Hvad er Memox’ familieguide?
Memox’ familieguide er en helhedsorienteret og praksisnær indsats, der støtter familier i at skabe struktur, trivsel og bedre mestring af hverdagen. Indsatsen foregår tæt på familien og tager udgangspunkt i deres konkrete behov, ressourcer og mål.
Gennem guidning, relationsarbejde og konkret støtte i dagligdagen hjælper vi familien med at opbygge kompetencer, styrke forældrerollen og navigere i samfundets systemer.
Vi arbejder i tæt samarbejde med kommunen og øvrige samarbejdspartnere for at sikre en sammenhængende indsats med tydelig progression og varige resultater.
-
Formålet med indsatsen At støtte familier i at navigere i det danske samfund og hverdagsliv gennem vejledning, struktur og opbygning af kompetencer, så familien bliver mere selvstændig og velfungerende.
-
Målgruppen Nyankomne flygtninge og familier med anden etnisk baggrund, som har behov for støtte til integration, forståelse af systemer og struktur i hverdagen.
-
Varighed Fleksibelt forløb fra minimum 1 måned og indtil de aftalte mål er opnået, med typisk løbende støtte (fx ugentlige besøg).
Familieguiden støtter blandt andet i at:
-
Oversætte og forstå indholdet i breve fra det offentlige og hjælpe med diverse ansøgninger (økonomisk støtte, job osv.)
-
Deltage på samarbejdsmøder med kommunen
-
Hjælpe med oprettelse af MitID/Nemid, netbank, rejsekort mv
-
Vejlede omkring kontakt til praktiserende læge, tandlæge og øvrige sundhedsvæsen
-
Informere om og støtte til kontakt med daginstitution og skole
-
Informere om muligheder for fritidsaktiviteter og hjælpe med at få barnet tilmeldt
-
Støtte til og vejledning omkring indkøb af dagligvarer mm
-
Forklare om og vise familien mulighederne for offentlig transport
-
Hjælpe med kontakt til frivillige organisationer, som tilbyder relationer og netværk til familier i udsatte positioner
Bygger bro over sproglige og kulturelle barrierer
En familieguide fra Memox møder altid familien på deres modersmål og med et kendskab til den kulturelle baggrund.
Dermed formår familieguiden at bygge bro over de sproglige og kulturelle barrierer, som kan forekomme, når familien skal have et hverdagsliv op at stå med kontakt til kommunale instanser, sundhedssystem, skole, lokalsamfund osv.
-
Dokumentation Vi udarbejder en rapport, når forløbet afsluttes, og ellers efter aftale med kommunen.
Fleksibel og skræddersyet forløb med Memox Familieguide
Vi skræddersyr et forløb med Memox Familieguide fleksibelt i forhold til familiens behov.
Et forløb med en familieguide kan variere fra minimum 1 måned, og indtil de fastsatte mål er opfyldt.
Ligesom omfanget af støtten kan variere alt afhængig af familien eller den enkeltes behov, dog minimum 1 gang ugentligt à 2 timers varighed.