Når et barn oplever fysiske symptomer, som ved første blik kan tyde på fx influenza, så kan det også handle om, at barnet prøver at fortælle, at der er noget i barnets verden, som ikke fungerer optimalt. At barnet ikke trives. Er ensom eller stresset. Det understreger Amelevi Hounou Rathleff. Hun er indehaver af Memox og har i mange år arbejdet som pædagog og familiekonsulent.
Mange børn og unge i Danmark trives og udvikler sig positivt fysisk og mentalt. Alligevel er der områder, der er vigtige at være ekstra opmærksom på.
Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra sidste år vurderer færre børn, at de har et virkelig godt helbred sammenlignet med tidligere. Derudover vurderer flere børn i alderen 13 til 15 år, at de har hovedpine, mavepine og ondt i ryggen sammenlignet med tidligere.
Når barnet klager over utilpashed, kan det skyldes influenza eller anden sygdom. Men hvis lægen eller sundhedsplejersken har fastslået, at der ikke er noget fysisk galt, så handler det i virkeligheden om noget helt andet – og det kan være svært at hitte rede i, hvad der kan være i vejen.
Stres og utryghed kan føre til nedsat immunforsvar
“Det vigtigste er, at man som den voksne omkring barnet er åben overfor, hvad der kan være på spil. Stil spørgsmål, vær nysgerrig og specifikt undersøgende. Hvis det er et større barn, kan han eller hun tit selv give et bud på, hvad smerterne forsøger at fortælle,” lyder rådet fra Amelevi Hounou Rathleff.
Det vigtigste er, at man som den voksne omkring barnet er åben overfor, hvad der kan være på spil. Stil spørgsmål, vær nysgerrig og specifikt undersøgende.
Ifølge hende er det vigtigt at være opmærksom på, om der er udfordringer, belastninger og vilkår i barnets familie, skole og nærmiljø, som gør barnet utrygt eller giver det stress. Måske har barnet eller den unge i sit samspil med de voksne ikke fået den støtte, det har brug for. Og så tør barnet eller den unge måske ikke tro på, at situationen kan ændres. For nogle børn og unge kan belastningerne så komme til udtryk som fysiske symptomer og nedsat immunforsvar.
”Hjælp barnet med at få sat ord på udfordringer, som er med til at stresse det. Du kan også hjælpe barnet med at kapere presset ved at nedbryde de opgaver, barnet har. På den måde kan du være med til at skabe et overblik og gøre hverdagen mere overskuelig for barnet. Samtidig er det en god idé at hjælpe med at finde og dyrke netop de aktiviteter i fritiden, som giver barnet glæde og energi. Det kan mange gange være vejen til at lette presset for ham eller hende,” siger Amelevi Hounou Rathleff.
3 gode råd
- Tal med barnet eller den unge om, hvordan han eller hun har det og spørg ind til barnets oplevelser. Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser ved fx at sige: ”Kender du det, at når der er noget, helt nyt man skal, så kan man godt få lidt ondt i maven? Det er noget, andre børn også oplever” På den måde kan du vise barnet, at det ikke står alene, når livet er svært.
- Hjælp dit barn med at skabe overblik i hverdagen. Snak med barnet om de opgaver, lektier og aktiviteter, barnet har, og hvad der lige nu er svært for dem og presser dem i deres hverdag. Hvis det er lektier, så snak med barnet om han eller hun kan prioritere sin tid anderledes. Præsentér barnet for forskellige muligheder og løsninger, som han eller hun kan vælge mellem.
- Snak med dit barn om, hvad der gør ham eller hende glad. Spørg ind til barnets interesser og passioner. Hvordan kan barnet komme til at udleve dem? Intressér dig for, hvordan dit barn bruger de sociale medier og snak også om, hvordan det går med barnets søvn. Spørg fx ”Hvad skal der til for, at du føler dig udhvilet?”
