Evaluering af familiebehandling til udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk
Familiebehandling til udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk
Hos Memox arbejder vi med en kultursensitiv og sprogtilpasset tilgang, der møder familien, hvor den er. Nedenfor kan du læse om læringer, resultater og anbefalinger fra vores investering i familiebehandling i Vejle Kommune — evalueret uafhængigt af Socialt Udviklingscenter SUS.
Vi arbejder med de familier, der oftest ikke får den hjælp, der virker
Den Sociale Investeringsfond (DSI) har i samarbejde med Vejle Kommune og os iværksat en investering i familiebehandling målrettet udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk. Hos Memox arbejder vi med en tillidsbaseret og kultursensitiv tilgang, hvor familier matches med konsulenter, der taler deres sprog og forstår deres kulturelle kontekst. Indsatsen bygger på relation, tilgængelighed og målrettet familiebehandling.
Formålet er at styrke børns trivsel og reducere risikoen for anbringelser gennem kulturelt og sprogligt tilpassede indsatser. Vi tilbyder både almindelig og intensiv familiebehandling afhængigt af familiens behov, og sigter mod at opnå konkrete resultatmål såsom opfyldelse af handleplansmål, reduktion i skolefravær og færre anbringelser. Projektet, der løber fra januar 2022 til marts 2027, involverer 24 familier og evalueres af Socialt Udviklingscenter SUS.
- Øget trivsel
- Opnåelse af handleplansmål
- Forebyggelse af anbringelser
- Reduktion i skolefravær
Her er hvad tre år med kultursensitiv familiebehandling har vist
Evalueringen er foretaget af Socialt Udviklingscenter SUS på baggrund af data og progression ift. de fire fastsatte mål. Som sagsbehandler kan du bruge tallene herunder som dokumentation for, hvad en sprogtilpasset indsats konkret kan give familierne i din sagsstamme.
Trivsel
Trivslen er steget i 23 ud af de 24 familier, der deltog i indsatsen.
I den almindelige familiebehandling er der sket en forbedring i trivsel hos 27 ud af de 30 børn, svarende til 90%. I den intensive familiebehandling har alle børn oplevet en positiv trivselsudvikling, svarende til 100%. Begge behandlingsformer overgår den forventede succesrate på 60%.
Handleplansmål — almindelig familiebehandling
I den almindelige familiebehandling er 49 ud af 86 handleplansmål opnået, svarende til en succesrate på 57% — under de forventede 80%.
Vi har taget denne læring med os: mål om børns evne til at udtrykke behov og gøre brug af kontakt- og støttepersoner lykkedes i 80% af tilfældene. Mål relateret til opdragelse og kommunikation mellem børn og forældre var sværere at nå (48%). Parterne oplevede desuden, at det er svært at formulere relevante, konkrete og målbare mål, og dermed svært at afgøre, om et mål er opfyldt.
Handleplansmål — intensiv familiebehandling
I de intensive forløb er alle 22 handleplansmål opnået, svarende til 100%. Det overstiger den forventede succesrate på 80% markant — og det fortæller os, at den intensive indsats er særligt virksom i de mest komplekse sager.
Forebyggelse af anbringelser
I alle fem intensive forløb er børnene ikke længere vurderet som anbringelsestruede, svarende til en succesrate på 100% — over den forventede succesrate på 80%.
Den høje succesrate indikerer, at den intensive behandlingsform har haft stor effekt i forhold til at stabilisere og styrke familiens samlede situation. Når alle handleplansmål er opnået og ingen børn længere er anbringelsestruede, tyder det på, at denne type indsats kan skabe betydningsfulde forandringer for familier med komplekse udfordringer.
Skolefravær
I den almindelige familiebehandling ses et mindrefald i fraværet i indsatsperioden for de 20 skolebørn, der indgik i indsatsen.
I den intensive familiebehandling har der i gennemsnit været en stigning i fraværet for de fire fokusbørn i skolealderen. Opfølgningen på skolefravær er baseret på et begrænset antal respondenter — særligt ved 12- og 18-månedersmålingerne — og det er derfor vanskeligt at konkludere noget sikkert om den langsigtede effekt på dette område. Der indsamles fortsat data frem til 2027.
Kommunen betaler kun, hvis resultaterne er der
Dette projekt er gennemført som en social effektinvestering, hvor Den Sociale Investeringsfond (DSI) har stillet 5,4 mio. kr. i risikovillig kapital til rådighed. Vejle Kommune har kun betalt på baggrund af de mål, der er opnået — ikke blot for den leverede indsats.
En uafhængig økonomianalyse peger på, at kommunen allerede inden for en treårig tidshorisont opnår en økonomisk gevinst ved investeringen. Analysen viser særligt, at gevinsterne knytter sig til et reduceret behov for foranstaltninger efter familiebehandlingsforløbet samt en reduktion i antallet af anbringelser. Derudover realiseres mindre besparelser som følge af reducerede tolkeudgifter, idet vores konsulenter taler familiens modersmål direkte.
Analysen baserer sig på konkrete, faglige vurderinger af de enkelte familier og deres forventede udvikling uden indsatsen. Da der ikke har været mulighed for at sammenligne med en kontrolgruppe, er beregningerne forbundet med usikkerhed. På trods af dette peger analysen samlet set på, at business casen er positiv.
Hvad lærte vi om de enkelte resultatmål?
Her kan du læse om de specifikke læringer og anbefalinger i relation til resultatmålene. Vi deler dem, fordi vi tror på, at ærlig evaluering gør det muligt at planlægge bedre indsatser fremover — og fordi tallene alene ikke fortæller hele historien.
Handleplansmål
Evalueringen viser, at der i den almindelige familiebehandling var størst succes med handleplansmål, der omhandler børns evne til at udtrykke behov og gøre brug af kontakt- og støttepersoner — her blev 80% af målene opnået. Omvendt var det sværere at opnå mål relateret til opdragelse og kommunikation mellem børn og forældre, hvor kun 48% blev opfyldt. Parterne i projektet oplevede desuden, at det er svært at formulere relevante, konkrete og målbare mål, og dermed svært at afgøre, om et mål er opfyldt.
Mål i fremtidige indsatser bør gøres mere konkrete og realistiske og tilpasses både indsatsens omfang og familiens situation.
Forebyggelse af anbringelser
Den høje succesrate for forebyggelse af anbringelser indikerer, at den intensive behandlingsform har haft stor effekt i forhold til at stabilisere og styrke familiens samlede situation. Når 100% af børnene i de fem intensive forløb ikke længere vurderes som anbringelsestruede, og alle handleplansmål er opnået, tyder det på, at denne type indsats kan skabe betydningsfulde forandringer for familier med komplekse udfordringer.
Det bør overvejes, om intensiv familiebehandling i højere grad bør prioriteres i fremtidige investeringer, særligt hvor behovet for en mere indgribende og helhedsorienteret indsats er tydeligt.
Skolefravær
For den samlede gruppe af de fire fokusbørn, der indgik i den intensive familiebehandling, tyder resultaterne på, at indsatsen — trods positive effekter på de øvrige mål — ikke har været tilstrækkelig til at reducere fraværet samlet set.
Resultaterne peger på et potentiale i at undersøge nærmere, hvordan den generelle progression, som børn og familier oplever gennem den intensive behandling, i højere grad kan omsættes til mere stabilt skolefremmøde. Da opfølgningen baserer sig på et begrænset antal respondenter, er det vanskeligt at konkludere noget sikkert om den langsigtede effekt.
Det kan være relevant at styrke fokus på, hvordan indsatsen kan give mere varige ændringer i skolefremmøde. Det anbefales at overveje, om en opfølgende indsats — for eksempel i form af mentorstøtte eller skoleforløbsopfølgning — kan understøtte og fastholde de positive forandringer over tid.
Vi deler vores erfaringer — også der, hvor det ikke gik som forventet
Nedenfor finder du de vigtigste organisatoriske indsigter og anbefalinger fra samarbejdet med Vejle Kommune og DSI. Afsnittet bygger på input fra personer tæt involveret i projektet hos Memox og Vejle Kommune samt på centrale pointer fra SUS' evaluering. Formålet er at samle de indsigter, der kan bidrage til planlægning og gennemførelse af lignende sociale investeringer fremover.
- Samarbejdet mellem fond, kommune og leverandør blev oplevet som tillidsfuldt, respektfuldt og løsningsorienteret.
- Styregruppe og faglig følgegruppe skabte rammer for løbende justeringer og fælles ejerskab.
- Internt var der udfordringer med at sammensætte det rigtige hold fra start — særligt manglede økonomi- og datakompetencer.
- Der blev brugt mange ressourcer på koordinering, møder og dokumentation.
- Samarbejdet mellem leverandør og myndighed udviklede sig fra klassisk bestiller-udfører til partnerskab med åben faglig sparring.
Sociale investeringer kræver et stærkt og fleksibelt samarbejde mellem kommune, leverandør og investor. Det er afgørende at have en klar organisering, adgang til centrale kompetencer og mulighed for hurtige beslutninger. Et stærkt samarbejde skaber bedre resultater og øger chancen for læring og justering undervejs.
- Projektet gav vigtig læring i at opstille konkrete og realistiske mål.
- Det var vanskeligt at omsætte brede begreber som "trivsel" til entydige måleparametre.
- I den almindelige behandling blev 80% af målene om trivsel og brug af støttepersoner opnået — men kun 48% af mål relateret til opdragelse og kommunikation.
- Den binære målopfølgning ("opnået/ikke opnået") gjorde det svært at fange den progression, der faktisk fandt sted.
- Evalueringen anbefaler, at mål tilpasses indsatsens intensitet og familiens situation.
Mål skal være få, relevante og tæt knyttet til borgernes hverdag. Overvej at måle progression frem for kun fuld opnåelse. Brug målopfølgning aktivt i samarbejdet med familien og som læringsredskab i organisationen.
- Projektledelsen havde en nøglerolle som bindeled mellem fagligheder.
- Generalistkompetencer gjorde det muligt at skabe sammenhæng mellem jura, økonomi og faglighed.
- Det krævede stor koordination at balancere drift, udvikling og dokumentation.
Sociale investeringer kræver projektledere, der både kan lede og forbinde på tværs. Det er vigtigt at identificere de nødvendige kompetencer tidligt og sikre, at de er tilgængelige hele vejen gennem projektet.
- Det var vanskeligt at forklare internt, hvad en social investering er, og hvad der adskiller det fra klassiske indsatser og projekter.
- Der manglede fra start en kommunikationsstrategi og en plan for intern og ekstern formidling.
- Investeringen blev i høj grad drevet "bottom-up" og krævede stærke lokale ildsjæle.
- Der var behov for politisk og ledelsesmæssig opbakning tidligt i forløbet for at sikre ejerskab og retning.
Fremtidige investeringer bør have en tydelig kommunikationsstrategi fra start — både internt og eksternt. Det øger forståelse, ejerskab og forankring. Tidlig politisk og ledelsesmæssig opbakning gør det lettere at implementere og udbrede.
- Trivsel steg hos 23 ud af 24 familier.
- I intensiv behandling oplevede 100% af børnene forbedret trivsel og alle handleplansmål blev opnået.
- 100% af børnene i de intensive forløb var ikke længere anbringelsestruede ved afslutning.
- Den intensive indsats førte til fremgang i sprogudvikling, helbred og fritidsdeltagelse.
- I den almindelige behandling var resultaterne mere ujævne — især i forhold til handleplansmål og skolefravær.
- Der sås kun begrænset fremgang i forældrenes deltagelse i job, uddannelse og lokalsamfund.
Intensive og kulturelt tilpassede indsatser har stor effekt på børns trivsel og anbringelsesforebyggelse. For at fastholde effekten bør der etableres opfølgende støtte — fx mentorforløb eller skole-hjem-samarbejde.
- Projektet medførte høje omkostninger til administration, koordinering og dokumentation.
- Trods omkostningerne blev erfaringerne set som værdifulde investeringer i læring og faglig udvikling.
- Modellen gør det lettere og mere effektivt at gennemføre fremtidige sociale investeringer.
Transaktionsomkostninger bør ses som en investering i organisatorisk kapacitet og læring. For at reducere dem bør man bruge eksisterende data, forsimple betalingsmål og genanvende investeringsmodeller på tværs af kommuner.
Ring til os og få en faglig vurdering samme dag
Kontakt vores Visitationsafdeling
Som sagsbehandler kan du ringe direkte til os og drøfte, om en af dine familier er relevant for et forløb hos Memox. Vi svarer inden for samme dag på hverdage.
