Tillid har stor betydning i arbejdet med udsatte familier. For hvis familien har tillidsfuld relation til dig som fagperson, så er de også trygge og motiverede for at tage imod vejledning og omsætte den i praksis. Sådan lyder det fra familiebehandler og socialfaglig koordinator Arjman.
”Tillid er den bro, hvor vi møder familien. Hvis broen bryder sammen, så kan man ikke som familiebehandler nå ind til familien,” fastslår Arjman.
Når Arjman som familiebehandler træder ind i familiens hjem, er hun altid bevidst om, at hun går ind i et skrøbeligt og sårbart rum.
”Det, at der kommer en fremmed hjem til én, når man er allermest sårbar, kan godt være grænseoverskridende. Familien kan føle sig blottet, og det aktiverer følelser som bekymring, angst og frustration” siger Arjman.
Hun oplever indimellem i familiebehandling at stå over for en familie, som nægter at have øjenkontakt og med al tydelighed viser, at de ønsker hende hen, hvor peberet gror.
”Tillid er den bro, hvor vi møder familien. Hvis broen bryder sammen, så kan man ikke som familiebehandler nå ind til familien.
”Det sker, når familien ikke tror på, at jeg kommer for at hjælpe og altså ikke i udgangspunktet har tillid til, at jeg vil deres bedste, og det kan oftest være i starten af et forløb. Her handler det om ikke at give op og sætte alt ind på at vinde familiens tillid,” siger hun.
Men hvad skal der til for, at man som fagperson kan skabe og fastholde en tillidsfuld relation? Det giver Arjman her 6 bud på.
1. Vær ærlig og tydelig
Alle forældre tænker, at de gør det bedste for deres børn, men det er ikke altid, at det er det bedste, og det er jo ofte årsagen til, at vi er i familien. Fortæl altid helt klart, hvorfor du er i familien, og hvad det er for mål, I sammen skal arbejde jer henimod.
2. Anerkend familien, som de er, og lyt til dem
Når du skal vinde familiens tillid, er det vigtigt, at du anerkender dem og deres udfordringer og giver udtryk for, at du forstår deres bekymring og tror på, at de har ressourcerne.
Den måde, vi kommunikerer på, er altafgørende. Hvis vi kommer med fordømmelse, bryder tillidsbroen sammen. Alle familier er forskellige, og derfor skal vi altid tilpasse vores tilgang til den enkelte familie og gøre det, som virker for dem.
Lyt til familien og vis dem, at du ser og hører dem. Intet kan være mere frustrerende end at føle, at man ikke bliver set og hørt. Særligt når man står i en sårbar situation. Hvis familien føler, at du lytter, vil de åbne mere op.
3. Mød familien med respekt, ydmyghed og nysgerrighed
Man skal droppe alle sine antagelser om familien, før man begynder at arbejde med dem. Man skal ikke kloge sig på forhånd, men være nysgerrig på, hvordan de ser verden ved at spørge åbent ind, fx hvordan tror du, at dit barn ser dig som forælder? Hvad tænker du, der sker, når du råber ad dit barn? Hvordan reagerer du, når andre mennesker råber ad dig?
Ydmygheden viser du ved aldrig at handle hen over hovedet på familien. Vi skal altid kunne forklare, hvorfor vi gør, som vi gør, og give familien mulighed for at reflektere sammen med os. På den måde viser vi familien, at det er okay, at de har en anderledes forståelse af verden, for vi har alle noget med i bagagen, som former os som mennesker og dermed også vores forståelse af verden.
4. Tag fat i det gode, som forældrene gør
Meget af vores arbejde handler om at give forældrene redskaber og indøve rutiner, som er med til at udvikle deres forældrekompetence. Det kan fx handle om en mor, der skal øve sig i at vise sine børn fysisk omsorg, og så er aftalen måske, at hun skal give børnene godmorgen-kram og godnat-knus. Når det går godt, så anerkender jeg hende for at være en god mor, der har overskud til at kramme sine børn – ligesom jeg i øvrigt hele tiden er opmærksom på at fremhæve alle de ting, som fungerer, og pege på de ressourcer, jeg ser, forældrene har.
5. Vis, hvem du er som menneske
som fagpersoner skal vi turde vise, at vi også er mennesker, som oplever udfordringer i livet. Jeg møder familien som det menneske, jeg er, og indimellem bruger jeg personlige erfaringer fra mit eget liv, som familien kan spejle sig i. Jeg kan fx fortælle om min egen tid som teenager, hvis jeg arbejder i en familie med en etnisk teenagepige. Jeg kan dele, at jeg godt ved, hvordan det er at stå med en anden etnicitet og fortælle, hvordan jeg selv kæmpede mig videre, da jeg var tæt på at give op. Det gør jeg for at understrege, at hvis viljen er dér, så kan vi godt klare de svære udfordringer sammen.
6. Brug humor
Det gør absolut ikke noget, hvis du også kan få lidt humor på banen, som kan bløde op på noget af det ubehagelige og få alle til at slappe af i situationen. Når man griner sammen, opstår der en følelse af fællesskab, som betyder, at familien føler sig tryg. Sammen gør man det, som føles farligt, til noget ufarligt. Det øger tillidsbåndet og betyder, at familien er mere åben for at samarbejde efterfølgende.
Arjman – Blå bog
Ansat som familiebehandler og socialfaglig koordinator i Memox siden 2017
Uddannet socialrådgiver
Kandidat i pædagogisk psykologi
