Hvad er Memox’ støttepersonordning?
Memox tilbyder støttepersoner, der hjælper borgere med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug med at skabe stabilitet og struktur i hverdagen. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og har fokus på at styrke evnen til at mestre eget liv og bevare en værdig og selvstændig tilværelse.
Vores støttepersoner hjælper blandt andet med at opretholde kontakt til myndigheder, skabe overblik over aftaler og økonomi samt støtte borgeren i at finde og fastholde en stabil boligsituation. Samtidig arbejder vi relationelt og tillidsbaseret for at skabe tryghed og motivation hos borgeren, så der kan arbejdes mod positive og varige forandringer.
Kommuner kan anvende indsatsen som en forebyggende og helhedsorienteret løsning, der bidrager til at reducere behovet for andre kommunale ydelser og akutte indsatser. Målet er at understøtte borgerens trivsel, styrke selvstændigheden og skabe bæredygtige løsninger, der giver bedre livskvalitet på både kort og lang sigt.
-
Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at styrke borgerens evne til at mestre egen hverdag og reducere afhængigheden af andre kommunale tilbud.
-
Målgruppen Målgruppen er borgere med psykiske lidelser samt borgere med stof- eller alkoholmisbrug, som har behov for støtte til at opretholde struktur, kontakt til offentlige instanser og fastholde en stabil boligsituation.
-
Varighed Indsatsen tilrettelægges individuelt efter borgerens behov og kan være både kortere eller længerevarende afhængigt af mål og udvikling.