fbpx

Bayan har hjulpet mig med at stå op for mig selv

Vi har sat Sahar stævne for at høre om hendes personlige rejse væk fra social kontrol og mod større selvstændighed og trivsel for sig selv og sine to sønner.

Vores familie var gået i stykker, men Bayan har samlet os som familie.” Sådan lyder det fra Sahar, når hun kort skal sætte ord på den forskel, som familiebehandleren fra Memox har gjort for hende og hendes familie. 

41-årige Sahar har rødder i Mellemøsten. Hun blev forlovet som 13-årig, gift som 14-årig og var blevet mor, inden hun fyldte 15. Som 24-årig blev hun og parrets ældste søn familiesammenført med hendes mand i Danmark, og fire år efter kommer parrets yngste søn til verden.

Sahar er fra starten i Danmark opsat på at lære dansk.

”Jeg var meget nysgerrig og sov med ordbogen under min hovedpude. Jeg var så dygtig på sprogskolen, at jeg efter et halvt år kunne klare mig uden tolk,” husker Sahar, som fortsatte sin skolegang efter sprogskolen og blev uddannet SoSu-hjælper.

Problemerne i familien tager for alvor fart, da Sahar vil ud og bruge sin uddannelse og begynder at arbejde. Hendes mand og ældste søn udsætter hende for både vold og social kontrol i en sådan grad, at Sahar ad to omgange søger tilflugt på krisecenter.

Både Sahars mand og ældste søn mistænker hende for at være sammen med andre mænd, når hun er på arbejde – og de gør, hvad de kan for at holde hende hjemme. Men jo mere pres Sahar bliver udsat for, jo mere arbejdede hun.

”Jeg havde stress, fordi jeg altid gik og var bange for, at min mand og store søn var vrede på mig. Og når jeg var på arbejde, så glemte jeg det hele. Derfor tog jeg mange vagter og arbejdede utroligt meget,” fortæller Sahar

Forældreansvar drukner i konflikter

Bayan kommer ind i familien som familiebehandler på et tidspunkt, hvor konflikterne mellem Sahar og hendes mand og parrets ældste søn er kørt op i spids

Familiens yngste søn, som på det tidspunkt var ni år, lider under de mange konflikter i hjemmet, og kommunen er så bekymret for hans trivsel og udvikling, at de overvejer at fjerne ham fra hjemmet.

”Jeg kunne se, at både Sahar og hendes mand var omsorgsfulde over for deres yngste søn. Men problemet var, at deres ansvar som forældre druknede i alle deres indbyrdes konflikter,” fortæller Bayan, hvis vigtigste mission som familiebehandler var at finde veje til at skærme sønnen.

Sahar var fra første færd meget motiveret for at modtage familiebehandling. Hendes mand derimod mente ikke, at familien havde brug for hjælp.

”Faren troede først, at jeg kun var på morens side, men efter nogle måneder indså han, at jeg også lyttede til ham. Så fik jeg lov til at komme hjem til dem, og så begyndte jeg at arbejde med hele familien,” siger Bayan.

Jeg havde stress, fordi jeg altid gik og var bange for, at min mand og store søn var vrede på mig.

Sahar, mor til to sønner

 

Tillid erstatter kontrol

Hun kunne ikke undgå at bemærke, at den ældste søns respekt for Sahar kunne ligge på et meget lille sted.

”Den store søn var ligesom resten af familien fanget ind og styret af social kontrol, og det farvede hele hans billede af Sahar. Han var overbevist om, at hun var en dårlig mor, fordi hun havde overnattet uden for hjemmet, da hun var på krisecenter – hvilket for en kvinde i en traditionel mellemøstlig familie er stik imod traditionen,” forklarer Bayan.

Derfor besluttede hun at tage en samtale med sønnen på tomandshånd. Som familiebehandler lægger hun altid vægt på at møde familierne åbent og uden fordomme. Det er nemlig vejen til at vinde den tillid, som er helt afgørende for at opbygge en relation. Og det var også hendes tilgang i samtalen med den ældste søn.

”Jeg lyttede åbent til ham og anerkendte ham for, at han klarede sig så godt, som han gjorde. Det var vigtigt for mig at nuancere hans billede af Sahar og tale med ham om, at hun også klarede sig godt. At hun ligesom ham havde et fast job og havde lært at tale og forstå dansk hurtigt og godt. Og så var det også meget vigtigt for mig at fortælle ham, at konflikterne i hjemmet ikke var hans skyld,” understreger Bayan.

Bayans samtale med sønnen skulle vise sig at være vendepunkt, som betød, at kontrol og vrede gradvist blev afløst af tillid og nærhed i relationen mellem mor og søn.

”I virkeligheden var det jo også synd for min søn. For han var lige så stresset, trist og ked af det som mig. Og lige meget hvad, han har udsat mig for, så elsker jeg ham og er stolt af ham,” siger Sahar.

Den store søn var ligesom resten af familien fanget ind og styret af social kontrol, og det farvede hele hans billede af Sahar.

Bayan, familiebehandler

Fokus på empowerment

Den garvede familiebehandler spottede hurtigt, at Sahar besad en stor indre styrke. Men det var en styrke, som blev undertrykt af angst og bekymring over at være fastlåst i et ulykkeligt og konfliktfyldt ægteskab.

”Jeg bruger tit empowerment i mit arbejde, og det var også meget relevant her. Jeg havde fokus på, hvordan jeg kunne hjælpe Sahar med at hente sine ressourcer frem og få den nødvendige styrke til at klare det dilemma, hun stod i mellem at være en god mor i mellemøstlig forstand og udearbejdende kvinde,” fortæller Bayan.

Og stille og roligt fandt Sahar modet frem til at gå fra sin mand. Og når hun mistede troen på sig selv og var helt nede i kulkælderen, var Bayan hendes livline. Hun tog altid telefonen, når Sahar ringede.

”Vi snakkede sammen, og så kom mit humør altid op igen,” smiler Sahar.

”Bayan hjalp mig ved at spørge: Hvis du går den her vej, hvad sker der så? Hun huskede mig på, at jeg ikke skulle op på toppen med det samme, men at jeg skulle tage et lille skridt ad gangen, for hvis man tager et for stort skridt, risikerer man at falde ned igen,” tilføjer Sahar, som i dag har et godt forhold til sin eksmand.

”Før Bayan kom ind i mit liv, kunne jeg ikke finde ud af, hvem jeg var. Mit liv var et mareridt. Jeg var angst og havde det psykisk dårligt og kunne ikke falde til ro. Bayan har hjulpet mig med at finde min selvsikkerhed frem og sige nej til det, jeg ikke vil.”

Før Bayan kom ind i mit liv, kunne jeg ikke finde ud af, hvem jeg var. Mit liv var et mareridt. Jeg var angst og havde det psykisk dårligt og kunne ikke falde til ro.

Sahar, mor til to sønner

Forandringer kommer ikke af sig selv

Sahars personlige udvikling har været afgørende for, at hun sammen med Bayan formåede at holde fokus på det vigtigste: Nemlig at være en god mor for sin yngste søn og skærme ham for konflikterne i hjemmet.

I forløbet fandt Bayan forskellige artikler frem, som hun opfordrede Sahar til at læse. Artiklerne, som bl.a. handlede om mor-barn forholdet og hvordan man snakker med en teenager, brugte Bayan som afsæt for en fælles refleksion over opdragelse, forældrerolle og personlig udvikling.

Sahar tog med kyshånd mod alle input og inspiration fra sin familiebehandler.

”Man skal være stærk og samarbejde med både sin sagsbehandler og familiebehandler og knokle for at blive bedre. Man skal selv komme på banen og tænke over de forandringer, man vil lave. De kommer ikke af sig selv. Bayan har hjulpet mig til at stå op for mig selv og være en mor, der sætter grænser og lærer sine børn at tage ansvar,” fastslår Sahar, som netop er flyttet ind i en lejlighed sammen med sin yngste søn.

”For nylig var jeg til møde på hans skole, og de sagde, at jeg kunne være rigtig stolt af min søn. Han er stabil, ansvarlig og har altid skoletasken i orden,” siger Sahar, som stadig husker på Bayans gode råd.

”Jeg har lært, at man godt kan være en god mor, selvom man siger nej og sætter grænser. Min søn behøver ikke at have den nyeste iPhone for at have det godt. Det vigtigste for min søn er tryghed,” understreger Sahar og tilføjer med et stort smil: ”Og en mor, der er glad.”

Af hensyn til anonymitet er Sahar et opfundet navn

Bayan – Blå bog

responsive image

53 år

Ansat som familiebehandler i Memox siden 2012
Uddannet lærer og familieterapeut
Certificeret familiebehandler
Drivende kraft bag netværksorganisationen Center for Womens Equality

Bayan er en del af et voksende korps på mere end 200 familiekonsulenter i Memox, der tilsammen taler over 80 forskellige sprog og dialekter.

Søg

LUK