fbpx

Hjertet skal være med

Inas har et ben plantet i både arabisk og dansk kultur, og det er et stort plus i hendes arbejde som familiekonsulent i Memox.

Hendes syngende dialekt afslører, at hun er opvokset på Fyn, men hendes tørklæde viser, at hun er mere end pæredansk.

”Når jeg er ude som familiekonsulent, så tænker jeg tit: ”Gid der havde været et tilbud som Memox tidligere. For hold op, hvor min familie ville have haft stor gavn af, at der var kommet en familiebehandler ud med det menneskesyn og den tilgang, vi har i Memox,” siger 24-årige Inas.

Inas’ forældre er palæstinensere og flygtede i 1980’erne til Danmark fra et borgerkrigshærget Libanon. Hun har på tæt hold erfaret, at det er en kæmpe udfordring at skulle efterlade alt, hvad der er kært og nært og starte på et helt nyt kapitel i et fremmed land.

”Når jeg kommer ud som familiebehandler til en familie, som er nyankomne fra fx Syrien, så har jeg en forståelse for, hvorfor det måske kan være svært at leve op til de forventninger, der stilles til én, når man står som ny i Danmark,” siger Inas, som er uddannet pædagog og snart kan skrive certificeret familiebehandler på CV’et.

Et indforstået blik for kulturen

Som familiebehandler oplever Inas, hvor afgørende hendes måde at møde familierne på, er for deres motivation til at samarbejde om børnenes trivsel.

”Jeg kommer aldrig ud til familien med en løftet pegefinger, men er oprigtig undersøgende og nysgerrig på, hvor familien kommer fra, og hvad de har med sig i bagagen. Jeg prøver altid at møde dem i øjenhøjde, for det skaber det bedste grundlag for at arbejde henimod at udvikle familiens muligheder i en positiv retning,” understreger Inas.

Men hvad betyder det konkret at møde familien i øjenhøjde? Når Inas skal svare på det spørgsmål, så peger hun på, at hun kommer med en viden om både arabisk og dansk kultur, normer og værdier i bagagen. Det giver hende et særligt blik for at komme familierne i møde og tackle de dilemmaer, der kan opstå i kulturmødet, fortæller hun, og giver et eksempel:

”I arabisk kultur tilbyder man tit gæster noget at drikke eller spise, og så gør deres høflighed, at de presser meget på og ”tvinger” dig til at smage eller tage noget med hjem. Det kan for én, der ikke kender til den her kultur, virke som et overgreb, hvorimod jeg tager det med et smil, ” siger Inas og viser med et glimt i øjet, hvor vindende sådan et smil ser ud.

”Så bruger vi de første fem minutter på at afklare, at jeg ikke er sulten, men at jeg gerne vil tage en bid alligevel. Hvor måske en person, der ikke kender til den her kultur, tænker: ”Det her er virkelig frustrerende – de forstår jo ikke, hvad jeg siger.” Der er så mange ting omkring gæstfrihed og høflighed, som er indforståede. Og det er ikke fordi danskere ikke er høflige, men det er mere den måde, man viser det på, som kan være anderledes”.

 

En person, der ikke kender til den her kultur, tænker måske: ”Det her er virkelig frustrerende – de forstår jo ikke, hvad jeg siger.                        

Inas, familiebehandler

Både professionel og hjertevarm

Der er ingen tvivl om, at en indforstået viden om kulturen er med at åbne døre til det gode samarbejde for den unge familiekonsulent. Alligevel kan det indimellem også være en udfordring at komme med sin etniske baggrund.

Mange arabiske familier er gæstfrie, men  ifølge Inas kan der også følge en indirekte forventning med om, at hun yder lidt mere og bliver nogle timer ud over sit arbejde – og måske også, at hun byder dem hjem til sig selv.

”Det er rart, at familierne ikke bare glæder sig til, at jeg er ude af døren igen og kun vil tale med mig om det mest nødvendige. Men jeg er nødt til at sætte nogle grænser og finde balancen mellem at være professionel og samtidig være en varm og omsorgsfuld person,” siger Inas og fortsætter:

”Det kan jo være grænseoverskridende for familien, når man kommer ind som familiekonsulent. Familien kender dig ikke og tænker, at her kommer en fremmed for at finde alle vores fejl. Så det er vigtigt at være professionel, samtidig med at jeg viser, at jeg er ligeså meget menneske, som de er. Hjertet skal være med.”

Når man spørger Inas, hvornår hun sidste gang gik fra jobs og var rigtig glad, så smiler hun stort og svarer: ”Der fik jeg lige en masse flashbacks.”
”Jeg bliver bare så glad, når jeg mærker, at jeg har været med til at gøre en forskel. Det er, når jeg har været med til at rykke familien og fx oplever, at børnene er blevet bedre til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende, bedre til at tage ansvar og bedre til at overholde aftaler. Og det sker heldigvis tit i det her arbejde.”

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.