De seneste år har vi i Memox arbejdet med at indkredse mange af de små og store dilemmaer, man kan komme til at stå med i familiebehandlingsarbejdet. Målet er at give plads til en fælles refleksion og dialog om de svære spørgsmål, som er en del af det daglige arbejde ude i praksis.

Hvad gør jeg, hvis jeg kan se, at familien mangler tøj eller andre fornødenheder?
Må jeg forære dem ting og tøj, som jeg ikke selv har brug for mere?
Hvordan griber jeg det an, hvis familien udtrykker kritik og frustration over en kollega eller andre fagpersoner?
Hvad gør jeg, hvis en familie adder mig på Facebook?
Hvad stiller jeg op, hvis familien bliver ved med at kontakte mig, efter indsatsen er afsluttet?

Det skal være trygt at tale om dilemmaer

Det er eksempler på nogle af de dilemmaer i familiebehandlingen, som vores familiekonsulenter kan støde på.

”Vi taler tit og ofte om familiernes udfordringer. Men det er vigtigt, at vi også får talt om og reflekteret over de udfordringer, man kan stå i som familiekonsulent. Dilemmaer kan vi aldrig undgå. Men vi kan reflektere over dem og tale åbent om dem, så vi lærer af dem,” siger Henny, som er teamleder for familiekonsulenter i Memox på Fyn og i Jylland.

Men det kræver mod at tale om de udfordringer, man oplever ude i marken. Det understreger Lida, som er teamleder for konsulenter i den østlige del af landet:

”Der er ingen tvivl om, at det kan være sårbart for den enkelte konsulent at vise sin egen usikkerhed. Derfor arbejder vi på at få skabt et rum, hvor det er trygt at åbne op og dele sine erfaringer med dilemmaer i familiebehandlingen.”

Familiebehandling med både hjerte og faglighed

 Mange professionelle inden for det sociale område brænder for at gøre en forskel. Og tit investerer de deres hjerteblod i arbejdet. En central del af arbejdet er således empatisk at kunne sætte sig i den andens sted og samtidig holde fast i, at man er en professionel fagperson. Og det gælder også for familiekonsulentens arbejde.

Det er meget menneskeligt, at man får lyst til give en håndsrækning, som kan løse et problem her og nu. Men det hjælper ikke på længere sigt, for målet er at støtte familien til at mestre eget liv.

Lida, teamleder for familiekonsulenter i Memox

Derfor er det ifølge Lida og Henny slet ikke så svært at forstå, at det kan opleves som en udfordring at stå i en position, hvor man umiddelbart har mulighed for at hjælpe – fx ved at forære noget af sit eget brugte vintertøj til en familie, som kun har sommertøj på hylderne. Men af faglige og pædagogiske grunde må afholde sig fra det.

”Det er meget menneskeligt, at man får lyst til give en håndsrækning, som kan løse et problem her og nu. Men det hjælper ikke på længere sigt. Målet er nemlig at støtte familien til at mestre eget liv, så de kan klare sig selv på egen hånd, når vi er ude af indsatsen. Så hvordan griber man så situationen an? siger Lida.

Facitlisten findes ikke

” Nogle dilemmaer kan vi give et klart svar på, hvordan vi håndterer. Men ofte afhænger svaret af den konkrete situation og målene i handleplanen. Derfor skal vi sammen reflektere over dilemmaerne. I sidste ende handler det om at hjælpe hinanden med at tage de valg, som bedst understøtter familiens udvikling. Og som også hjælper konsulenterne til at passe bedst muligt på sig selv i arbejdet,” understreger Henny.

Som skolecoaches i Memox Skoleboost har Nicola og Vicki fokus på at nuancere de ensidige historier, som fortælles om barnet. For tit er de børn, der har ondt i børnelivet, puttet i en boks, som de har svært ved at komme ud af.

En af de første gange Vicki møder det barn, hun som led i Skoleboost skal hjælpe, sætter hun sig ned og snakker med barnet om, hvor det halter med trivslen. Hvor oplever barnet selv, at det gør mest ondt?

Med sig har hun Barnets Livshjul. Det er et dialogværktøj, som kan gøre den voksne klogere på de udfordringer, barnet oplever at stå alene med i skolen, hjemme og i fritiden.

Barnets Livshjul er inddelt i 9 områder: undervisning, voksne, klassekammerater, lektier, mad, søvn, familie, venner og aktiviteter. Meningen er, at barnet kan score sig selv på alle områder på en trivselsskala fra 1-10.

”Livshjulet er et godt værktøj til at tale om de områder, hvor barnet scorer sig selv lavt. Og det er også en god hjælp til at få øje på de udfordringer, som de voksne ikke har været opmærksomme på. Jeg er altid nysgerrig på barnets egne forslag til, hvad han eller hun selv kan gøre for at rykke sig på skalaen,” fortæller Vicki. 

”Det gælder om at få barnets stemme ind i indsatsen. For så snart børnene finder ud af, at vi arbejder ud fra deres behov, så kan de også se, at de kan bruge vores tiltag. Og Livshjulet hjælper dem med at holde fokus på det, vi sammen arbejder for.” 

Hele vejen rundt om barnet

Som skolecoaches samarbejder Vicki og Nicola med skolens personale og deltager i undervisningen sammen med barnet. Samtidig støtter en familiekonsulent op om de udfordringer, som familien oplever derhjemme. Skolecoach og familiekonsulent samarbejder tæt om at bygge bro mellem skole og hjem. Det forhindrer, at vigtig viden falder ned i den kløft, der ofte eksisterer mellem skole og hjem.

”I Skoleboost har vi alle aspekter omkring barnet med. Det betyder, at vi på alle niveauer kan rykke noget og styrke barnets tryghedsfølelse. Og vi oplever, at det tætte samarbejde hele vejen rundt medfører, at både forældre, skole og børn tager mere ejerskab til de mål, der er sat for at få barnet i trivsel,” understreger Vicki.

Så snart børnene finder ud af, at vi arbejder ud fra deres behov, så kan de også se, at de kan bruge vores tiltag.

Vicki. Skolecoach

En ufuldstændig historie

Men for at barnet kan begynde at arbejde med sig selv, så er det vigtigt, at de voksne får øjnene op for de ressourcer, barnet har. Mange gange vil situationen nemlig være den, at de voksne omkring barnet er frustrerede. Og tit er de opgivende i forhold til at rumme barnet, både i skolen og hjemme.  Ifølge de to skolecoaches bliver børnene tit puttet i en boks. Det er således den samme historie om barnet, der fortælles.

”Historien behøver ikke nødvendigvis at være forkert. Men den er tit ufuldstændig. Og den ser sjældent bagom den adfærd, som opfattes som uhensigtsmæssig. Barnet bliver dermed låst fast i et ensidigt og ofte negativt narrativ. Det gør det svært for både de voksne og barnet selv at få øje på nye handlemuligheder. I værste fald ender fortællingen med at blive selvforstærkende,” vurderer Nicola.

Derfor har hun et vågent øje for de brikker, der kan være med til at nuancere opfattelsen af de børn, hun arbejder med.

”Som skolecoach, der er tæt på barnet, får jeg øje på ting, som læreren ikke selv observerer. Jeg ser måske, at barnet bakker op om læreren, når han eller hun sidder ude i gruppearbejde. Eller at barnet tager godt imod vikaren. Og jeg får måske også øje på nogle oversete faglige udfordringer, som jeg kan sparre med læreren om. På den måde kan jeg give lærerteamet muligheden for se barnet gennem nogle andre briller,” fortæller Nicola.

En ekstra håndsrækning

De to skolecoaches kan også tilbyde lærerteamet at tage en snak om, hvad de oplever, påvirker trivslen og klassekulturen. 

”Vi har mulighed for at observere ting, som lærerne måske ikke selv ser, fordi lærerne i dagens folkeskole skal have mange bolde i luften. Vi kan tilbyde at sparre med lærerteamet om, hvad de kan gøre for at  arbejde med de ting, som påvirker trivslen for både det enkelte barn og for hele klassen, siger Nicola.

”Vi kommer som en hjælp til barnet. Men vi er også en ekstra håndsrækning til lærerteamet – så det nemmere kan lykkes for alle,” slutter Vicki.