Hvad er Memox' praktisk, pædagogisk støtte?
Memox’ praktisk, pædagogisk støtte er en helhedsorienteret indsats, der foregår i familiens eget hjem og tager udgangspunkt i barnets behov og familiens ressourcer. Formålet er at styrke forældrenes kompetencer og give dem konkrete redskaber til at skabe en stabil og tryg hverdag for barnet.
Gennem praksisnær vejledning og støtte hjælper vi forældrene med at forstå barnets signaler, udvikle et positivt samspil og håndtere udfordringer i hverdagen. Indsatsen kan både omfatte struktur og rutiner, praktiske opgaver i hjemmet og styrkelse af netværket omkring familien.
Vi arbejder fleksibelt og målrettet med fokus på varige forandringer, så familien i højere grad bliver i stand til selv at mestre hverdagen og sikre barnets trivsel og udvikling.
-
Formålet med indsatsen At styrke forældrenes evne til selvstændigt at varetage forældrerollen og sikre barnets trivsel og udvikling gennem konkrete redskaber, struktur og positivt samspil.
-
Målgruppen Familier med børn, hvor der er behov for støtte til forældrerollen, struktur i hverdagen og forståelse af barnets behov og udvikling.
-
Varighed Tilrettelægges individuelt og fleksibelt efter familiens behov, med støtte i hjemmet og fokus på løbende udvikling og progression.
VORES TILGANG
Livshjulet
Støtten tager altid afsæt i familiens egne ressourcer, styrker og forandringspotentialer – med fokus på det, der allerede fungerer i hverdagen. Ved at bygge videre på familiens eksisterende kompetencer skaber vi et positivt og motiverende udgangspunkt for udvikling og varige forandringer.
Vi har gode erfaringer med at anvende Livshjulet som et centralt redskab i indsatsen. Livshjulet er en del af Memoxmetoden og fungerer som et struktureret samtale- og refleksionsværktøj, der tager afsæt i ICS-dimensionerne. Redskabet giver et helhedsorienteret overblik over familiens situation og hjælper med at identificere både udfordringer og udviklingsmuligheder.
Gennem 60 tilknyttede, praksisnære øvelser støttes familien aktivt i at arbejde med konkrete forandringer i deres hverdag. Øvelserne gør det muligt at omsætte refleksion til handling og styrker familiens evne til selv at skabe og fastholde positive udviklingsprocesser.
Det gode match skaber motivation
Vi matcher efter behov familien med en familiekonsulent, der taler et sprog, alle i familien forstår – og som kender familiens kulturelle baggrund.
Det er vores erfaring, at det bidrager til en høj grad af tillid og motivation fra familiens side til at tage imod den støtte og vejledning, som familiekonsulenten tilbyder.
“Hvis der er for meget, der forstyrrer og skaber kaos omkring skrøbelige og sårbare familier, kan det være svært at skabe den ro, der er nødvendig for at hjælpe dem. Derfor lægger i familiebehandlingen vægt på at støtte familien til at få skabt ro og struktur, og det glæder mig, når jeg kan se, at forældrenes positive udvikling overføres til børnene.”
Amelevi, koncerndirektør
-
Dokumentation Vi udarbejder statusrapport efter 3 måneder og igen efter 6 måneder.
Vi skræddersyr indsatsen fleksibelt efter det aktuelle behov
De kan foregå morgen, middag, aften – og også i weekenden, hvis der er behov for det.