Hvad er Memox’ akut døgnindsats?
Memox’ akut døgnindsats er en fleksibel og hurtigt iværksat løsning til børn, unge og familier, der står i en akut situation, hvor der er behov for øjeblikkelig handling og midlertidig placering. Indsatsen sikrer trygge og stabile rammer fra første døgn og tilrettelægges i tæt samarbejde med myndighed.
Vi tilbyder akutplacering i hele Danmark samt mulighed for individuelle løsninger, der tager højde for barnets eller den unges konkrete behov og geografiske situation. Formålet er at skabe ro, overblik og stabilisering i en kritisk periode, indtil en mere langsigtet løsning kan etableres.
Akutpladsen er en komplet døgnbaseret indsats, hvor bolig, personale, observation, aktiviteter, transport, kost og koordinering med myndighed er samlet i én løsning. Gennem socialfaglig støtte og fleksibel tilrettelæggelse arbejder vi målrettet på at sikre trivsel, omsorg og kontinuitet for barnet eller den unge i en ofte kompleks og uforudsigelig situation.
-
Formålet med indsatsen At sikre en hurtig, tryg og lovmedholdelig håndtering af akutte situationer gennem midlertidig døgnplacering og stabiliserende støtte, indtil en varig løsning er etableret.
-
Målgruppen Børn, unge og familier med behov for akut indsats og midlertidig placering som følge af en pludseligt opstået eller akut belastende situation.
-
Varighed 2 x 3 ugers akut og midlertidig indsats, der iværksættes hurtigt, indtil en mere varig løsning er fundet.
Hvad indeholder en akutplads?
En akutplads samler hele indsatsen ét sted. Nedenfor kan du folde de enkelte elementer ud.
Døgnbemanding og akut tilgængelighed
- Personaledækning 24 timer i døgnet
- Akut modtagelse af børn og familier uden ventetid
- Fagpersoner til stede dag, aften, nat, weekend og helligdage
- Krisehåndtering ved akutte situationer
- Telefonisk og fysisk tilgængelighed
Socialpædagogisk støtte
- Tæt relationsarbejde med barnet og familien
- Strukturering af dagligdagen
- Konflikthåndtering og støtte til grænsesætning og omsorg
- Træning af forældrerollen
- Afklaring af ressourcer og udfordringer
- Opfølgning på kommunens handleplan
Familiebehandling
- Samtaler med forældre, børn og hele familien
- Forældrevejledning og konfliktmægling
- Praktisk støtte i hjemlige situationer og træning i hverdagens rutiner
- Styrkelse af tilknytningen mellem barn og forældre
Trygge fysiske rammer
- Fuldt møbleret lejlighed med eget opholdsrum for familien
- Alle forbrugsudgifter inkluderet
- Sikker, stabil og vedligeholdt bolig under opholdet
- Adgang til køkken og almindelige husholdningsfaciliteter
Kost og husholdning
- Madbudget og støtte til madlavning
- Vejledning i sund kost
- Træning i indkøb og budgetstyring
- Støtte til etablering af gode hverdagsrutiner
Aktiviteter med børnene
- Sociale aktiviteter og udflugter
- Træning af sociale kompetencer
- Oplevelser, der styrker relationen mellem barn og forældre
- Støtte til deltagelse i lokalsamfundet
Transport og mobilitet
- Bil til rådighed for indsatsen
- Transport til møder samt kørsel til skole, institution eller behandling ved behov
- Akut transport ved krisesituationer
Samarbejde med myndighed
- Samarbejde med kommunens sagsbehandler
- Dokumentation og statusbeskrivelser
- Mødedeltagelse og tværfagligt samarbejde
- Koordinering med skole, daginstitution og sundhedsvæsen
- Opfølgning på kommunale mål
Observation, udredning og stabilisering
- Systematiske observationer af barnets trivsel og forældreevne
- Beskrivelse af familiens ressourcer og udviklingsområder
- Faglige vurderinger og anbefalinger til fremtidige indsatser
- Kriseintervention og beskyttelse af barnet ved akut mistrivsel
- Skabelse af ro, forudsigelighed og midlertidig stabilisering indtil videre afklaring
For kommunen betyder dette:
Vi dækker hele Danmark
Vi har aktuelt boliger blandt andet i Næstved, Ringsted, Slagelse og Taastrup. Har du behov for en placering et andet sted i landet, finder vi en løsning - vores boligportefølje udvides løbende, og vi etablerer nye placeringer efter behov.
Næstved - 70 kvm
- 1 soveværelse · 1 stue
- Velholdt lejlighed med entré, rummeligt soveværelse, lys stue med altan og stort køkken med spiseplads. Nye gulve, nymalede overflader og nyt køkken med hvidevarer. Kort afstand til indkøb, grønne områder og transport.
Næstved - 72 kvm
- 2 soveværelser · 1 stue
- To soveværelser, hvor det mindre kan bruges som kontor eller ekstra værelse. Køkken med hvidevarer, badeværelse med bruseniche, og stue med plads til både spise- og sofaarrangement samt direkte udgang til altan.
Næstved - 78 kvm
- 2 soveværelser · 1 stue
- Lyst køkken med plads til vaske- og opvaskemaskine, lys stue med plads til spisebord og ophold, badeværelse med bruseniche, rummeligt soveværelse samt et ekstra værelse/kontor. Pæne fællesområder, parkering, legeplads og kælderrum. Kort afstand til indkøb og station.
Ringsted - 59 kvm
- 1 soveværelse · 1 stue
- Lejlighed med godt værelse, stor stue, køkken og badeværelse med badekar. Altan mod sydvest med udsigt over området. Grønne, rekreative arealer i nærheden og gode busforbindelser til centrum.
Slagelse - 43 kvm
- 1 soveværelse · 1 stue
- Lyst køkken i åben forbindelse med stuen. Køle-/fryseskab, komfur, emhætte og vaskemaskine medfølger. Lys stue med stort glasparti og direkte udgang til have. Lyst soveværelse og enkelt, funktionelt badeværelse.
Taastrup - 42 kvm
- 1 soveværelse · 1 stue
- Velindrettet 2-værelses med gennemtænkt planløsning og lys stue. Under to kilometer til S-tog, regionaltog og indkøb. Gode parkeringsmuligheder, eget kælderrum og alle hvidevarer inkluderet.
København S - 80 kvm
- 1 soveværelse · 2 stuer
- Nyistandsat lejlighed med entré, rummeligt soveværelse, to lyse stuer og køkken med spiseplads samt alle hvidevarer. Kort afstand til indkøb, grønne områder og metro/bus til København og resten af Amager.
Hent vores whitepaper om akutindsatser
Få indblik i det faglige fundament bag Memox’ akut døgnindsats – metode, tilgang og resultater samlet ét sted. Skriv dig op, så sender vi det direkte til din indbakke.
Vil du vide mere om akut døgnindsats?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med en konkret sag eller drøfte mulighederne for et samarbejde.