritid. Vi skal have begge fagligheder i tæt samspil. For så kan vi bedre justere på forhold, der kan hjælpe barnet med at bryde med et negativt mønster,” forklarer hun.

I Skoleboost sker det konkret ved, at en læreruddannet skolecoach og en familiebehandler samarbejder om at bygge bro mellem skole og hjem. Dermed sikrer de, at vigtig viden ikke falder ned i den kløft, der ofte er mellem skole og hjem. Familiebehandleren støtter op om de udfordringer, som familien oplever hjemme. Skolecoachen deltager i undervisningen sammen med barnet.

Skolecoachens rolle skal ikke forveksles med støttelærerens. Skolecoachen støtter fagligt op. Men hun går i lige så høj grad ind og understøtter barnet i de relationer, han eller hun indgår i i skolen. Samtidig har skolecoachen til opgave at sikre et konstruktivt samarbejde med lærerteamet.

Vi starter med ressourcerne

”Vi tror på, at vi kan få mange flere børn i trivsel og forebygge, at børn ender i specialtilbud. Det gør vi med hjælp fra en skolecoach, som forstår lærerens verden, og som samarbejder tæt med familiebehandleren, der forstår forældrenes verden,” fastslår Katrine.

”Mange gange føler de voksne omkring barnet sig frustrerede og opgivende i forhold til at rumme barnet. Både i skolen og hjemme. Men i stedet for at gå ind i det negative, starter vi med at snakke om barnets ressourcer. Det gør vi, fordi det er vigtigt at vende det negative narrativ om barnet. Gør vi det, så er der nemlig en meget større chance for, at barnet kan begynde at arbejde med sig selv.” 

Ondt i børnelivet?

Memox Skoleboost skaber positive forandringer for de børn og unge, der ikke trives i skolens faglige og sociale fællesskab.

• Skoleboost arbejder sideløbende med både skolen og familien.
• Skoleboost kombinerer skolefaglighed og socialfaglighed.
• Skoleboost inddrager alle parter omkring barnet om fælles mål og retning.
• Skoleboost styrker inklusionen og klassekulturen.
• Skoleboost forebygger, at flere børn ender i specialtilbud.

Vil du vide mere:

Ring 22 533 33 17 eller læs mere om Skoleboost her

Tillid har stor betydning i arbejdet med udsatte familier. For hvis familien har tillidsfuld relation til dig som fagperson, så er de også trygge og motiverede for at tage imod vejledning og omsætte den i praksis. Sådan lyder det fra familiebehandler og socialfaglig koordinator Arjman. 

”Tillid er den bro, hvor vi møder familien. Hvis broen bryder sammen, så kan man ikke som familiebehandler nå ind til familien,” fastslår Arjman.

Når Arjman som familiebehandler træder ind i familiens hjem, er hun altid bevidst om, at hun går ind i et skrøbeligt og sårbart rum.

”Det, at der kommer en fremmed hjem til én, når man er allermest sårbar, kan godt være grænseoverskridende. Familien kan føle sig blottet, og det aktiverer følelser som bekymring, angst og frustration” siger Arjman.

Hun oplever indimellem i familiebehandling at stå over for en familie, som nægter at have øjenkontakt og med al tydelighed viser, at de ønsker hende hen, hvor peberet gror. 

”Tillid er den bro, hvor vi møder familien. Hvis broen bryder sammen, så kan man ikke som familiebehandler nå ind til familien.

Arman, familiebehandler og socialfaglig koordinator

”Det sker, når familien ikke tror på, at jeg kommer for at hjælpe og altså ikke i udgangspunktet har tillid til, at jeg vil deres bedste, og det kan oftest være i starten af et forløb. Her handler det om ikke at give op og sætte alt ind på at vinde familiens tillid,” siger hun.

Men hvad skal der til for, at man som fagperson kan skabe og fastholde en tillidsfuld relation? Det giver Arjman her 6 bud på.

1. Vær ærlig og tydelig

Alle forældre tænker, at de gør det bedste for deres børn, men det er ikke altid, at det er det bedste, og det er jo ofte årsagen til, at vi er i familien. Fortæl altid helt klart, hvorfor du er i familien, og hvad det er for mål, I sammen skal arbejde jer henimod.

2. Anerkend familien, som de er, og lyt til dem

Når du skal vinde familiens tillid, er det vigtigt, at du anerkender dem og deres udfordringer og giver udtryk for, at du forstår deres bekymring og tror på, at de har ressourcerne.

Den måde, vi kommunikerer på, er altafgørende. Hvis vi kommer med fordømmelse, bryder tillidsbroen sammen. Alle familier er forskellige, og derfor skal vi altid tilpasse vores tilgang til den enkelte familie og gøre det, som virker for dem.

Lyt til familien og vis dem, at du ser og hører dem. Intet kan være mere frustrerende end at føle, at man ikke bliver set og hørt. Særligt når man står i en sårbar situation. Hvis familien føler, at du lytter, vil de åbne mere op.

3. Mød familien med respekt, ydmyghed og nysgerrighed

Man skal droppe alle sine antagelser om familien, før man begynder at arbejde med dem. Man skal ikke kloge sig på forhånd, men være nysgerrig på, hvordan de ser verden ved at spørge åbent ind, fx hvordan tror du, at dit barn ser dig som forælder? Hvad tænker du, der sker, når du råber ad dit barn? Hvordan reagerer du, når andre mennesker råber ad dig?

Ydmygheden viser du ved aldrig at handle hen over hovedet på familien. Vi skal altid kunne forklare, hvorfor vi gør, som vi gør, og give familien mulighed for at reflektere sammen med os. På den måde viser vi familien, at det er okay, at de har en anderledes forståelse af verden, for vi har alle noget med i bagagen, som former os som mennesker og dermed også vores forståelse af verden.

4. Tag fat i det gode, som forældrene gør

Meget af vores arbejde handler om at give forældrene redskaber og indøve rutiner, som er med til at udvikle deres forældrekompetence. Det kan fx handle om en mor, der skal øve sig i at vise sine børn fysisk omsorg, og så er aftalen måske, at hun skal give børnene godmorgen-kram og godnat-knus. Når det går godt, så anerkender jeg hende for at være en god mor, der har overskud til at kramme sine børn – ligesom jeg i øvrigt hele tiden er opmærksom på at fremhæve alle de ting, som fungerer, og pege på de ressourcer, jeg ser, forældrene har.

5. Vis, hvem du er som menneske

som fagpersoner skal vi turde vise, at vi også er mennesker, som oplever udfordringer i livet. Jeg møder familien som det menneske, jeg er, og indimellem bruger jeg personlige erfaringer fra mit eget liv, som familien kan spejle sig i. Jeg kan fx fortælle om min egen tid som teenager, hvis jeg arbejder i en familie med en etnisk teenagepige. Jeg kan dele, at jeg godt ved, hvordan det er at stå med en anden etnicitet og fortælle, hvordan jeg selv kæmpede mig videre, da jeg var tæt på at give op. Det gør jeg for at understrege, at hvis viljen er dér, så kan vi godt klare de svære udfordringer sammen.

6. Brug humor

Det gør absolut ikke noget, hvis du også kan få lidt humor på banen, som kan bløde op på noget af det ubehagelige og få alle til at slappe af i situationen. Når man griner sammen, opstår der en følelse af fællesskab, som betyder, at familien føler sig tryg. Sammen gør man det, som føles farligt, til noget ufarligt. Det øger tillidsbåndet og betyder, at familien er mere åben for at samarbejde efterfølgende.

Arjman – Blå bog

Ansat som familiebehandler og socialfaglig koordinator i Memox siden 2017
Uddannet socialrådgiver
Kandidat i pædagogisk psykologi

Karoline er nyslået psykolog. Hun har haft studiejob i Memox og har brugt Memox som case i sit speciale, hvor hun analyserer, hvordan det er, vi taler om etnisk og kulturel mangfoldighed både udadtil og med hinanden. Det er der kommet nogle spændende resultater ud af.

Karoline har længe interesseret sig for, hvordan de herskende ideologier omkring etnisk mangfoldighed kommer til udtryk i samfundet. Derfor lå det lige til højrebenet for hende at vælge Memox som case i det speciale, som hun for kort tid siden har sat sit sidste punktum i.

Hendes ambition med specialet er med Memox som afsæt at undersøge, hvordan etniske mangfoldighedsideologier konstrueres sprogligt i en organisation.

Så inden vi kommer til Memox skal vi lige omkring to af de herskende mangfoldighedsideologier.

Farveblindhed og multikulturalisme

”Inden for psykologien taler man om to tilgange til etnisk diversitet: farveblindhed og multikulturalismen, og det er to meget forskellige måder at håndtere forskelle på,” forklarer Karoline.

Farveblindhed bygger på et ideal om, at alle mennesker er lige. Det kommer til udtryk i den danske lovgivning, som siger, at man ikke må forskelsbehandle på baggrund af hudfarve, kultur, køn og seksualitet. Det er en lighedstankegang, som forsøger at ignorere de forskelle, der er, og undgå at italesætte dem, for her er alle jo lige.

Multikulturalismen derimod hylder forskellene og taler gerne om forskellene og mangfoldigheden – og bryder på den måde med det vestlige/danske samfunds normer ved netop direkte at sætte ord på de etniske og kulturelle forskelle. Det er en ideologi, som vinder mere og mere frem.

I sit speciale har Karoline undersøgt, hvordan Memox italesætter mangfoldighed. Og det kommer ikke som en overraskelse, at Memox – som jo tilbyder multietnisk familiebehandling – hylder forskelligheden gennem sproget og derfor taler sig ind i en multikulturel diskurs.

”Når man fx kigger hjemmesiden igennem, så fremgår det, at etniske, sproglige og kulturelle forskelle i høj grad er en stolthed og ses som en styrke,” siger Karoline.

Forskellighed styrker os: I Memox er forskellighed en styrke, og vi ønsker at være så forskellige som muligt.Vi er oprigtigt imødekommende: Alle de mennesker, vi er i kontakt med i Memox, skal føle sig mødt på en positiv og anerkendende måde.

memox.dk

Forskellighed hyldes

Men det kan godt være, at man har en forretningsmodel, der hylder diversiteten udadtil. Men forholder det sig så på samme måde indadtil?

Det spørgsmål har Karoline søgt svar på gennem interviews med medarbejdere i forskellige afdelinger af Memox, hvor hun har kigget på deres oplevelse af inklusion, og på hvordan der tales om mangfoldighed på arbejdspladsen.

”Memox udmærker sig ved, at man også indadtil taler om og fremhæver forskelligheder – så man må sige, at der er overensstemmelse mellem den måde, virksomheden præsenterer sig udadtil og den måde mangfoldigheden kommer til udtryk på arbejdspladsen,” fastslår Karoline og fortsætter:

”Der er ikke én norm, man skal følge, og der er rig mulighed for at identificere sig på kryds og tværs. Og det interessante er, at netop fordi man værdsætter og taler så meget om forskelle, så er der ifølge de medarbejdere, jeg har interviewet, ikke rigtigt nogle kolleger i Memox, der bliver opfattet som anderledes eller som stående udenfor mængden. Det tyder på en høj grad af rummelighed og inklusion af forskellige kulturer og etnicitet, vurderer hun.

Forskelligheder er der jo dejligt mange af, i og med at vi kommer fra hver vores kulturelle ophav, og det er dejligt at blive udfordret på den der forskellighed og få en større forståelse for, at når man kommer fra fx Afghanistan, Rusland eller Polen, hvad har man så med sig i kufferten?”

Fra medarbejderinterview

Nysgerrighed bygger bro

Det er dog ikke sådan, at de kulturelle forskelle ikke indimellem clasher og kan skabe konflikter, men her peger de interviewede medarbejdere på, at når konflikter opstår, så er der en forståelse for, at de kan handle om, at man netop har forskellige kulturelle ståsteder og forskelligt gods med sig i bagagen.

”Blandt medarbejderne i Memox er der en parathed til at forstå og være nysgerrige på hinandens kultur – og på den måde hjælper man hinanden med at skabe plads til en dialog, der bygger bro.”