fbpx

Spædbarnsforældre: Vi er nået langt

Mette og Lars har fået støtte til at sikre en god og tryg tilknytning til deres lille datter.

Mette og Lars husker deres første tid som nybagte spædbarnsforældre som forvirrende og kaotisk. Men det billede vendte, da familiekonsulenter fra Memox rykkede ind i den lille families hjem med helt friske øjne på de udfordringer, det unge par skulle lære at tackle for at sikre trivslen for deres lille datter.

Mette og Lars’ datter er for tidlig født, og da den lille familie en uge efter fødslen blev udskrevet fra sygehuset, var det til familiebehandling døgnet rundt – dog ikke med Memox som leverandør i første omgang.

”Vi kunne ikke slappe af og nyde lillepigen. Vi skulle præstere hele tiden. Der var et massivt psykisk pres. Hver gang vi havde et godt moment med den lille, stod der en person og kontrollerede os. Vi fik hele tiden at vide, at det var os, det var galt med.”

Sådan husker Mette og Lars den første tid hjemme med deres nyfødte, inden Memox kom på banen

Efter få uger hjemme modtager kommunen en underretning fra en ergoterapeut. Hun er bekymret; den lille er ifølge hende låst i sine led og har ikke øjenkontakt. Kommunen vælger umiddelbart efter at tvangsfjerne datteren fra hjemmet.

”Men inde i mig var der stadig et håb. Jeg vidste, at grundlaget for tvangsfjernelsen ikke var i orden. Jeg ville kæmpe for at få hende hjem,” fortæller Mette.

Og det viste sig, at børne- og ungeudvalget var enige med Mette i, at der ikke var det nødvendige grundlag for en tvangsfjernelse. Efter seks dage i en plejefamilie fik Lars og Mette datteren hjem igen.

Jeg vidste, at grundlaget for tvangsfjernelsen ikke var i orden. Jeg ville kæmpe for at få hende hjem

Mette, mor

Opbakning til forældrerollen

Samtidig rykkede familiekonsulenter fra Memox ind i familiens hjem. Hele døgnet. 24/7. Både kommunen og det unge par mente, at der var brug for helt friske øjne på udfordringerne.

”Memox gav os en super god opbakning til vores rolle som forældre. Jeg oplevede, at familiekonsulenterne lyttede til mig i stedet for at kigge mig over skulderen. Og til trods for alle de tunge ting, jeg har med mig i bagagen fra min opvækst, så følte jeg aldrig, at jeg blev dømt. Jeg kunne altid tage fat i konsulenterne og spørge dem til råds og få en god vejledning,” fastslår Mette, som især havde brug for støtte til at indgå i et i trygt og udviklende samspil med sin lille datter.

Forældrene skal rykke sig

Hanne, familiekosnulent og spædbarnsspecialist i Memox
Hanne, som er familiekonsulent og spædbarnsspecialist, har særlig erfaring med vejledning og støtte til spædbarnsforældre.

Hanne, som var én af de familiekonsulenter fra Memox, der kom i hjemmet, fortæller, at der ikke er meget tid at give af, når det handler om et spædbarns trivsel og udvikling.

Den tidlige tilknytning mellem forældre og barn er altafgørende. Den hjælper nemlig barnet til at udvikle evnen til at håndtere stressede situationer og regulere negative følelser senere i livet.

”Vi SKAL kunne se, at forældrene rykker sig – og det kunne vi,” konstaterer Hanne.

”Ja, jeg har virkelig arbejdet med min ansigtsmimik, og jeg gjorde fremskridt, fordi familiekonsulenterne fra Memox var så støttende,” nikker Mette.

Hun har haft stor gavn af Marte Meo – en videobaseret metode til at opnå et positivt støttende samspil mellem mennesker, som Memox bruger til at følge forældres interaktion med deres spædbarn og spædbarnets adfærd i samspillet.

”Jeg lærte meget af at se på videoerne. Jeg kan godt se, hvordan min mimik haltede, og hvor meget den har forandret sig. Der har i det hele taget været op- og nedture undervejs, men hold da op, hvor er jeg nået langt,” smiler Mette.

Vi SKAL kunne se, at forældrene rykker sig.

Hanne, familiekonsulent og spædbarnsspecialist

Større personlig indsigt

Med støtte fra Hanne har Mette også fået redskaber til bedre at styre og regulere sit følelsesliv, som under pres hurtigt kunne komme ud på en rutsjebanetur.

”Jeg har temperament, men jeg er blevet bedre til at styre det og i det hele taget at håndtere mine følelser. Det går ikke, at jeg tænder af, når mit barn sidder lige ved siden af. For mig handler det først og fremmest om at holde fokus på min datter. Og nu ved jeg, hvad jeg skal arbejde med hos mig selv, og hvorfor jeg reagerer, som jeg gør,” fortæller Mette og Lars tilføjer:

”Memox og samtalerne med Hanne har hjulpet meget. Du er blevet meget bedre til at tackle konflikterne. Du har lært, at man kan snakke om tingene. Vi har begge lært mere om at sætte os i hinandens sted.”

Ærlighed frem for alt

Både Lars og Mette fortæller, at de følte, at de kunne være åbne og ærlige i samarbejdet med familiekonsulenterne fra Memox. Og at det har gjort en stor forskel.

”Jeg har aldrig lagt skjul på, hvordan jeg havde det, og det var altid ok, hvis jeg sagde, at jeg lige havde brug for fem minutter for mig selv. Så det var faktisk ikke en belastning at have mennesker i huset hele døgnet rundt,” siger Mette, som betegner forløbet som meget ærligt.

”Og så var det fedt, at Memox gennemgik statusrapporterne med os, før de blev sendt til kommunen,” supplerer Lars.

“Der var indimellem nogle ting, vi var uenige om, men så kunne vi snakke om det og komme med vores kommentarer. De holdt ikke noget skjult for os,”.

Det var fedt. at Memox gennemgik statusrapporterne med os, inden de blev sendt til kommunen.

Lars, far

Støtte til samarbejde med kommunen

Det er Hannes oplevelse, at Lars og Mette var villige til at samarbejde og tage imod støtten og vejledningen fra Memox.

”Vi kan kun skabe de forandringer, der skal til, hvis familien tager ejerskab til handleplanen. Og Mette og Lars tog altid arbejdstøjet på. Vi kunne altid regne med, at tingene blev sagt.  Og samtidig formåede Mette og Lars også at skabe et mere konstruktivt samarbejde med kommunen,” understreger Hanne.

Memox deltog sammen med Mette og Lars på møder i kommunen. Og det har ifølge parret hjulpet den gensidige tillid på vej.

”Det gav os ro og tryghed at have Memox med som back-up, der kunne hjælpe os med bedre at forstå, hvad der skete på møderne, og som bakkede os op, hvis vi havde svært ved at komme til orde. Det har gjort, at vi tør stole mere på kommunen,” siger Lars.

For at beskytte familien og sikre anonymitet er Lars og Mette opdigtede navne.

 

 

 

“I dag er vi en glad familie”

Mohamad og Zeynab står i dag stærkere som både forældre og som par efter familiebehandling i Memox.

”Vi har været under stort psykisk pres, men Memox har hjulpet os med at tackle de udfordringer, vi havde som familie.” Sådan fortæller Mohamad og Zeynab, som er forældre til to døtre på 6 og 1 år. De har gennemført et forløb med én af Memox’ familiekonsulenter, Bayan.

Mohamad og Zeynab er fra Syrien og blev gift i 2015. Året efter kom parrets ældste datter til verden. Da hun var knapt et år gammel, tvang krigen i Syrien familien på flugt. Undervejs blev Mohamad adskilt fra Zeynab og datteren. Der skulle gå fire år, før den lille familie blev genforenet i Danmark og flyttede ind i deres første lille lejlighed i Dragør Kommune.

Svær start på det nye liv i Danmark

Men starten på det nye liv sammen var langt fra let.

Kort tid efter parrets yngste datter er kommet til verden, blev Zeynab alvorligt syg, og Mohamad måtte alene stå med ansvaret for at få hverdagen til at fungere. Samtidig skulle både han og Zeynab finde fodfæste i et fremmed land med alt, hvad det indebærer af afsavn, sproglige barrierer og ukendte forventninger til dem som forældre.

Familiens store datter reagerede på den stressede situation i hjemmet; Hun var konstant grænsesøgende og ville bestemme alt. Samtidig krævede hun sin mors udelte opmærksomhed. Da hun ikke fik den, begyndte hun at tale babysprog.

”Det var svært for os at tackle. Jeg kendte ikke vores store datter så godt på det tidspunkt. Vi havde jo været adskilt, siden hun var helt lille. Så jeg var lidt forsigtig og tilbageholdende. Skulle jeg blande mig i opdragelsen, eller skulle jeg lade være?” fortæller Mohamad om den usikkerhed, han oplevede i forhold til sin rolle som far.

”Men Bayan har støttet os i, hvordan vi kan sætte grænser for vores store datter på en måde, som hun forstår. I dag har jeg lært at være en nærværende far, som ikke er bange for at stå ved, at jeg er den voksne, som bestemmer.”

I dag har jeg lært at være en nærværende far, som ikke er bange for at stå ved, at jeg er den voksne, som bestemmer.

Mohamad, far

Støtte til at stå stærkere sammen som familie

Men Bayan har ikke kun støttet familien igennem en svær periode i livet, hvor de havde brug for en ekstra hånd i ryggen for at kunne sikre god trivsel for deres børn. Hun har også guidet Mohamad og Zeynab til at stå stærkere sammen som par. For da de blev genforenet i Danmark efter de fire års adskillelse, var de som fremmede for hinanden.

Bayan, familiekonsulent i Memox, sammen med Zeynab, som er mor til to piger.
Bayan har spillet en vigtig rolle for Zeynab i hendes nye liv som mor i Danmark.

”Bayan har hjulpet os med at få et tættere forhold. Hun har rådgivet os i, hvordan vi bedre kan tage hensyn til hinanden. Give hinanden opmærksomhed, dele tanker og følelser og lave fælles aktiviteter.”

”I den kultur, hvor jeg kommer fra, er det som regel kvinden, der tager sig af børnene og de huslige opgaver. Men med Bayans hjælp har jeg fået en forståelse for, hvordan mandens rolle i familien er her i Danmark. I dag er vi blevet gode til at deles om opgaverne,” siger Mohamad.

Kendskab til sprog og kultur gør forskel

Mohamad og Zeynab fortæller, at det har gjort en stor forskel, at de er blevet mødt af en familiekonsulent som Bayan, der taler deres sprog og kender til den kulturelle baggrund, de er rundet af.

”Bayan har hjulpet os meget med at forstå det danske samfund og de forventninger, der er til at opdrage børn her i landet.”

Mohamad og Zeynab har fået skabt et sikkert fundament at stå på som forældre. Zeynab går på sprogskole, og Mohamad passer sit aftenarbejde i en restaurant. De laver legeaftaler for deres børn med andre forældre. Endnu taler og forstår de ikke dansk godt nok til at tage snakken i dybden med pædagogerne i børnenes daginstitutioner. Men så finder de Google Translate frem på telefonen. For de er begge opsatte på at kunne kommunikere om deres børns ve og vel.

Makkerskab i Memox: Vi spiller hinanden gode

Birgit og Pakeezas makkerskab bygger på respekt og gensidig tillid.

I Memox indgår en familiekonsulent og en socialfaglig koordinator  som makkerpar i alle indsatser. Det er et makkerskab, som hverken Pakeeza eller Birgit ville være foruden.

”Man skal aldrig opleve, at man står alene med arbejdet ude i familien. Det er vigtigt, at man som familiekonsulent altid har én, man kan sparre med.”

Sådan lyder det fra Birgit, som er socialfaglig koordinator. Hun har arbejdet tæt med Pakeeza i mange familiebehandlingsindsatser.

Birgits dør står åben

Som familiekonsulent har Pakeeza fokus på at skabe udvikling i familien. Hun er familiens primære kontakt og arbejder pædagogisk med at rykke forældrene, så de får redskaber til at ændre de forhold, som spænder ben for deres børns trivsel og udvikling. Det er et arbejde, som kræver en høj grad af selvstændighed i hverdagen.

”Netop derfor er det dejligt at vide, at Birgits dør altid står åben. Det er fantastisk, at jeg har muligheden for at dele både faglige udfordringer og glæder og få talt tingene igennem med hende. Jeg kan altid henvende mig uden at tøve. Jeg ved, at Birgit har min ryg,” siger Pakeeza.

 

 

 

Man skal aldrig opleve, at man som familiekonsulent står alene med arbejdet ude i familien.

Birgit, socialfaglig koordinator

Kan koncentrere sig 100% om familiebehandlingen

Som socialfaglig koordinator er det Birgit, der har ansvaret for at spinde den røde tråd igennem hele indsatsen. Hun står for den tætte dialog med myndighedsrådgiver og holder løbende opfølgningsmøder med afsæt i Signs of Saftety med de familiekonsulenter, hun samarbejder med i de enkelte indsatser.

Endelig har hun ansvaret for at udarbejde statusrapporterne.

”Vi spiller hinanden gode, så jeg kan lave mit skrivebordsarbejde, og Pakeeza kan koncentrere sig 100 % om sit arbejde ude i marken. Vores samarbejde bygger på gensidig respekt og tillid til hinanden, og det betyder, at vi på den bedst mulige måde når målene i handleplanen ” understreger Birgit. Pakeeza tilføjer:

”Man har brug for at være to i det her arbejde – og jeg synes, det er et virkelig godt støttesystem, vi har som familiekonsulenter i Memox.”

 

Fra skolevægring til fuldt skema

Vicki, som er skolecoach i Memox Skoleboost har tålmodigt og nænsomt hjulpet en 15-årig dreng tilbage i skolen.

“Skolecoachen fra Memox Skoleboost, kom ind med helt åbne øjne. Hun vidste jo godt, hvilken diagnose og hvilke udfordringer min søn havde, men hun kiggede bare på den her unge fyr.  Og i stedet for at sige:  Du har en diagnose, der hedder sådan og sådan, så skal jeg arbejde sådan og sådan, så gik Vicki ind og så på personen, min søn.”

Sådan fortæller en mor til en 15-årig dreng med autisme, som Memox Skoleboost har hjulpet fra skolevægring tilbage til fuldt skoleskema, efter flere år hvor angst havde spændt ben for både skolegang og trivsel.

”Min søn har altid kunnet følge med fagligt. Men det var på ingen måder en mulighed for ham at skulle op til tavlen eller deltage i gruppearbejde. Han kunne sagtens finde ud af at aflæse sine klassekammerater.Og han havde et par rigtigt gode venner i klassen. Derfor valgte vi, at han skulle blive i folkeskolen, hvor han havde et godt netværk,” siger moren.

Vicki gik ind og så på personen, min søn.

Mor til 15-årig dreng

Et helt år med skolevægring

Da sønnen når til 7. klasse, bliver kommunens skoler blandet. Drengen skal starte på en anden skole med nye elever. Samtidig bliver han mødt med forventninger om at præstere mere ekstrovert i skolen.

”Han var angst og meget trykket i sig selv, så det var helt umuligt for ham. Dét, han kan, er at trække sig fra alt, hvad der er farligt. I stedet for at møde det farlige, går han hellere et skridt tilbage . Det er en kæmpe udfordring at være i. Og det endte med et helt skoleår, hvor han ikke var i skole,” fortæller moren.

Skolen gjorde, hvad den kunne, for at få ham i gang igen. For at give ham ro, fik han lov at sidde alene i et mødelokale på skolen. Støj, lyde og indtryk fra skolens andre elever pressede ham så meget, at han hverken kunne være i klasselokalet eller ude i frikvarterne. Han mødte ind tidligt om morgenen for at undgå at støde ind i andre elever og sad alene og blev undervist af en vikar. Efter et par timer gik han hjem igen. Han talte ikke med nogen, og han bad ikke om hjælp.

Efter en måneds tid på den måde, sørgede kommunen for, at Memox Skoleboost kom på banen. Skoleboost er et helhedsorienteret tilbud, som netop retter sig mod at hjælpe de børn, som står uden for skolens faglige og sociale fællesskab og i værste fald er endt i skolevægring.

Skridt for skridt væk fra skolevægring

Vicki, der som skolecoach skulle arbejde med drengen i skolen, ser tilbage på den første dag, hun mødte ham.

”Jeg mødte en dreng, som helst ikke ville have øjenkontakt.Som ikke talte til mig eller andre, og hvis krop sitrede, når der var andre mennesker i rummet. ”

For at gøre ham tryg, besluttede Vicki, at hun ville spejle hans  tavshed. Det betød, at skolecoach og elev tilbragte mange stille stunder sammen.

”Men det betød samtidig, at vi fik skabt en relation. Efter et par uger kunne han kigge mig i øjnene, og jeg kunne ane et smil inde bag hans ellers udtryksløse mimik,” fortæller Vicki.

Lidt længere end i går

Hun underviste ham og krævede efterhånden mere og mere af hans kommunikation.

”Vi opfandt et sprog, som vi kunne bruge sammen. Når han lagde hånden på sin skulder, så bad han om hjælp. Så skulle jeg se, hvor han var nået til og spørge, om det var det hér, han skulle have hjælp til. Og så kunne han sige ja eller nej.”

Næste skridt var, at han kunne sætte et kryds på papiret og bede om Vickis hjælp. For skolecoachen handlede det om tålmodigt at rykke ham lidt længere, end han var i går.

”Han vidste, at jeg ikke ville presse ham for meget. Så når jeg lagde an til næste skridt, så vidste han også, at jeg troede på, at han godt kunne. På den måde smittede jeg ham med min motivation, så han godt turde prøve.”

Efter et par uger kunne han kigge mig i øjnene, og jeg kunne ane et smil inde bag hans ellers udtryksløse mimik

Vicki, skolecoach

Hjælp til at håndtere angsten

Da Corona sendte alle elever hjem, var udfordringen at lokke drengen til at være med ved skærmen og deltage i hjemmeundervisning. I starten var han på i 10 sekunder og til sidst i 45 minutter – dog uden billede og lyd.

I den proces var han selv med til at sætte nye mål og efterfølgende at evaluere på, hvilke reaktioner han havde haft i sin krop. Det handlede for skolecoachen om at udfordre angsten trin for trin, samtidig med at drengen hele tiden vidste, hvad det næste skridt var.

”Man kan godt presse min søn lidt, men hvis man presser ham for meget, så går han i stykker. Som minimum går han i baglås. Så her har Vicki været enormt fintfølende, og jeg tror, at det er den fintfølenhed, der er grobunden i det hele,” vurderer drengens mor.

Hun har også selv lært meget af Vickis pædagogiske tilgang, som hun bruger i hverdagen, når hun skal hjælpe sin søn med at håndtere angsten.

”Før kunne vi sige til vores søn: ”Kom nu, vi ved, du har gjort det før, så kan du også nu.” Men i dag går vi ind og tjekker af med ham på en skala, hvis han skal noget. Hvis han ligger på 10, så er det helt umuligt, men Hvis det er en 7’er, så kan vi snakke med ham om, hvad der skal til for lige at få det en tak ned. Og det fungerer fint for vores søn.”

Vicki været enormt fintfølende, og jeg tror, at det er den fintfølenhed, der er grobunden i det hele

Mor til 15-årig dreng

Forudsigelighed og tryghed frem for alt

Ved afslutningen af skoleåret får drengen et skoletilbud i en specialklasse under folkeskolen med færre elever og flere lærere i hver klasse. Men drengen gør sig mange tanker og er tydeligt bekymret. Vicki beslutter, at han skal øve sig i at møde det nye, der venter på den anden side af sommerferien.

Så sommeren igennem kører drengen med Vicki over til skolen. Først skal han kigge på indgangsdøren til huset, hvor specialklassen bor, og så kører de igen. Næste dag går drengen rundt om huset. Og så kører de igen. De tager det stille og roligt, trin for trin, og til sidst går drengen sammen med sin skolecoach ind i huset – og er dér først få og senere flere timer på en dag.

Da første skoledag efter sommerferien oprinder, kan han uden videre gå ind i huset. Udfordringen er dog stadig at være sammen med de andre elever. Det kan hans system stadig ikke rumme. Derfor får han igen sit eget rum, hvor Vicki i starten underviser ham. Sammen opbygger de en tryg og forudsigelig skoledag, som drengen kan være i uden at blive for urolig og ængstelig.

”Vi brugte et følelsesbarometer med farver, som han kunne pege på. Efterhånden fik han sat flere og flere ord på. Det var en måde for ham at tjekke, hvordan han havde det, og hvordan han kunne komme ud af en ubehagelig følelse. Vi har samtidig øvet, hvordan han kan regulere sig selv, når han bliver urolig i sine tanker, følelser og krop. En af de strategier, han kan ty til, er at tegne og lytte til meditationsmusik, ” fortæller Vicki.

Måler sig selv

Efter en måneds indkøring kunne hun stille og roligt lade en anden lærer og pædagog fra skolen overtage undervisningen.

”Pædagogen adopterede dét, jeg gjorde. Når drengen fx er blevet mødt af et krav om at tale i timen, så skal han efterfølgende måle sin følelsesmæssige tilstand på barometret; hvis han er under den gule streg, så må pædagogen godt stille det samme krav næste dag. Men hvis drengen er over den gule streg, så handler det om at spørge nysgerrigt ind til hans egne forslag til, hvad der kan hjælpe ham til at komme under den gule streg. Det handler hele tiden om at forebygge og komme en følelsesmæssig overreaktion i forkøbet,” forklarer Vicki.

Vi har øvet, hvordan han kan regulere sig selv, når han bliver urolig i sine tanker, følelser og krop

Vicki, skolecoach

En kæmpe udvikling

Og hjemme hos drengens mor er der lettelse og glæde. Skolevægring er der ikke længere tale om.

”Min søn går glad i skole hver dag. I starten var det hver anden dag, men nu møder han ind hver morgen og går hjem om eftermiddagen. Så han er tæt på fuldt skema nu. Det er en kæmpe udvikling. Vicki har gjort meget for min søn og for hele vores familie,” fastslår moren.

Hør moren fortælle om samarbejdet med Memox

Hun tør ikke tænke på, hvor hendes søn og familien havde været uden Memox Skoleboost.

”Det er helt afsindigt at tænke på. Så havde vi nok trukket i en nødbremse, og så var han endt på en specialskole for nogle børn med nogle helt andre behov end ham. For vi ville jo ikke kunne klare en søn, der bare skulle gå hjemme. Det har betydet alt for ham, at han er blevet i sit nærmiljø med det netværk, han har her,” siger moren og tilføjer:

”Vi har været meget, meget glade for at samarbejde med Memox fra dag ét og stod med tårer i øjnene, da vi skulle sige farvel.”

Bayan er drevet af kampen for ligestilling og retfærdighed

Bayan trækker på både sin stærke retfærdighedssans og sin sproglige og kulturelle baggrund i sit arbejde som familiekonsulent i Memox.

I dag er det kvindernes Internationale Kampdag. Det er en helt særlig dag for Bayan, som er familiekonsulent i Memox. Hendes  kamp for kvindefrigørelse snor sig som en rød tråd gennem hendes liv. Fra barn og ung i Irakisk Kurdistan til projektmager og familiekonsulent i Danmark.

”De rettigheder, kvinder i Danmark har, er ikke bare kommet sådan her,” siger Bayan og knipser med fingrene.

”Den 8. marts er en historisk kampdag, for kvinder har kæmpet for ligestilling i mange år. Og selvom vi nået langt, er der stadig forskelle på mænd og kvinders liv, når det kommer til løn, arbejde, uddannelse, politik og ledelse og familieliv.  Over hele verden udsætter mænd kvinder for vold og drab – også i Danmark.I år er der allerede blevet dræbt fire kvinder af mænd herhjemme. Der er stadig masser at kæmpe for,” fastslår Bayan, som helt fra barnsben i storbyen Erbil i den kurdiske del i Irak har været drevet af en stærk retfærdighedssans.

På lige fod med mænd

Hun gik i femte klasse, da hun for første gang mærkede følelsen af uretfærdighed røre på sig.

”Jeg var en dygtig og ansvarsfuld – og også forkælet – pige. Jeg klarede mig bedre end min bror i skolen. Alligevel havde jeg ikke de samme rettigheder som han. Han kunne fx få lov at gå ud om aftenen uden at spørge om lov, og han måtte arbejde i sommerferien. Det, syntes jeg, var uretfærdigt. Og det ville jeg lave om på,” husker 56-årige Bayan.

Som den første i sin familie kom Bayan på universitetet. Hun læste landbrugsvidenskab og agronomi – et kontroversielt studievalg for en kvinde i Irakisk Kurdistan.

”I Irak var det sådan dengang, at kvinderne altid valgte at læse til lærer.  Så kunne de få et job, hvor de kun arbejdede fire timer om dagen, og så var det ellers hjem til husarbejdet og kødgryderne.”

Men en fremtid som husmor var bestemt ikke dét, den unge Bayan så for sig. Hun ville uddanne sig til et job, hvor hun arbejdede på fuld tid og på lige fod med mænd – en ambition, som ikke var velanset i det mandsdominerede kurdiske samfund med et traditionelt syn på kvindens rolle.

Ikke desto mindre var Bayan fast besluttet. Hun ville være med at kæmpe aktivt imod den uretfærdighed, ulighed og undertrykkelse, som kvinder blev mødt med overalt. Den beslutning var det første skridt på en vej, som siden førte hende på en lang rejse væk fra Irak til Danmark.

Men det vidste den dengang 18-årige Bayan ikke noget om, da hun sammen med kammerater fra universitetet kastede sig ud i den politiske kamp for et sekulært samfund med kvindefrigørelse og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi er nået langt, men der er stadig masser at kæmpe for.

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Nej tak til medgift

Efter universitetet var det svært for Bayan at finde et job pga. sine politiske aktiviteter. Hun arbejdede i perioder som lærervikar i biologi og arabisk. Hun var blevet gift. Og også når det kom til ægteskab, gik Bayan mod strømmen og holdt fast i sine værdier. Hun nægtede at tage imod den medgift i form af guld og penge, som mandens familie ifølge tradition giver til bruden.

“Det gav mig store problemer. Min familie var meget imod min beslutning. Men kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed,” fastslår Bayan.

I 1990 blev Bayan mor til tvillingepiger. På det tidspunkt havde frygten for repressalier fra systemets side vokset sig så stor, at den lille familie knapt vovede sig uden for en dør. I 1993 flygtede de til Tyrkiet.  Og selvom de levede under jorden i to år, så kunne Bayan ikke bare sidde stille. Hun blev hurtigt involveret i en komité, som hjalp især irakiske kvinder med at opnå asyl.

Ved tasterne

I september 1996 lander Bayan med sin familie i Danmark. Og snart kastede hun sig med stor ildhu over sin danske sprogskole. Inden længe var hun i gang med en IT-uddannelse på Niels Brock. Hun ville bryde med den kønsstereotype opfattelse af IT-branchen som udelukkende et mandefag. I en årrække arbejdede hun som IT-supporter, sideløbende med tolkearbejde i Røde Kors og rådgivnings- og konsulentvirksomhed for Kvinderådet – blot for at nævne nogle hovedpunkter.

Men efter nogle år i IT-branchen skulle der ske noget nyt. Bayan ville bruge sit engagement til at gøre en forskel – især for kvinder med anden etnisk baggrund.

Kvinder er ikke en vare, og jeg ville ikke købes. Ægteskab skal bygges på kærlighed.

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Energisk projektmager går nye veje

Det blev i første omgang til projektet En ny vej, som Bayan fik iværksat med støtte fra Integrationsministeriet. Ideen var at skubbe til integrationen ved at tilbyde kvinder et fællesskab omkring kvinders rettigheder, sundhed, beskæftigelse, seksualoplysning og børneopdragelse.

Projektet var en succes, og snart havde Bayan sat et projekt med bydelsmødre i søen.

Siden 2004 har den energiske ildsjæl desuden været primus motor bag Center for Womens Equality. Det er en netværksorganisation og en del af det største online nyhedsmedie i Mellemøsten, Modern Discussion, som samler forskning og nyheder omkring kvinde- og menneskerettigheder. Selv har Bayan bidraget med flere artikler, bl.a. om jomfruhinden, æresdrab og den høje selvmordsrate blandt kvinder i den kurdiske del af Irak – for bare at nævne nogle få.

Empowerment og gensidig respekt i familiebehandling

I dag arbejder Bayan som familiebehandler i Memox, og når hun hjælper forældre, især fra Mellemøsten, med at skabe positive forandringer for sig selv og deres børn, trækker hun både på sine personlige erfaringer, sin sproglige og kulturelle baggrund og på efteruddannelser som familieterapeut og familiebehandler.

”Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem, så de bedre kan klare nogle af de dilemmaer de står med, når de skal finde deres ben i en hel ny kultur,” fortæller Bayan.

Hun er bevidst om, at hun er en rollemodel for mange af de kvinder, hun arbejder med. Det betyder, at de har tillid til hende og er åbne for hendes vejledning, fx når det handler om at opdrage børn i Danmark.

Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde og har fokus på, hvordan jeg kan hjælpe forældrene og især kvinderne med at hente deres indre styrker og ressourcer frem

Bayan, familiekonsulent og ildsjæl

Bevidstgør mændene om deres ansvar

Men ikke alt handler om kvinderne. Det er vigtigt på samme tid at involvere mændene i familiens liv, understreger Bayan. Især når de kommer fra lande, som er præget af familiestrukturer, hvor mandens rolle som forsørger og patriark er stærk.

”Det handler ikke om at skubbe mændene væk, men om at bevidstgøre dem om det ansvar, de skal tage som fædre i det danske samfund. De har måske ikke den samme status, som de havde i deres hjemland. Men de skal vide, at de stadig har en meget vigtig rolle at spille i familiens liv. Så jeg taler med dem om dem om, hvordan systemet fungerer i Danmark. Og tit er der brug for, at vi også taler om, hvad lighed er,” siger Bayan.

Når det er relevant i forhold til de mål, hun skal arbejde med, kan det være en del af opgaven at støtte familien i at opdrage deres børn til lighed og ikke ind i de kønsstereotype kønsroller, hun selv kender fra sin egen barndom.

”Det vil sige en opdragelse, hvor der er balance mellem ret og pligt, og hvor der ikke diskrimineres mellem kønnene. Det er så vigtigt,” siger Bayan med eftertryk.

FAKTA: Myten om jomfruhinden

I nogle familier tror man stadig på myten om jomfruhinden – en tro, der opretholder falske forestillinger, og og som kan medføre, at, at pigen ikke må cykle, ride eller spille fodbold af frygt for, at den såkaldte jomfruhinde ikke er intakt den dag, hun skal giftes.

Myten om jomfruhinden eksisterer i alle samfundslag og i alle befolkningsgrupper, og for nogle kvinder i visse kulturer betyder myten tab af ære og i værste fald tab af liv for kvinden, hvis der ikke er blod på lagenet efter bryllupsnatten. Nogle familier udsætter også pigen/kvinden for såkaldte jomfrutjek.

Når det er relevant taler Bayan derfor med familien og viser dem en oplysningsfilm om kvindens underliv, som Memox har produceret. Oplysningsfilmen indeholder fakta og fagviden og gør op med de anatomiske misforståelser, der er knyttet til myten om jomfruhinden.

 

 

Familien skal se, at der sker positive ændringer

I Memox har vi udviklet vores egen metodebog, Memoxmetoden. Og den er guld værd i familiebehandlingen. Det mener Azadeh, som er familiebehandler i Memox. 

Når man spørger Azadeh, hvorfor hun har valgt at arbejde som familiebehandler, kommer svaret prompte:

”Jeg gør det her for børnene. For hold op, hvor er der mange børn, der mangler en tydelig voksen. Børn, som befinder sig midt i kaos og må finde strategier til at beskytte sig selv for at kunne holde ud at være dér. Derfor betyder det rigtig meget for mig, at jeg kan se, at der sker positive ændringer i deres liv.” 

Og de positive ændringer i barnets liv går oftest gennem forældrene, fortæller hun.   

”Der er altid en grund til, at et barn opfører sig, som det gør. Det kommer aldrig ud af det blå. Derfor skal forældrene støttes til at kigge bagom årsagerne til den adfærd, som de oplever som problematisk. Det handler, om at de skal lære at se, hvordan tingene ser ud med barnets øjne.”  

Og i det arbejde er Memoxmetoden ifølge Azadeh guld værd.

Livshjulet giver nye informationer

Memoxmetoden er en faglig guidebog, som er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, Memox igennem årene har gjort sig med, hvad der skaber positive ændringer i familiebehandlingen i udsatte familier. 

Metoden bygger på Livshjulet. Det er et værktøj, som er inddelt i 12 tematikker, der er vigtige for familiens tryghed og trivsel.  Indenfor hver tematik kan familien sammen med familiebehandleren score sig selv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det laveste og 10 er det højeste niveau. 

Livshjulet kan på den måde bruges som et samtaleværktøj, som er med til at og sikre, at familiebehandleren undersøger alle de vigtige aspekter af familielivet.  Og særligt tager fat på dem, der spænder ben for den gode trivsel og de positive ændringer..

Livshjullet har 12 tematikker, hvor positive ændringer måles på en skala fra 1 til 10

De 12 tematikker i Livshjulet

  1. Struktur og rutiner
  2. Familieforhold
  3. Tillidsfuldt samarbejde
  4. Helbred
  5. Opdragelse
  6. Økonomi
  7. Fritid og social trivsel
  8. Digital forståelse
  9. Integration
  10. Skole og institution
  11. Børn med særlige diagnoser
  12. Omsorg og anerkendelse

Arbejdet med Livshjulet giver håb om positive ændringer

”Jeg får foræret en masse informationer ved at bruge Livshjulet sammen med familien. Jeg lader dem selv krydse af, hvor de ligger på skalaen, og så spørger jeg nysgerrigt ind til, hvorfor de har scoret sig selv som de har. Og hvad der skal til for, at de kan flytte sig fx fra 8 til 10,” forklarer Azadeh. 

Efter et stykke tid tager hun Livshjulet frem igen og lader atter familien score sig selv. Og det er hendes erfaring, at det betyder meget for familien, når de sort på hvidt kan se, at der er sket en udvikling. 

Azadeh har for nylig brugt Livshjulet sammen med en ung, som har et meget svært forhold til sine forældre. 

”Hun kan jo godt mærke, at der er sket ændringer derhjemme. Men der er stadig er masser af udfordringer. Og her hjælper det at bruge Livshjulet til at kigge tilbage og snakke om, at vi er på vej. Og at hendes forældre har rykket sig. Det giver håb,” fortæller Azadeh og tilføjer:

”Og så er er det samtidig også en motivationsfaktor for mig som familiebehandler at kunne se, at tallene over tid blive højere og højere i livshjulet.” 

Det hjælper at bruge Livshjulet til at kigge tilbage og snakke om, at vi er på vej. Det giver håb.

Azadeh, familiebehandler

Inspiration til familiebehandling

Men Livshjulet i sig selv skaber ikke forandringerne. Det er familiebehandlingsarbejdet mellem scoringer på Livshjulet, som gør hele forskellen.

Til dette arbejde kan man i Memoxbogen finde masser af inspiration. Til hver af de 12 tematikker i Livshjulet præsenterer guidebogen nemlig 5 konkrete øvelser, som familiebehandleren kan tage fat på sammen med familien. 60 øvelser i alt.

Selv har Azadeh afprøvet en del af øvelserne i guidebogen. Hendes erfaring er, at mange af bogens øvelser kan bruges som et fælles tredje i samtalen, der kan hjælpe med at få familiens perspektiver på banen.

Memoxmetodens pejlemærker

  • Vi tror på, at alle har potentiale til positiv forandring
  • Vi giver aldrig op
  • Vi skaber tillidsfulde samarbejder
  • Vi arbejder helhedsorienteret og fleksibelt
  • Vi følger op og måler på, om vi er på rette vej

”Jeg har fx lavet den øvelse, der hedder Spiren, hvor alle i familien hver for sig skal skrive tre konkrete ting ned, som de vil gøre for hinanden for at udvise omsorg.  Det mest interessante var, at de var meget enige. Men det var de bare ikke klar over, fordi de så tit talte forbi hinanden. Så deres problem var ikke, at de ikke havde omsorg for hinanden. Men at de var dårlige til at kommunikere i hverdagen. Så nogle gange handler dét, der fylder meget, måske om noget helt andet – og det var en aha-oplevelse for den her familie.”

Kommer langt i familiebehandlingen med de rigtige spørgsmål 

Men øvelserne kan ikke stå alene. Aha-oplevelser og nye indsigter opstår kun, når familiebehandleren går ind med sin faglige nysgerrighed og er god til at stille spørgsmål, der inddrager familien og sætte nye refleksioner i gang hos dem.

”Det er meget vigtigt for relationen til familien, at de føler, at du er dér for at hjælpe dem videre. Du skal lægge dine antagelser på hylden og i stedet stille de rigtige, specifikke og nysgerrige spørgsmål. Det er dem der giver øvelserne værdi, og det er dem, der gør, at familierne føler sig mødt og set.” 

Vi skal lære af dilemmaer i familiebehandlingen

Henny og Lida, som er teamledere for familiekonsulenter i Memox har fokus på svære spørgsmål og dilemmaer i familiebehandlingen.

De seneste år har vi i Memox arbejdet med at indkredse mange af de små og store dilemmaer, man kan komme til at stå med i familiebehandlingsarbejdet. Målet er at give plads til en fælles refleksion og dialog om de svære spørgsmål, som er en del af det daglige arbejde ude i praksis.

Hvad gør jeg, hvis jeg kan se, at familien mangler tøj eller andre fornødenheder?
Må jeg forære dem ting og tøj, som jeg ikke selv har brug for mere?
Hvordan griber jeg det an, hvis familien udtrykker kritik og frustration over en kollega eller andre fagpersoner?
Hvad gør jeg, hvis en familie adder mig på Facebook?
Hvad stiller jeg op, hvis familien bliver ved med at kontakte mig, efter indsatsen er afsluttet?

Det skal være trygt at tale om dilemmaer

Det er eksempler på nogle af de dilemmaer i familiebehandlingen, som vores familiekonsulenter kan støde på.

”Vi taler tit og ofte om familiernes udfordringer. Men det er vigtigt, at vi også får talt om og reflekteret over de udfordringer, man kan stå i som familiekonsulent. Dilemmaer kan vi aldrig undgå. Men vi kan reflektere over dem og tale åbent om dem, så vi lærer af dem,” siger Henny, som er teamleder for familiekonsulenter i Memox på Fyn og i Jylland.

Men det kræver mod at tale om de udfordringer, man oplever ude i marken. Det understreger Lida, som er teamleder for konsulenter i den østlige del af landet:

”Der er ingen tvivl om, at det kan være sårbart for den enkelte konsulent at vise sin egen usikkerhed. Derfor arbejder vi på at få skabt et rum, hvor det er trygt at åbne op og dele sine erfaringer med dilemmaer i familiebehandlingen.”

Familiebehandling med både hjerte og faglighed

 Mange professionelle inden for det sociale område brænder for at gøre en forskel. Og tit investerer de deres hjerteblod i arbejdet. En central del af arbejdet er således empatisk at kunne sætte sig i den andens sted og samtidig holde fast i, at man er en professionel fagperson. Og det gælder også for familiekonsulentens arbejde.

 

Det er meget menneskeligt, at man får lyst til give en håndsrækning, som kan løse et problem her og nu. Men det hjælper ikke på længere sigt, for målet er at støtte familien til at mestre eget liv.

Lida, teamleder for familiekonsulenter i Memox

Derfor er det ifølge Lida og Henny slet ikke så svært at forstå, at det kan opleves som en udfordring at stå i en position, hvor man umiddelbart har mulighed for at hjælpe – fx ved at forære noget af sit eget brugte vintertøj til en familie, som kun har sommertøj på hylderne. Men af faglige og pædagogiske grunde må afholde sig fra det.

”Det er meget menneskeligt, at man får lyst til give en håndsrækning, som kan løse et problem her og nu. Men det hjælper ikke på længere sigt. Målet er nemlig at støtte familien til at mestre eget liv, så de kan klare sig selv på egen hånd, når vi er ude af indsatsen. Så hvordan griber man så situationen an? siger Lida.

Facitlisten findes ikke

” Nogle dilemmaer kan vi give et klart svar på, hvordan vi håndterer. Men ofte afhænger svaret af den konkrete situation og målene i handleplanen. Derfor skal vi sammen reflektere over dilemmaerne. I sidste ende handler det om at hjælpe hinanden med at tage de valg, som bedst understøtter familiens udvikling. Og som også hjælper konsulenterne til at passe bedst muligt på sig selv i arbejdet,” understreger Henny.

Skoleboost: Vi skal altid lytte til barnets stemme

Det er vigtigt at alle voksne omkring barnet får øjnene op for de ressourcer, barnet har, mener Nicola og Vicki, som er skolecoaches i Skoleboost.

Som skolecoaches i Memox Skoleboost har Nicola og Vicki fokus på at nuancere de ensidige historier, som fortælles om barnet. For tit er de børn, der har ondt i børnelivet, puttet i en boks, som de har svært ved at komme ud af.

En af de første gange Vicki møder det barn, hun som led i Skoleboost skal hjælpe, sætter hun sig ned og snakker med barnet om, hvor det halter med trivslen. Hvor oplever barnet selv, at det gør mest ondt?

Med sig har hun Barnets Livshjul. Det er et dialogværktøj, som kan gøre den voksne klogere på de udfordringer, barnet oplever at stå alene med i skolen, hjemme og i fritiden.

Barnets Livshjul er inddelt i 9 områder: undervisning, voksne, klassekammerater, lektier, mad, søvn, familie, venner og aktiviteter. Meningen er, at barnet kan score sig selv på alle områder på en trivselsskala fra 1-10.

”Livshjulet er et godt værktøj til at tale om de områder, hvor barnet scorer sig selv lavt. Og det er også en god hjælp til at få øje på de udfordringer, som de voksne ikke har været opmærksomme på. Jeg er altid nysgerrig på barnets egne forslag til, hvad han eller hun selv kan gøre for at rykke sig på skalaen,” fortæller Vicki. 

”Det gælder om at få barnets stemme ind i indsatsen. For så snart børnene finder ud af, at vi arbejder ud fra deres behov, så kan de også se, at de kan bruge vores tiltag. Og Livshjulet hjælper dem med at holde fokus på det, vi sammen arbejder for.” 

Hele vejen rundt om barnet

Som skolecoaches samarbejder Vicki og Nicola med skolens personale og deltager i undervisningen sammen med barnet. Samtidig støtter en familiekonsulent op om de udfordringer, som familien oplever derhjemme. Skolecoach og familiekonsulent samarbejder tæt om at bygge bro mellem skole og hjem. Det forhindrer, at vigtig viden falder ned i den kløft, der ofte eksisterer mellem skole og hjem.

”I Skoleboost har vi alle aspekter omkring barnet med. Det betyder, at vi på alle niveauer kan rykke noget og styrke barnets tryghedsfølelse. Og vi oplever, at det tætte samarbejde hele vejen rundt medfører, at både forældre, skole og børn tager mere ejerskab til de mål, der er sat for at få barnet i trivsel,” understreger Vicki.

Så snart børnene finder ud af, at vi arbejder ud fra deres behov, så kan de også se, at de kan bruge vores tiltag.

Vicki. Skolecoach

En ufuldstændig historie

Men for at barnet kan begynde at arbejde med sig selv, så er det vigtigt, at de voksne får øjnene op for de ressourcer, barnet har. Mange gange vil situationen nemlig være den, at de voksne omkring barnet er frustrerede. Og tit er de opgivende i forhold til at rumme barnet, både i skolen og hjemme.  Ifølge de to skolecoaches bliver børnene tit puttet i en boks. Det er således den samme historie om barnet, der fortælles.

”Historien behøver ikke nødvendigvis at være forkert. Men den er tit ufuldstændig. Og den ser sjældent bagom den adfærd, som opfattes som uhensigtsmæssig. Barnet bliver dermed låst fast i et ensidigt og ofte negativt narrativ. Det gør det svært for både de voksne og barnet selv at få øje på nye handlemuligheder. I værste fald ender fortællingen med at blive selvforstærkende,” vurderer Nicola.

Derfor har hun et vågent øje for de brikker, der kan være med til at nuancere opfattelsen af de børn, hun arbejder med.

”Som skolecoach, der er tæt på barnet, får jeg øje på ting, som læreren ikke selv observerer. Jeg ser måske, at barnet bakker op om læreren, når han eller hun sidder ude i gruppearbejde. Eller at barnet tager godt imod vikaren. Og jeg får måske også øje på nogle oversete faglige udfordringer, som jeg kan sparre med læreren om. På den måde kan jeg give lærerteamet muligheden for se barnet gennem nogle andre briller,” fortæller Nicola.

En ekstra håndsrækning

De to skolecoaches kan også tilbyde lærerteamet at tage en snak om, hvad de oplever, påvirker trivslen og klassekulturen. 

”Vi har mulighed for at observere ting, som lærerne måske ikke selv ser, fordi lærerne i dagens folkeskole skal have mange bolde i luften. Vi kan tilbyde at sparre med lærerteamet om, hvad de kan gøre for at  arbejde med de ting, som påvirker trivslen for både det enkelte barn og for hele klassen, siger Nicola.

”Vi kommer som en hjælp til barnet. Men vi er også en ekstra håndsrækning til lærerteamet – så det nemmere kan lykkes for alle,” slutter Vicki.

Vi spiller med åbne kort i samarbejdet med kommunen

Det er en force at der er socialfaglige koordinatorer i Memox, som spinder den røde tråd, mener Mona

For omkring halvandet år siden skiftede socialrådgiveruddannede Mona jobbet som leder i en kommunal børne- familieafdeling ud med en stilling som teamleder i Memox. Og hun er glad for at kunne konstatere, at gennemsigtighed, tillid og respekt er nøgleord i Memox’ samarbejde med kommunerne.

”Dengang jeg selv arbejdede i kommunen, oplevede jeg indimellem, at der ikke altid var så meget progression i de indsatser, vi samarbejdede med eksterne om. En indsats kunne nogle gange køre under radaren i flere år. Uden nogen gav lyd fra sig. Som myndighed har man selvfølgelig et ansvar for at følge op. Men man har også et stort ansvar som ekstern leverandør. Det er et ansvar, som Memox tager  alvorligt,” forsikrer Mona Zandi.

I praksis betyder det, at Memox i samarbejdet med kommunen altid oplyser, hvis der er brug for enten at op- eller nedjustere en indsats.

”Hvis vi oplever, at en familie er i så god fremgang, at vi tænker, vi kan afslutte, så ringer vi konsekvent til kommunen og siger, at vi er ved at nå i mål. Andre familier derimod vil altid have behov for en eller form for støtte. Så kan vi se, at der fremover er brug for vedligeholdelse, så tager vi fat i myndighed og går i dialog med rådgiver. Måske det er oplagt at lave et overlap, så de kan sluse deres egne familiebehandlere ind, og vi kan trække os tilbage. For vi er ikke interesseret i at være i familien i længere tid end nødvendigt,” understreger Mona.

Vi har et fælles mål med kommunen

I samarbejdet med kommunerne er ambitionen således at afslutte familiebehandlingen efter ni måneder. Det lykkes i omkring 80 procent af indsatserne.

”Og hvis ikke vi lykkes med det, så er det vigtigt for os at orientere kommunerne om, at dét, vi hidtil har gjort, ikke har den ønskede effekt. Og så går vi i dialog med rådgiver, om vi skal gøre noget andet i stedet for. Tillid, respekt og gennemsigtighed er nøgleord i samarbejdet. For vi har jo et fælles mål med kommunen om, at familien skal opleve succes,” siger Mona.

Fra sin egen tid som myndighedsrådgiver ved hun, hvor vigtigt det er grundigt og ordentligt at få belyst familiens udfordringer og ressourcer.

”Når jeg som myndighedsrådgiver mødte familien, oplevede jeg tit, at bare dét, at jeg kom fra kommunen, kunne skabe utryghed. Det kan være en udfordring at skabe tilliden, når man samtidig har en myndighedsrolle. Man er i en særlig position. Det ved alle – også familien. Derfor er der behov for, at en ekstern leverandør kan være øjnene derude; Hvad er der behov for? Hvad er på spil i den enkelte familie. Er der netværk, man kan trække på? Hvor ressourcestærke er familien? ”

vores familiebehandlere kan koncentrere sig 100 procent om at være i familierne, og vi sikrer samtidig at få belyst sagen tilstrækkeligt og med den nødvendige kvalitet.

Mona, teamleder for Modtagelse & Visitation

Statusrapporten skal være spot on

Og her ser Mona det som en force, at der i Memox er ansat socialfaglige koordinatorer. De har nemlig hånd i hanke med den enkelte sag og spinder den røde tråd igennem hele indsatsen. Koordinatorerne står for den tætte dialog med myndighedsrådgiver. De yder sparring til familiekonsulenterne ude i marken og laver tætte opfølgninger. Og så har de ansvaret for at udarbejde statusrapporter.

”På den måde kan vores familiebehandlere koncentrere sig 100 procent om at være i familierne. Samtidig sikrer vi, at vi får belyst sagen tilstrækkeligt og med den nødvendige kvalitet,” siger Mona. Og ifølge hende er kvalitet altså ikke ensbetydende med en moppedreng af en statusrapport. Tværtimod.

”Sådan en tyk rapport landede indimellem på mit skrivebord i kommunen, og det kunne være svært at finde tiden til at læse de mange sider. Det ved vi I Memox. Derfor går vi meget op i at holde sideantallet nede. Vi sørger samtidig for, at rapporten har været igennem flere kvalitetstjek, inden vi sender den afsted. Vi vil nemlig være sikre på, at den er spot on i forhold til at belyse progressionen eller manglen på samme i familien, så myndighede har tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse om det videre forløb, hvis der er behov for det,” slutter Mona.

FAKTA: sådan laver Memox opfølgninger

De socialfaglige koordinatorer holder løbende opfølgningsmøder med familiebehandlerne ud fra Signs of Safety (SOS).

Ved intensive indsatser samarbejder familiekonsulent og socialfaglig koordinator tæt om hyppige opfølgninger
På opfølgningsmødet sætter koordinator og familiekonsulent fokus på, hvad der fungerer, hvad der bekymrer og hvad de gerne vil se ske. På den måde er det muligt at følge med i, om der er den ønskede progression i familien og løbende justere på indsatsen og de mål, der skal arbejdes efter.

Har du brug for vores indsats?

Vi kan oftest starte op i familien inden for 24 timer, og du har mulighed for at at få fat i vores Modtagelse 24 timer i døgnet på tlf. 22 53 33 17.

Det gør en kæmpe forskel, når forældrene føler sig set og hørt

Det er børnene der er i centrum, men det er igennem forældrene, vi skal opnå fremskridt og forbedringer for børnene, fortæller Pakeeza og Nadia.

”Det er her i Danmark, vi skal bo og føre vores liv videre. Det er her, vi skal opdrage vores børn. Så det nytter ikke, at vi trækker værdier fra vores hjemland ned over hovedet på børnene, når det ikke giver mening for dem.” Sådan nogenlunde faldt ordene fra en mor med rødder i Mellemøsten.

Pakeeza, som er familiekonsulent i Memox, blev meget glad da hun hørte moren sige de ord.

“For hold nu op, hvor den mor havde rykket sig!” siger Pakeeza.  Hun har ad flere omgange arbejdet med forældrene, senest med tæt sparring fra socialfaglig koordinator Nadia.

Da Memox kom ind i familien, var samarbejdet mellem familien og dens sagsbehandler gået i hårknude. Kommunen overvejede alvorligt at anbringe familiens børn. De hverken trivedes eller udviklede sig alderssvarende.

”Forældrene havde siddet til flere møder med kommunen og nikket og sagt ja. Og så var de gået hjem og havde gjort det modsatte. De havde ikke forstået, hvad der blev forventet af dem. De oplevede, at sagsbehandleren stillede krav, som de overhovedet ikke kunne honorere. Mens sagsbehandleren på sin side fik den opfattelse, at forældrene ikke var villige til at gøre en indsats for at forbedre sig som forældre,” forklarer Nadia.

Vi taler samme sprog

Først da Pakeeza kommer på banen som familiekonsulent, begynder forældrene så småt at forstå, hvad  kommunen ville have dem til at gøre. Pakeeza blev matchet på opgaven ud fra både sine kompetencer og sin sproglige og kulturelle baggrund. Fra første dag møder hun derfor familiens på deres modersmål og med en forståelse for den kultur, de er rundet af.

”De kan spejle sig i den fagperson, der kommer ind ad døren; vi har samme baggrund og taler samme sprog. På den måde bliver jeg en rollemodel, som de kan nære umiddelbar tillid til. Det betyder, at de er mere trygge og åbne og dermed lydhøre over for den vejledning, jeg giver,” vurderer Pakeeza, og Nadia tilføjer:

”Man kan sige, at Pakeeza går ind og griber de her forældre. De følte, at de havde fået påtvunget en handleplan, som de ikke forstod. Derfor havde de svært ved at samarbejde om den. Nu gav de udtryk for, at de følte sig set og hørt. Og det gjorde jo en kæmpe forskel.”

Børnene er i centrum for familiebehandlingen

Pakeeza møder familien på deres præmisser. Samtidig gør hun det klart, at der fra kommunens side er en alvorlig bekymring for børnenes trivsel og udvikling. Og at det er dén bekymring, de sammen skal arbejde med.

”Så hvem er det, vi gør det her for? Det er børnene, der er i centrum. Ikke forældrene. Men det er igennem forældrene, vi skal opnå fremskridt og forbedringer for børnene. Derfor gjorde jeg rigtig meget ud af at få talt målene i handleplanen grundigt igennem med dem. Og jeg visualiserede også målene for at gøre det helt tydeligt, hvad det var, vi skulle arbejde med,” forklarer Pakeeza.

Både hun og Nadia oplevede, at forældrenes skepsis gradvist blev afløst af en vilje til samarbejde.

”Da først de forstod, at både Memox og kommunen var dér for at sørge for, at deres børn fik de bedst mulige vilkår – og at det ikke handlede om, at de skulle tilfredsstille sagsbehandleren – så gav det et ordentlig skub i den rigtige retning i forhold til deres fokus og tankegang,” fortæller Nadia.

 

For mange forældre med mellemøstlig baggrund kan det føles, som om de opgiver deres egen identitet, når de giver slip på de værdier og normer for opdragelse af sønner og døtre, de kender fra deres egen kultur.

Pakeeza, familiekonsulent

Hjælp til en balanceret børneopdragelse

Hvad vil det sige at opdrage børn i det danske samfund? Og hvor adskiller det sig fra hjemlandets måde at opdrage børn på?  Det var spørgsmål, Pakeeza tog fat på i dialogen med forældrene.

Hvilke forventninger er der til forældre i Danmark? Hvad vil det sige at være barn i en dansk kontekst? Og hvordan kan man vende det til en fordel for børn at have rødder i flere kulturer og få flere sprog med sig i bagagen? Det var alt sammen nogle af de spørgsmål, hun hjalp forældrene til at forstå bedre.

”For mange forældre med mellemøstlig baggrund kan det føles, som om de opgiver deres egen identitet, når de giver slip på de værdier og normer for opdragelse af sønner og døtre, de kender fra deres egen kultur. Så derfor er mit fokus at hjælpe dem til at finde en balance, hvor det er muligt at leve med to kulturer og to sprog.  Og også se det som en fordel. Det gælder om at støtte dem til at tage det bedste fra både den danske og hjemlandets kultur og blande det,” siger Pakeeza.

”Og så er det jo fedt, at forældre bliver mødt af en person, som forstår, hvor de kommer fra. En person, som samtidig er et eksempel på, at man som pige kan få et selvstændigt liv i det danske samfund med uddannelse og arbejde og samtidig bevare sin kultur, religion og sprog. Det giver håb for familien!” slutter Nadia.

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.