Afløsning/Aflastning

Barnets Lov § 90 stk. 1 nr. 2

Hvad er Memox’ afløsning og aflastning?

Memox’ afløsning og aflastning er en fleksibel indsats til familier med hjemmeboende børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Formålet er at støtte familier med særlige behov ved at skabe et nødvendigt pusterum for forældrene og samtidig sikre barnet trygge og stabile rammer i hverdagen.

Vores familiekonsulenter fungerer som en kendt og stabil voksen i barnets vante omgivelser og tager altid udgangspunkt i barnets ressourcer, behov og trivsel. Indsatsen tilpasses familiens konkrete situation og mål, så barnet får den rette omsorg og udviklingsstøtte, samtidig med at forældrene får mulighed for at hente overskud til familielivet og omsorgen på længere sigt.

Vi arbejder fleksibelt og tæt sammen med familien og myndighed for at skabe en løsning, der understøtter familiens samlede trivsel og reducerer risikoen for sammenbrud i familier med højt belastningsniveau.

Mor og barn leger med legetøjsbiler på gulvet i en hyggelig stue
  • Formålet med indsatsen At støtte og aflaste familier med hjemmeboende børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, så forældrene får overskud og mulighed for at fastholde omsorgen i hverdagen.
  • Målgruppen Familier med hjemmeboende børn og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, hvor belastningen i hverdagen skaber behov for afløsning eller aflastning i hjemmet.
  • Varighed Tilrettelægges fleksibelt og individuelt efter familiens behov, mål og belastningsniveau – med mulighed for både faste og varierende tidspunkter for indsatsen.

Det gode match skaber tillid og tryghed

Med afsæt i aftalen med kommunen fungerer vores familiekonsulent som en tryg og stabil voksen i familiens hjem.  I sin støtte tager konsulenten altid udgangspunkt i barnets ressourcer og behov med fokus på omsorg, pasning og pleje.

For mange familier fylder pasning og omsorg af barnet meget i hverdagen, og det kan være svært at afgive ansvaret for barnet til andre. Derfor er det helt afgørende, at der er tillid i relationen mellem familiekonsulent og familie.

Vi matcher altid familien med en familiekonsulent, der taler et sprog, alle i familien forstår, og som kender familiens kulturelle baggrund. Det er et vigtigt led i at skabe den nødvendige tillid i relationen, som gør både forældre og barn trygge.

  • Dokumentation Der udarbejdes korte interne dagbogsnotater efter hver besøg samt statusrapport efter aftale med myndighed.

Vi tilrettelægger støtten fleksibelt

Varighed og omfang af støtten varierer meget afhængig af den enkeltes behov og ressourcer, fra et besøg om ugen à to timer til flere besøg dagligt, ligesom besøgene kan være af forskellig varighed. Vi tilrettelægger støtten fleksibelt og skræddersyr altid indsatsen efter det aktuelle behov.

JOB HOS MEMOX

Bliv konsulent i Memox

Hos Memox søger vi løbende engagerede konsulenter til opgaver i hele Danmark. Du vil samarbejde med koordinatorer og tværfaglige fagpersoner om at skabe positive forandringer for børn, unge og familier. 

Spørgsmål? Ring eller skriv til rekruttering:

Få tilsendt vores ydelseskatalog

Download: Ydelseskatalog