fbpx

Joseph trækker på flere sprog og kulturelle perspektiver i sit arbejde som familiebehandler

Som familiekonsulent i Memox bruger Joseph både sin sproglige og kulturelle baggrund - og så trækker han på sine erfaringer som flygtning.

Sprog hjælper os med at forstå verden. Og studier peger på, at mennesker, der mestrer flere forskellige sprog, har nemmere ved at anskue verdenen fra flere kulturelle perspektiver. Den karakteristik passer perfekt på afghanskfødte Joseph , som også trækker på sine erfaringer som flygtning i sit arbejde som familiekonsulent i Memox.

Når man spørger Joseph, hvor mange sprog han behersker, svarer han beskedent på et formfuldendt dansk, der danser blidt over sprogets vokaler:

”Jeg kan da lidt sprog. Jeg kan dari, som tales i både Iran og Afghanistan som forskellige dialekter. Og så taler jeg pastho, tyrkisk, russisk, dansk og engelsk.”

De mange sprog har 43-årige Joseph fået med sig fra en omfarende barndom med en far, der arbejdede som diplomat i forskellige lande.

Men russisk, som han taler flydende, det har han lært sig som flygtningebarn, efter han som 13-årig årig flygtede med sin familie fra eksplosioner og bomberegn over Kabul til Rusland, hvor familien var i eksil i 5 år.

Modtaget med åbne arme

Som 18-årig landede Joseph sammen med sin mor og to brødre i Danmark, hvor faren havde fået asyl.

De blev modtaget med åbne arme af en dansk familie, som var nabo til asylcentret i Frederikssund.

”De blev vores netværksfamilie. De præsenterede os for den danske kultur og det danske samfund. Deres kærlighed og omsorg er et billede på det Danmark, jeg kender i dag. De er stadig vores gode venner. Så vi var virkelig heldige, og det er jeg taknemmelig for” siger Joseph med et smil.

Støtter forældrenes kamp

Som familiekonsulent i Memox bruger Joseph både sin sproglige og kulturelle baggrund. Og så trækker han aktivt på sin egne livserfaringer, og især de oplevelser, han har med sig fra sin tid som flytning, spiller en stor rolle.

Mange af de familier, han som familiebehandler er sat i verden for at hjælpe til større trivsel, har nemlig traumer og andre tunge oplevelser med sig i bagagen, som spænder ben for dem, når de skal starte et nyt liv i Danmark.

Og her kan Joseph træde til med et skarpt blik for de problematikker, der er på spil.

”De fleste, der har oplevet krig eller andre former for chokskabende oplevelser, bliver hæmmet i forhold til deres tanker og trivsel, fordi traumerne hiver personen tilbage til de oplevelser, de har haft. De bruger ofte så meget energi på at tackle deres oplevelser, at der kun er meget lidt overskud tilbage til at varetage rollen som forældre. Jeg kommer ud til familier, som har viljen til at komme videre, men som hele tiden kæmper med sig selv og fortiden – og med at være en god nok mor og far. Og den kamp, støtter jeg også,” fortæller Joseph.

 

Jeg kommer ud til familier, som har viljen til at komme videre, men som hele tiden kæmper med sig selv og fortiden – og med at være en god nok mor og far. Og den kamp, støtter jeg.

Joseph, familiebehandler

Mærker lykken

Selv har han fået bearbejdet sine egne oplevelser fra fortiden, da han studerede filosofi på Københavns Universitet.

”Jeg var så heldig, at jeg havde en professor, som arbejdede med de her emner rent eksistentielt. Jeg havde samtaler med ham, og ad den vej fik jeg enormt meget støtte og hjælp. Og studierne i sig selv har hjulpet mig med at kunne reflektere over de svære øjeblikke. Og nu, hvor jeg arbejder med traumatiserede familier, kan jeg se, at de ikke har haft den mulighed, men i stedet synker ned i minderne,” siger Joseph eftertænksomt.

Han ser sig selv som en slags forandringsagent, der skal hjælpe familierne med at skabe en bevægelse fra fortiden til fremtiden, som hjælper dem med at genvinde lykken.

”Jeg tænker, at i bund og grund leder alle mennesker efter lykke, og når der er et problem, så er det lykken, der bliver stjålet fra det enkelte menneske eller familien,” siger Joseph og fortsætter:

”Når det lykkes mig at opfylde de forventninger, jeg har sat for dagen, går jeg glad hjem. Men der er også dage, hvor jeg føler, at jeg flyver hjem. Af glæde. Det er de dage, hvor der er sket noget, der er så stort for familien, at jeg mærker lykken inden i mig selv, fx som da en mor, som jeg var støtteperson for, fik at vide, at hun får sine børn tilbage fra anbringelse. Hun havde udviklet sig enormt meget og var begynde at trives og blive meget mere selvbevidst og aktiv. Hun var lykkelig, og det var jeg også.”

Joseph – Blå bog

– 43 år
– Ansat som familiekonsulent i Memox
– Cand. mag i Tværkulturelle Studier og bachelor i filosofi fra Københavns Universitet
– Certificeret familiebehandler fra Memox’ Familiebehandleruddannelse

Søg

LUK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglig viden, nyheder og begivenheder indenfor det socialfaglige felt – direkte i din indbakke.