Vi taler dit sprog
Når man står i en svær situation kan det være svært at få hjælp hvis man ikke bliver forstået. Måske er sproget en udfordring. Måske føler du dig misforstået. Måske virker kommunen langt væk.
Hos Memox forstår vi hvordan det kan føles. Vi taler dit sprog. Vi forstår din baggrund. Vi møder dig med respekt, nysgerrighed og tryghed så vi sammen kan skabe forandring for dig og din familie.
Vi tror på at alle fortjener at blive mødt rigtigt uanset hvor man kommer fra.
Sådan arbejder vi i Memox
-
Vi møder dig uden fordomme og med nysgerrighed
-
Vi finder løsninger sammen med dig og tager udgangspunkt i det der allerede fungerer godt i din familie
-
Vi tror på at der findes en vej frem i enhver udfordring og vi gør alt for at du og din familie oplever trivsel og udvikling
Hvad er en familiekonsulents opgave?
Din familiekonsulent er den person du ser oftest. En familiekonsulent:
- Støtter dig og din familie i at nå de mål kommunen har fastlagt
- Hjælper dig med at skabe struktur, overblik og ro i hverdagen
- Giver dig konkrete værktøjer der gør det lettere at håndtere hverdagens udfordringer
- Er der for dig når du har brug for det også uden for almindelige arbejdstider
Familiekonsulenten er din faste støtteperson og arbejder altid med udgangspunkt i dig og din families styrker.
Hvad er en socialfaglig koordinator?
Den socialfaglige koordinator arbejder tæt sammen med både familien og kommunen. En socialfaglig koordinator:
- Er bindeled mellem dig, familiekonsulenten og kommunen
- Deltager i møder med kommunen sammen med dig
- Støtter familiekonsulenten i at skabe en god indsats for hele familien
- Deltager i enkelte besøg hjemme hos jer
- Udarbejder statusrapporter til kommunen
Koordinatoren sikrer at der er sammenhæng mellem din hverdag og de krav og mål der er sat i handleplanen.
-
Hvad er en statusrapport? En statusrapport er et skriftligt dokument der beskriver den udvikling du og din familie har arbejdet med i forhold til de mål der er aftalt med kommunen.
Din familiekonsulent gennemgår altid rapporten med dig inden den bliver sendt til kommunen så du har mulighed for at tilføje dine bemærkninger.
Formålet er at sikre at kommunen får et retvisende og nuanceret billede af jeres forløb.
Har du brug for en §75-støtteperson?
Kontakt os allerede i dag, og hør hvordan vi kan hjælpe dig videre.