Vi lever af at hjælpe udsatte familier med at finde fodfæste i en tilværelse, som for mange kan være konfliktfyldt og svær. Vi gør det med familiebehandling. Fordi vi tror på – og nu faktisk også kan dokumentere – at familiebehandling i mange tilfælde er langt bedre for familierne end tvangsfjernelse. Læg dertil, at familiebehandling er billigere for samfundet.

Én af grundene til, at vores familiebehandling virker, er, at vi ikke er gift med én bestemt metode. Uanset hvilken familie, vi møder, forsøger vi altid til en start at finde ud af, hvor der faktisk er mulighed for kontakt og udvikling. Og så tager vi fat der.

Det kræver både faglighed og fleksibilitet.

Det er netop nøgleordene i en indsats, vi lige har hjulpet en kommune med.

Da vi kom ind i den familie, vi skulle hjælpe, var der et meget højt konfliktniveau og et fastlåst samspil mellem en forælder og børn.

Den voksne var betydeligt belastet og havde tidligere haft svære erfaringer i mødet med myndigheder, som gjorde tillid og samarbejde vanskeligt. Der var også kulturelle og generationsmæssige udfordringer, hvor voksen og børn på nogle områder havde forskellige forståelser af ungdomsliv, forældrerolle, grænser og selvstændighed.

Opgaven var derfor ikke alene at arbejde med konkrete konflikter, men også at skabe en relation, hvor familien overhovedet kunne være i et udviklingsarbejde sammen med os.

Vores tilgang var grundlæggende at forsøge at forstå modstanden frem for kun at betragte den som manglende samarbejdsvilje. Der var meget i familiens historik og aktuelle belastning som gjorde det forståeligt, at tilliden til professionelle kunne være skrøbelig. Derfor arbejdede vi bl.a. traumebevidst med den voksne, familieterapeutisk med relationerne, individuelt med børnene og praktisk handlingsorienteret med alt fra skole og myndigheder til fritid og fremtid.

Undervejs stødte vi som altid i sådanne sager på udfordringer. Og da en del af indsatsen ikke længere var mulig, forsøgte vi ikke at fastholde den for enhver pris, men flyttede fokus til hvor det gav mening. Kombinationen af relationel vedholdenhed, faglig fleksibilitet og meget tæt koordinering gav pote.

Det har vi fået stor ros for fra den kommune, vi hjalp. De satte også pris på, at vi var tilgængelige, reagerede på udviklingen, delte vores faglige vurderinger og kom med forslag til løsninger uden for den helt snævre bestilling. For sådan må godt socialt fagligt arbejde nødvendigvis skrues sammen, hvis det skal lykkes. Med stor faglighed og fleksibilitet.

Da samarbejdet med kommunen i den konkrete sag var gennemført, gav kommunen udtryk for, at vi havde formået at skabe løsninger og udvikling i noget, som praktisk taget er meget vanskeligt at få til at fungere.

Større ros kan vi næsten ikke få!